Spørgsmål om tidspunkt for hjemtagelse af realkreditlån.
| Sagsnummer: | 193 /2003 |
| Dato: | 04-11-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om tidspunkt for hjemtagelse af realkreditlån. |
| Indklagede: | Ringkjøbing Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagernes indsigelse imod hjemtagelsestidspunktet for et realkreditlån.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
Klagerne købte en ejerlejlighed med overtagelse den 1. april 2002. Købesummen på 1.423.000 kr. blev finansieret kontant ved træk på en udlægskonto hos indklagede. Gælden på udlægskontoen skulle efterfølgende nedbringes med provenuet af størst muligt realkreditlån i Totalkredit og provenuet ved klagernes salg af deres hidtidige lejlighed.
Klagernes ejerlejlighedskøb skulle berigtiges af advokat A, som er M's far.
Ved skrivelse af 25. april 2002 til A meddelte sælgers pengeinstitut bl.a., at to pantebreve, som skulle indfries i forbindelse med handlen, i kvitteret stand var fremsendt til indklagede, som ville sørge for aflysning af pantebrevene i forbindelse med tinglysning af nyt pantebrev. Indklagede var blevet anmodet om at give besked til A, når skødet kunne sendes til sletning af retsanmærkninger.
Efter aftale med A indhentede indklagede den 29. april 2002 hos Totalkredit et lånetilbud vedrørende et 30-årigt 6 % obligationslån på 1.192.000 kr.
Klagerne underskrev pantebrevet vedrørende Totalkreditlånet og diverse øvrige dokumenter hos A, som ved skrivelse af 14. maj 2002 fremsendte dokumenterne til indklagede til videre ekspedition. Af skrivelsen fremgår følgende:
"Hoslagt returneres pantebrevet stort kr. 1.192.000 kr. til Totalkredit, tiltrædelseserklæring, samtykkeerklæring, fuldmagt, garanti og tilmelding til betalingsservice, alt i underskrevet stand.
Endvidere vedlægges det originale skøde forsynet med begæring om annullation af retsanmærkninger, der bedes medsendt i forbindelse med tinglysningen af det nye pantebrev og aflysning af de 2 indfriede pantebreve."
Ved modtagelsen af dokumenterne den 15. maj 2002 tog indklagede telefonisk kontakt til A. Indklagede har anført, at A meddelte, at Totalkreditlånet skulle udbetales straks, når pantebrevet var tinglyst uden anmærkninger, og at han på vegne klagerne påtog sig kursrisikoen i tinglysningsperioden. Klagerne har bestridt, at indklagede fik tilladelse til at effektuere lånet.
Det ene af de to pantebreve, der skulle indfries, blev på grund af forkert anført matrikelnummer på tinglysningsgenparten vedrørende kvitteringspåtegningen ikke aflyst. Totalkreditpantebrevet blev derfor den 7. juni 2002 modtaget retur fra tinglysning med anmærkning. Indklagede rettede fejlen og fremsendte den 11. juni 2002 på ny det indfriede pantebrev til aflysning og Totalkreditpantebrevet til annullation af retsanmærkning. Samtidig informerede indklagede telefonisk A om fejlen. Ved telefaxskrivelse af samme dato fremhævede A, at det i forbindelse med aflysningen af de indfriede pantebreve påhvilede indklagede at kontrollere, at der var anført rigtigt matrikelnummer.
Indklagede har anført, at man efter modtagelsen af telefaxskrivelsen ved fornyet telefonisk henvendelse til A tilbød at hjemtage Totalkreditlånet på garanti uden beregning af garantiprovision. A udtrykte betænkelighed med hensyn til kursen, som A mente havde været højere i tinglysningsperioden end på det aktuelle tidspunkt. Det blev herefter aftalt, at lånet skulle hjemtages samme dag, hvis kursen ikke på noget tidspunkt siden pantebrevet blev indleveret til tinglysning havde været højere. Da den aktuelle kurs var 96,24, og da kursen siden den 14. maj 2002 ikke havde været højere, blev lånet den 12. juni 2002 hjemtaget og afregnet til kurs 96,14 svarende til den aktuelle kurs med et fradrag på 0,10. Klagerne har bestridt, at indklagede fik tilladelse til at effektuere lånet.
Låneprovenuet blev krediteret på udlægskreditten den 17. juni 2002. Samme dag blev der hævet 1.500 kr. på kontoen med posteringsteksten "Garantiprovision".
Ved skrivelse af 5. juli 2002 fremsendte A "under henvisning til aftale" en kopi af endeligt anmærkningsfrit tinglyst skøde til indklagede, "idet lånet nu bedes effektueret".
Ved skrivelse af 8. juli 2002 til klagerne fremsendte indklagede bl.a. afregningsnota samt øvrige papirer fra Totalkredit vedrørende lånehjemtagelsen.
Klagerne har beregnet, at deres kurstab ville have været 9.656 kr. mindre, såfremt lånet var blevet hjemtaget mandag den 8. juli 2002 frem for den 12. juni 2002.
Parternes påstande.
