Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning ved optagelse af inkonvertibelt rentetilpasningslån.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning ved optagelse af inkonvertibelt rentetilpasningslån med fast rente i 10 år.

Sagens omstændigheder

Klageren optog i august 2007 via Sparekassen Østjylland et afdragsfrit kontantlån hos Totalkredit på 1.348.000 kr. med rentetilpasning hvert 10. år. Lånet blev efter det oplyste anvendt til omlægning af klagerens eksisterende realkreditlån og til indfrielse af et byggelån.

Af pantebrev vedrørende lånet, underskrevet af klageren den 20. august 2007, fremgik blandt andet:

" … PANTEBREV -

INKONVERTERBART KONTANTLÅN MED RENTETILPASNING, DELVIS AFDRAGSFRIHED …

9. Debitors opsigelse af lånet til fuld indfrielse

… der kan foretages fuld indfrielse på en af nedennævnte måder:

"…

Af betalingsoversigt af 1. september 2010 fremgik, at renten på lånet udgjorde 4,7376 % p.a. svarende til 15.965,86 kr. for terminen pr. 30. september 2010.

Af tilbud på indfrielse af 5. oktober 2010 fra Totalkredit fremgik, at obligationsrestgælden på lånet var 1.407.681,15 kr.

Klageren har fremlagt en udateret beregning fra Nordea Bank, hvoraf fremgår, at indfrielsesbeløbet for klagerens lån udgjorde ca. 1.525.000 kr., svarende til obligationernes kursværdi.

Ved brev af 6. oktober 2010 rejste klageren indsigelse mod sparekassens rådgivning i forbindelse med hans optagelse af realkreditlånet.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. november 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Østjylland skal betale en væsentlig del af de ca. 150.000 kr., som det ifølge klageren vil koste ham at omlægge realkreditlånet.

Sparekassen Østjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at sparekassen klart anbefalede ham at optage et lån med fast rente i 10 år, uden at rådgive ham om konsekvenserne og de betydelige omkostninger ved salg eller omlægning indenfor 10 års perioden.

Han fik forelagt forskellige lånemuligheder, men blev klart anbefalet at optage det omhandlede lån. Han spurgte til et F1 lån, men blev frarådet dette som for risikabelt.

Sparekassen oplyste ham ikke om, at lånet var inkonvertibelt. Han havde ingen forudsætninger for at vide, hvad et inkonvertibelt lån indebar. Han blev ikke gjort opmærksom på, at pantebrevets pkt. 9 indebar en risiko for ham. Han vidste ikke, hvad det betød, at debitor selv skulle opkøbe obligationer. Banksproget er "volapyk" for ham.

Han ønskede ikke at være bundet af ejendommen og af lånet, men var selvfølgelig interesseret i en lav ydelse. Han oplyste sparekassen om, at han fyldte 65 år og blev folkepensionist i foråret 2010, at han ønskede at blive i sin bolig længst muligt, og at en låneomlægning kunne komme på tale.

Han har tidligere ejet, belånt og omlagt lån i to andre ejendomme, men har ikke tidligere oplevet urimelige indfrielsesvilkår. Han troede, at han som tidligere ville kunne omlægge lånet på sædvanlige vilkår og med normale omkostninger.

Han blev først i forbindelse med sit seneste skift af pengeinstitut opmærksom på, at lånetypen medførte et problem ved indfrielse. Ifølge beregning fra Nordea udgør indfrielsesbeløbet ca. 1.525.000 kr. Kurstabet udgør derfor ca. 118.000 kr. Hans rentebetaling pr. september 2010 udgjorde 15.965,86 kr. i kvartalet. Ved et nyt rentetilpasningslån ville han ved seneste finansiering have fået en rente på 1,5 % p.a., svarende til en renteforskel efter skat på 6.819,28 kr. pr. kvartal. Han har siden september 2010 afholdt sig fra at konvertere lånet p.g.a. det store kurstab. Han har lidt et tab ved den manglende konvertering.

Han underskrev ikke et rådgivningsnotat i forbindelse med låneoptagelsen.

Sparekassen Østjylland har bl.a. anført, at det tydeligt fremgik af pantebrevets forside og pantebrevets pkt. 9, at der var tale om et inkonverterbart kontantlån.

Klageren blev både på møde om valg af lånetype og ved underskrivelsen af dokumenterne af souschef i sparekassens afdeling, S, orienteret om, at lånet var inkonvertibelt samt om konsekvenserne og risikoen ved førtidig indfrielse. Lånets fordele og ulemper blev gennemgået med klageren. S oplyste på intet tidspunkt klageren om, at et inkonvertibelt lån ville kunne indfries til "normale" omkostninger.

Klageren havde erfaring med omlægning af lån i to andre ejendomme. Klageren burde være bekendt med konsekvenserne af førtidsindfrielse af et inkonvertibelt lån.

Sparekassen hverken anbefalede det pågældende lån eller frarådede klageren anden realkreditbelåning. Sparekassen anbefaler ikke lånetyper, men forelægger mulighederne for kunderne. Klageren valgte lånet for at sikre en lav ydelse 10 år frem, hvilket udskød klagerens behov for nedsparing i friværdien i boligen.

Klageren har ikke på noget tidspunkt efter etablering af lånet vist interesse for omlægning af lånet. Klageren har dermed accepteret lånets betingelser.

Klageren kan indfri lånet til kurs 100, hvis han beholder lånet frem til refinansieringstidspunktet. Klageren vil kun realisere et kurstab, hvis der vælges en anden lånetype inden refinansiering.

Klagerens lån blev etableret den 20. august 2007. Reglerne for udarbejdelse af rådgivningsskema trådte først i kraft den 1. december 2007.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Tre medlemmer – Henrik Bitsch, Jesper Claus Christensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Det fremgik af pantebrevet, at lånet var inkonvertibelt, og at lånet - bortset fra på tidspunktet for refinansiering - alene kunne indfries ekstraordinært ved indlevering af obligationer. Klageren har endvidere underskrevet aftalen om hjemtagelse, hvor det af et bilag fremgår, at han har modtaget "en grundig gennemgang af fordele, ulemper og konsekvenser i forbindelse med valget". På baggrund heraf finder vi, at klageren burde have været klar over, at lånet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det alene kunne førtidsindfries til overkurs.

Vi finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at Sparekassen Østjylland pålægges at betale et beløb til klageren.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Torben Udsen – udtaler:

Klagers 10-årige inkonverterbare lån adskiller sig fra 1-årige inkonverterbare lån og 30-årige konverterbare lån ved at gældens værdi væsentligt kan overstige kurs 100. Dermed påtog klager sig en særlig risiko som ikke er almindelig i forbindelse med realkreditbelåning i Danmark. Det påhvilede derfor banken at rådgive klageren om denne risiko. Vi finder ikke, at pantebrevets angivelse af, at lånet er inkonverterbart, er en tilstrækkelig beskrivelse heraf.

Vi finder, at en afgørelse af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.