Spørgsmål om, hvorvidt beregning af overkurs ved indfrielse af fast forrentet lån er i strid med kreditaftalelovens §§ 26 og 27.
| Sagsnummer: | 165 /1997 |
| Dato: | 14-10-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - indfrielse
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt beregning af overkurs ved indfrielse af fast forrentet lån er i strid med kreditaftalelovens §§ 26 og 27. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 5. oktober 1992 ydede indklagede klagerne et lån på 166.983 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.050 kr. over 16 år og 1 måned. Lånet blev ydet til en fast rente på 13% p.a. og uden særskilt sikkerhed. Af et tillæg til gældsbrevet (fastrenteaftale), der blev underskrevet af klagerne, fremgår bl.a.:
"Førtidige indfrielser i fastrenteperioden
Der gælder særlige vilkår ved indfrielser før aftalt tid i fastrenteperioden.
Det indebærer, at De ved førtidige indfrielser kan komme til at betale mere eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet. Er renteniveauet (markedsrenten) faldet efter aftalens indgåelse, kommer De til at betale mere end restgælden på indfrielsestidpunktet. Er renteniveauet steget mere end 0,25 procent point efter aftalens indgåelse, kan De indfri lånet med mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet.
Kursen på indfrielsesbeløbet beregnes ud fra en referencerente (se nedenfor). I vedlagte bilag kan De se eksempler på indfrielsesbeløb ved forskellige udviklinger i renteniveauet."
Klagerne indfriede lånet den 6. april 1995 ved betaling af 169.540,36 kr., hvoraf 11.823,24 kr. var overkurs.
Ved klageskema af 18. april 1997 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 11.823,24 kr. med tillæg af renter fra den 6. april 1995.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de først primo 1997 blev opmærksomme på kreditaftalelovens § 26 og § 27. Indklagede har i strid med disse bestemmelser beregnet sig overkurs ved indfrielsen af lånet. Lånet blev ikke ydet mod pant i fast ejendom og er derfor ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne § 26, stk. 2 og § 27, stk 6. I medfør af kreditaftalelovens § 26, stk. 1, var de berettiget til at indfri lånet før udløb. Indklagede var i forbindelse med indfrielsen ikke berettiget til at beregne sig kreditomkostninger for den ubenyttede del af kredittiden, jf. § 27, stk. 2. Kurstillægget må opfattes som en kreditomkostning, jf. kreditaftalelovens § 13, stk. 1, der definerer kreditomkostninger som alle omkostninger, forbrugeren skal betale for kreditten. Kurstillæg ved førtidig indfrielse er ikke medtaget i undtagelsesbestemmelsen § 13, stk. 2. At kurstillægget må anses for en kreditomkostning, støttes også af UfR 1947/725 H. I afgørelsen fastslår Højesteret, at et beløb, der skulle betales ud over restgælden i forbindelse med indfrielse af et kreditforeningslån uden for termin, udgjorde rente fra indfrielsestidspunktet til førstkommende termin, og ikke som anført af sagsøgte (skattemyndighederne) et vederlag til kreditforeningen for frafald af sædvanligt opsigelsesvarsel. Ved tillægget til gældsbrevet blev deres retsstilling i strid med kreditaftalelovens § 7, stk. 1 fraveget til skade for dem.
Indklagede har anført, at de særlige indfrielsesvilkår og konsekvenserne ved førtidig indfrielse blev drøftet med klagerne i forbindelse med lånets etablering. Klagerne accepterede de særlige indfrielsesvilkår ved underskrivelse af gældsbrevet og tillægget. Det fremgår tydeligt, at klagerne ved førtidig indfrielse i fastrenteperioden bar risikoen for, at renteniveauet var faldet siden fastrenteaftalens indgåelse. Var markedsrenten steget, ville klagerne have kunnet indfri lånet til underkurs. De særlige indfrielsesvilkår vedrører opgørelsen af restgælden i tilfælde af førtidig indfrielse. Vilkåret om kursregulering er ikke i strid med kreditaftalelovens § 26 og § 27, der alene omhandler beregningen af kreditomkostninger i tilfælde af førtidig indfrielse. I skrivelser af 16. december 1990 og 27. oktober 1995 har henholdsvis Justitsministeriet og Forbrugerombudsmanden givet udtryk for den nævnte forståelse af kreditaftalelovens bestemmelser overfor henholdsvis Finansrådet og Forbrugerrådet.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne har ikke bestridt, at de ved deres underskrift i 1992 af tillægget til gældsbrevet tiltrådte de særlige indfrielsesvilkår for det fastforrentede lån.
Ved klagernes førtidige indfrielse af gældsbrevet i 1995 skulle de i henhold til de særlige indfrielsesvilkår betale et kurstillæg på 11.823,24 kr. Et sådant kurstillæg er udtryk for en regulering af restgældens størrelse i tilfælde af førtidig indfrielse under hensyn til den udvikling i markedsrenten, som har fundet sted siden lånets stiftelse, og der ville, såfremt markedsrenten i stedet var steget, have været tale om et fradrag. Et kurstillæg i tilfælde af førtidig indfrielse kan derimod ikke betragtes som en kreditomkostning, jf. kreditaftalelovens § 13, stk. 1, og indklagedes krav om betaling af kurstillægget er derfor ikke i strid med lovens §§ 26 og 27.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.