Den 20. maj 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.656 kr. og 1.500 kr., i alt 11.156 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at skødet blev tinglyst allerede den 8. april 2002 med retsanmærkning om de to lån, der skulle indfries af sælger. Den 2. maj 2002 meddelte indklagede A, at man ville ringe, når retsanmærkningerne kunne slettes. Det blev aftalt, at Totalkreditlånet ikke skulle effektueres, før pantebrevet var lyst anmærkningsfrit, idet de ikke ønskede at betale garantiprovision. Obligationskurserne var på daværende tidspunkt jævnt stigende.
Det bestrides, at indklagede under telefonsamtalerne den 15. maj og 11. juni 2002 fik tilladelse til at effektuere Totalkreditlånet. Samtalerne den 11. juni 2002 vedrørte primært A's kritik af indklagedes ekspedition af sagen, herunder at Totalkreditpantebrevet endnu ikke var tinglyst anmærkningsfrit.
Indklagede har ikke bevist, at der allerede den 11. juni 2002 skulle være blevet indgået aftale om effektuering af lånet.
A modtog skødet i tinglyst anmærkningsfri stand den 2. juli 2002 og anmodede først herefter ved skrivelse af 5. juli 2002 om effektuering af lånet, idet A da skønnede, at kursen var passende. Indklagede undlod at besvare A's skrivelse af 5. juli 2002.
Ved modtagelsen af indklagedes skrivelse af 8. juli 2002 gik de ud fra, at hjemtagelsen var sket på foranledning af A's skrivelse af 5. juli 2002. Indklagede fremsendte lånesagspapirerne til deres privatadresse, selvom de var repræsenteret ved advokat. De var på daværende tidspunkt på ferie og fik først herefter lejlighed til at gennemgå papirerne. Det blev i den forbindelse konstateret, at indklagede på eget initiativ havde effektueret lånet allerede den 12. juni 2002.
Indklagede havde en egeninteresse i at effektuere lånet, idet provenuet blev anvendt til nedbringelse af udlægskreditten.
Udover kurstabet bør indklagede godtgøre de debiterede 1.500 kr., som efter det nu oplyste ikke er garantiprovision, men noget "andet".
Indklagede har anført, at Totalkreditlånet skulle hjemtages på grundlag af anmærkningsfrit pantebrev med henblik på at spare garantiprovision. Såfremt der ikke var begået fejl i forbindelse med tinglysningen, kunne lånet være hjemtaget den 7. juni 2002. Under den telefoniske kontakt den 11. juni 2002 udtrykte A utilfredshed med, at tinglysningen trak ud på grund af fejlen. Netop for at klagerne ikke skulle blive stillet dårligere på grund af fejlen, tilbød man at hjemtage lånet på garanti uden beregning af garantiprovision. Kursen på obligationerne vedrørende lånet var på dette tidspunkt bedre end på noget tidspunkt i tinglysningsperioden.
Indklagede havde ingen egeninteresse i at hjemtage lånet, idet man var i besiddelse af underskrevet pantebrev samt transport på låneprovenu mv. og således havde tilstrækkelig sikkerhed.
Ved modtagelsen af skrivelsen af 5. juli 2002 forsøgte man forgæves at kontakte A, som imidlertid havde ferielukket. Dette var baggrunden for, at bilagene vedrørende lånets udbetaling mv. blev sendt direkte til klagerne. Klagerne stillede første spørgsmål ved lånets udbetalingstidspunkt i slutningen af november 2002.
Det er en fejl, at posteringen på 1.500 kr. har fået teksten garantiprovision, idet beløbet udgør gebyr for tinglysningsekspeditionen. Såfremt klagerne havde ønsket lånet udbetalt mod garanti, skulle de have betalt yderligere 2.000 kr. i garantiprovision.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Årsagen til at klagerne ønskede lånet hjemtaget på grundlag af tinglyst anmærkningsfrit pantebrev til Totalkredit var, at de ønskede at spare garantiprovision.
Fejlen i forbindelse med tinglysningen, der medførte en længere ekspeditionstid, indebar også en forlængelse af den periode, hvor klagerne bar risikoen for kursudviklingen på obligationerne vedrørende lånet.
A blev den 11. juni 2002 orienteret om fejlen og således bekendt med, at tinglysningen ville trække ud, og det fremgår af A's telefaxskrivelse af samme dato, at han anså indklagede for at være ansvarlig herfor.
På baggrund af parternes modstridende opfattelser af, om A accepterede indklagedes tilbud om at hjemtage lånet straks på garanti uden beregning af garantiprovision, finder Ankenævnet, at en afgørelse af denne del af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Indklagede har oplyst, at de 1.500 kr., som blev debiteret på udlægskreditten den 17. juni 2002, dækker indklagedes gebyr for tinglysningsekspeditionen, og at posteringen på kontoudskriften fejlagtigt har fået teksten garantiprovision. Ankenævnet finder det rigtigst, såfremt indklagede på forhånd havde oplyst klagerne om gebyret og dettes størrelse. Klagerne måtte imidlertid påregne, at indklagede ville kræve vederlag for ekspeditionerne, og Ankenævnet finder ikke, at gebyret på 1.500 kr. kan tilsidesættes som urimeligt.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende kurstab.
Klagen vedrørende gebyret på 1.500 kr. tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.