Afgørelse

Krav om erstatning for værdiforringelse af dødsbo efter ægtefælle som følge af kredit ydet af banken til ægtefællen i forbindelse med forestående separation

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for værdiforringelse af dødsbo efter ægtefælle som følge af kredit ydet af banken til ægtefællen i forbindelse med forestående separation.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans nu afdøde ægtefælle, K, havde været kunder i banken i mange år. I sommeren 2011 drøftede parret en eventuel separation.

Den 4. juli 2011 kontaktede klageren sin afdeling i banken telefonisk og fik spærret sit betalingskort i anledning af, at der havde været indbrud hos parret. Klageren har anført, at han endvidere i telefonsamtalen oplyste, at han var bekendt med, at K ønskede at drøfte et lån eller en kredit med banken i forbindelse med den forestående bodelingsoverenskomst, og at han ikke ønskede at stille sikkerhed for K’s dispositioner, før parterne havde indgået endelig aftale om bodeling. Ifølge klageren bekræftede banken, at K ikke uden hans accept eller underskrift ville få et lån eller en kredit i banken, og at banken ville orientere sin afdeling i Rødovre herom. Banken har anført, at banken og klageren ikke drøftede spørgsmålet om, hvorvidt K kunne optage et lån eller en kredit i banken.

Klageren har oplyst, at han efterfølgende blev bekendt med, at K i efteråret 2011 flyttede sit engagement til bankens afdeling i Rødovre, hvor hun i oktober 2011 fik bevilget en kassekredit på ca. 1 mio. kr., og at hun derefter købte en lejlighed, blandt andet finansieret ved kassekreditten.

K afgik ved døden den 3. januar 2012 inden, at parret var blevet separeret og inden, at boet var delt.

Den 17. februar 2012 rejste klageren indsigelse mod bankens bevilling af kredit til K. Den 24. februar 2012 afviste banken klagerens indsigelser.

Parternes påstande

Den 23. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte ham tabet ved værdiforringelsen af boet efter K.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han i telefonsamtalen med banken præciserede, at han og K havde formuefællesskab, og at han ikke ønskede at stille sikkerhed for K’s dispositioner, før han og K havde underskrevet en endelig aftale om bodeling og separation. Banken bekræftede i telefonsamtalen, at K ikke uden hans accept og underskrift ville kunne rejse midler i bankens afdelinger. Banken lovede at underrette afdelingen i Rødovre herom for at undgå eventuelle misforståelser.

I strid hermed bevilgede banken en kassekredit på 1 mio. kr. til K, der anvendte kreditten og en del af sine egne midler til køb af en lejlighed.

Boets værdi er nu blevet væsentligt forringet. Bankens bevilling af kredit har medført et tab, som banken bør erstatte.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken er berettiget til at yde lån til en ægtefælle uden at indhente samtykke fra den anden ægtefælle.

Banken og klageren drøftede ikke dette spørgsmål ved klagerens henvendelse i juli 2011, der vedrørte spærring af betalingskort. Det har endvidere formodningen imod sig, at banken skulle have oplyst klageren om, at hans ægtefælle ikke kunne optage lån i banken uden hans samtykke. Banken ville ikke kunne imødekomme en instruks fra klageren om forhold, der alene vedrørte K’s eget engagement. Klageren var i relation til K’s engagement i banken tredjepart, hvorfor banken ikke kunne drøfte kundeforholdet med ham.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Banken var berettiget til at bevilge K en kredit uden samtykke fra klageren. Ankenævnet finder således ikke, at banken har handlet ansvarspådragende over for klageren.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.