Afgørelse

Bidragsforhøjelser. Rådgivning.

21411187
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i maj 2010 en lånetilbudspakke til klageren vedrørende et variabelt forrentet F1-lån på 2.892.000 kr. med afdragsfrihed. Af såvel låne- og pantsætningsaftalen samt af instituttets Långuide fremgik det, at bidraget kunne ændres i lånets løbetid efter instituttets beslutning. Der blev i forbindelse med låneoptagelsen udarbejdet et rådgivningsskema, hvoraf blandt andet fremgik, at klageren accepterede risikoen ved at vælge et lån med variabel rente. Lånet blev udbetalt i juni 2010, og af udbetalingsbrevet fremgik, at der var et bidrag på 0,1250 pct. pr. kvartal. I november 2011, i maj 2013 og i august 2014 varslede instituttet prisforhøjelser på klagerens lån, hvorved bidragssatsen steg fra oprindelig 0,5 til 1,1244 pct. medens kursfradraget i kurspoint steg fra 0,10 til 0,30. Klageren protesterede efterfølgende forgæves over for instituttet mod prisforhøjelserne.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at den af instituttet pr. 1. januar 2015 gennemførte prisforhøjelse var ugyldig. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at instituttets hjemmel til at ændre såvel bidrag som beregningsprincipperne herfor fremgik dels af låne- og pantsætningsaftalen, som klageren havde tiltrådt, dels af Långuiden, og at vilkåret var gældende, uanset at der var tale om et standardvilkår. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at bidragsvilkår i realkreditaftaler generelt ikke er til forhandling på privatkundeområdet. Nævnet fandt endvidere, at bidragsforhøjelserne på klagerens lån ikke kunne anses for vilkårlige, idet de var gennemført ensartet for lån med samme karakteristika som klagerens lån, og at bidragsforhøjelserne desuden ikke kunne anses for åbenbart urimelige i sammenligning med bidragsniveauet på tilsvarende lån i den øvrige del af realkreditbranchen. Nævnet fandt endvidere, at instituttet på tidspunktet for låneoptagelsen ikke havde haft en pligt til at advare om bidragsforhøjelser på det skete niveau. Det var antagelig ikke kun kommet bag på låntagerne, men også på realkreditbranchen, at ændringer af kapitalkrav, omkostninger til kapitalfrembringelse m.v. samt ratingbureauernes krav om yderligere kapitalbuffere havde gjort det nødvendigt med bidragsforhøjelser på det aktuelle niveau og med den skete frekvens. Endelig fandt Nævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren var blevet tilsikret, at bidraget ikke kunne stige som sket. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 9. juli 2015



JOURNAL NR.: 2014-01-11-187-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelser. Rådgivning.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 22. juni 2015


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Morten B. Pedersen
Per Englyst
Lars K. Madsen


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte den 5. maj 2010 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter en lånetilbudspakke til klageren vedrørende et variabelt forrentet F1-lån på 2.892.000 kr. med afdragsfrihed. Tilbudspakken indeholder blandt andet en låne- og pantsætningsaftale og en refinansieringsaftale. Af låne- og pantsætningsaftalen fremgår følgende:

”Pantebrevsformular
For denne låne- og pantsætningsaftale gælder den vedhæftede Justitsministeriets pantebrevsformular B, medmindre andet udtrykkeligt er anført.
…
Særlige bestemmelser

Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets pantebrevsformular B skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…
Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)…. Bidraget størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.
…
JUSTITSMINISTERIETS PANTEBREVSFORMULAR B

1. Debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter dette pantebrev og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne, herunder eventuelle bestemmelser om solidarisk ansvar…”

Indklagedes Långuide indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelsen af lånet.

Bidragssatsen er afhængig af ejendomskategori, låntype, belåningsinterval (lånets prioritetsstilling på optagelsestidspunktet i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen), og lånets hovedstol.
…
Ændring af bidrag
Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter …(indklagedes)… beslutning.

