Afgørelse

Spørgsmål om mangelfuld rådgivning ved klagerens optagelse af et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån.

Indledning

Denne sag vedrører om Nordea Bank ydede mangelfuld rådgivning til klageren i forbindelse med optagelse af et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor hun i august 2008 var til møde, idet hun på grund af en skilsmisse overvejede at købe et hus.

Klageren havde et provenu på ca. 800.000 kr., som stammede fra et andet hussalg.

Banken har anført, at klageren blev præsenteret for to forslag til realkreditlån, et 6 % 30-årigt obligationslån, med 10 års indledende afdragsfrihed og et 5 % inkonverterbart 10-årigt stående lån. Den månedlige ydelse før skat udgjorde 6.979 kr. for førstnævnte og 5.813 kr. for sidstnævnte lån.

Klageren valgte herefter at optage et 5 % 10-årigt stående lån på 1.268.000 kr. Det fremgår af en fremlagt budgetberegning, at klagerens månedlige rådighedsbeløb herefter var 6.695 kr. og at hun hvert år skulle bruge 36.000 kr. af sin opsparing.

Den 22. august 2008 sendte banken et lånetilbud til klageren, hvoraf fremgår:

”….

Indfrielsesvilkår
Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse kan ske på 2 måder:

1. ved at indlevere obligationer i samme serie, årgang og rentefod svarende til lånets obligationsrestgæld eller det delvise beløb, hvormed lånet ønskes nedbragt.
2. ved i perioden indtil sidste bankdag i november i det år hvor lånet forfalder i sin helhed, at betale et beløb svarende til hel eller delvis kontant indløsning af obligationerne til kurs 100 med tillæg af omkostninger – herunder eventuelle differencerenter.

….”

Som bilag til lånetilbuddet var vedlagt ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”, hvoraf fremgår følgende vedrørende førtidig eller ekstraordinær indfrielse af lånet:

”…

Lånet er ydet på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til Nordea Kredit at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet er effektueret.

I det sidste år i lånets løbetid kan lånet i perioden indtil den 30. november indfries helt eller delvist ved at indbetale det beløb til Nordea Kredit, der kræves til hel eller delvis indløsning af obligationsrestgælden til pari, med tillæg af omkostninger herunder eventuelle differencerenter.

…”

Samme indfrielsesvilkår er anført i omprioriteringsaftalen og i pantebrevet for lånet.

Der blev ikke udarbejdet et standardskema om dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom, jf. god skik bekendtgørelsen.

Klageren har oplyst, at hun i 2010 ville se, hvor meget hun kunne spare ved at omlægge sit lån, idet renten var faldet. Hun lavede en beregning på bankens hjemmeside og blev klar over, at det ville koste over 300.000 kr. at omlægge lånet.

Ved brev af 13. august 2013 til banken, gjorde klageren gældende, at banken skulle kompensere hende for kurstabet ved en konvertering. Ved brev af 30. august 2013 afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande

Den 15. oktober 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal lade hende indfri lånet til kurs 100 samt yde en rentekompensation på 3 % af hovedstolen regnet fra 2010, hvor hun ønskede at omlægge lånet.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken alene fokuserede på forskellen i ydelsen på de to lån. Hun fik ingen rådgivning om, at hendes risiko ved at optage et 10-årigt inkonvertibelt stående lån var, at hun reelt ingen mulighed havde for at konvertere til en lavere rente.

Hun fik ikke rådgivning om, at hun risikerede et væsentligt kurstab, hvis hun blev nødt til at sælge sit hus inden 10 år. Hun fik oplyst, at indfrielse ville kunne ske til kurs 102.

Banken fortalte heller ikke, at hun ved at vælge et stående lån med udløb efter 10 år ville skulle indfri hele lånebeløbet på en gang, og i den forbindelse igen skulle optage et nyt lån med de risici, der er forbundet med dette.

Hvis hun havde fået anbefalet et traditionelt 30-årigt 6 % lån med 10 års afdragsfrihed, ville ingen af disse usikkerheder være til stede.

Banken tog i sin anbefaling ikke hensyn til hendes risikoprofil, der var lav, hvilket banken var klar over, da hun udbetalte 500.000 kr. på huset for at få så lav en gæld som muligt. Hun var på ingen måde økonomisk presset, så selv om hun selvfølgelig ønskede en så lav ydelse som muligt, var det vigtigere for hende, at risikoprofilen på lånet var lav. I øvrigt er den reelle besparelse efter skat kun 770 kr. og ikke 1.116 kr.

Det kræver særdeles god indsigt at forstå beskrivelsen af indfrielsesvilkårene i lånedokumenterne. Hun blev først bekendt med de faktiske vilkår i 2010, da hun ønskede at omlægge lånet. 10-årige stående inkonvertible lån tilbydes først og fremmest til erhvervsdrivende. Lånetypen er så speciel og afvigende fra traditionelle realkreditlån, både med hensyn til løbetid og indfrielsesmetode, at den aldrig burde være præsenteret for hende.

Nordea Bank har anført, at klagerens krav er forældet, eftersom hun støtter sit krav på rådgivning, der fandt sted i 2008.

Subsidiært har banken anført, at klageren modtog fyldestgørende rådgivning om fordele og ulemper ved de lånemuligheder, der opfyldte hendes ønsker og behov.

Bankens rådgiver gennemgik fordelene og ulemperne ved det inkonverterbare lån. Det fremgår desuden af samtlige dokumenter, at lånet er inkonverterbart.

Banken har ikke på noget tidspunkt oplyst, at lånet altid kunne indfries til en maksimalkurs på 102.

Klageren valgte det inkonverterbare lån på grund af den betydelige rentefordel, og fordi lånet i øvrigt passede til klagerens økonomi, risikovillighed og forventninger til hendes fremtidige boligsituation.

Hvis klageren havde valgt det konverterbare obligationslån, var hendes månedlige rådighedsbeløb faldet til ca. 5.500 kr. Det var klagerens egen vurdering, at det månedlige rådighedsbeløb ikke skulle være lavere end de beregnede 6.695 kr.

Alt peger således på, at klageren efter moden overvejelse valgte det lån, der passede bedst til hende. Ingen kunne forudse, at renteniveauet efterfølgende ville falde til et historisk lavt niveau.

Klageren har endnu ikke lidt et tab, da hun ikke har indfriet lånet. Tabet vil ikke kunne opgøres til en eventuel overkurs, da der i så fald ikke tages hensyn til den rentebesparelse hun har haft. Klageren har en tabsbegrænsningspligt, som hun ikke har iagttaget i 2010, da hun ønskede at omlægge lånet. Derfor har hun ikke krav på en godtgørelse af renteudgifter.

Ankenævnets bemærkninger

Der er mellem parterne uenighed omkring det konkrete rådgivningsforløb i forbindelse med klagerens optagelse af det 10-årige inkonvertible 5 % realkreditlån i august 2008.

Der foreligger ingen dokumentation for den pågældende rådgivning eller referat fra rådgivningsmødet i banken.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Christian Bremer og Karin Sønderbæk – udtaler:

Klageren blev præsenteret for to lånemuligheder med en forskel i ydelsen på ca. 1.168 kr. svarende til ca. 1/6 af ydelsen.

Vi finder, at det er nærliggende, at forskellen i ydelsen har givet anledning til drøftelser mellem klageren og banken. Under hensyn hertil, og til, at det fremgik af omprioriteringsaftalen, pantebrevet og de øvrige lånedokumenter, at lånet var udbetalt på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, finder vi, at klageren burde have været klar over, at lånet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det ved førtidig indfrielse alene kunne indfries til overkurs.

Vi finder derfor ikke grundlag for at pålægge Nordea Bank at holde klageren skadesløs for eventuelle negative konsekvenser af låneoptagelsen, herunder betaling af en eventuel overkurs, hvis lånet indfries før tid.

To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi finder ikke, at det fremgår klart og tydeligt af de foreliggende lånedokumenter, at det forhold, at lånet er ydet på baggrund af ”inkonverterbare stående obligationer”, betyder, at gælden vil vokse i tilfælde af rentefald. Vi finder endvidere ikke, at det kan forudsættes, at dette forhold er almindeligt kendt.

Da Nordea Bank ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for rådgivningen eller referat af rådgivningsmødet i denne sag, finder vi det ikke godtgjort, at der er rådgivet om risikoen for, at gælden vil vokse. Vi finder, at Nordea Bank er nærmest til at bære risikoen ved eventuel bevisusikkerhed.

Vi stemmer derfor for, at Nordea Bank skal tilbyde klageren at indfri lånet til kurs 100.

Under hensyn til flertallets afgørelse tager vi ikke stilling til klagerens påstand om rentegodtgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.