…(Indklagede)… kan forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Bidragsforhøjelsen kan ske som følge af øgede omkostninger, herunder skatter og afgifter, eller tab og nedskrivninger eller i øvrigt, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af indtjeningsmæssige grunde, herunder – men ikke alene – behov for forbedring af kapitalgrundlaget.

…(Indklagede)… kan ændre beregningsmetoden for bidraget med tre måneders varsel til en termin, med virkning fra førstkommende termin, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af administrative, markedsmæssige eller konkurrencemæssige grunde.”

Refinansieringsaftalen indeholder følgende oplysninger om betydningen af refinansiering og rentetilpasning:

”Renten ændres ved rentetilpasning, der sker ved refinansiering af lånets obligationsrestgæld.
…
Refinansieringen sker til gældende kurser og vil medføre en ændring af lånets rente og obligationsrestgæld og dermed ydelsen.”

I tilbudspakken indgik tillige ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”Beskrivelse af produkt
…
Bidrag (p.t. 0,5000% om året) beregnes af lånets restgæld. Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning.”

Der blev i forbindelse med låneoptagelsen udarbejdet et rådgivningsskema, hvoraf følgende fremgår:

”Om vores risikovillighed Vi ønsker lav ydelse og accepterer risikoen for, at ydelsen kan variere ubegrænset samt lånets manglende beskyttelse af friværdi i boligen.

Vi accepterer risikoen ved at vælge et lån med afdragsfrihed, hvor ændringer i renteniveauet giver større variation i ydelsen end på lån med afdrag. Herudover er vi også indstillet på, at ydelsen forhøjes, når den afdragsfrie periode udløber, eller at lånet forfalder til fuld indfrielse, når lånet udløber…

Det tilbudte lån blev udbetalt den 30. juni 2010. Af udbetalingsbrev af samme dato fremgår følgende ydelsesoplysninger:

”Specifikation af de første terminsydelser
1. termin (93 dage) 2. termin (92) dage
30.06.201-30.09.210 01.10.2010.31.12.2010
Rente 0,3416% af restgæld 9.987,00 9.878,45
Afdrag 0,00 0,00
Bidrag 0,1250% af restgæld 3.654,73 3.615,00
Ydelse i alt 13.641,73 13.493,45
Fradragsberettiget beløb i alt 13.641,73 13.493,45
a) Ved den første terminsydelse, bliver der ved renteberegningen anvendt de faktiske rentedage for de(t) enkelte kvartal(er)…”

Den 21. november 2011 varslede indklagede prisforhøjelser over for klageren:

”Nye priser på realkreditlån
…(Indklagede)… oplever ligesom de øvrige realkreditinstitutter stigende krav til, hvor meget kapital, vi skal have som sikkerhed for kundernes lån. Samtidig er kapitalen blevet dyrere at anskaffe. Det betyder, at …(indklagedes)… omkostninger er steget.

Fra 1. april 2012 forhøjer vi derfor for første gang i …(indklagedes)… 20-årige historie bidragssatsen på alle realkreditlån. Det forhøjede bidrag opkræver vi første gang sammen med ydelsen ved udgangen af juni måned 2012.

Hvor meget bidragssatsen forhøjes, afhænger af hvilket lån du har. På lån med fast rente og afdrag forhøjes bidragssatsen med 0,05 procentpoint. Alle andre lån forhøjes med 0,10 procentpoint.

Hvad betyder det for dig?
Bidragssatsen på dit lån ændres fra 0,5000 til 0,6000 procent årligt.

Som tommelfingerregel kan du regne med, at for hver million, du har lånt, vil det øge bidraget med følgende beløb pr. måned:

Med afdrag Afdragsfri
Fastforrentede lån
- Før skat 45 kr. 85 kr.1
- Efter skat 30 kr. 60 kr.1
Lån med variabel rente
- Før skat 85 kr. 85 kr.
- Efter skat 60 kr. 60 kr.
1Når den afdragsfrie periode udløber, vil bidragssatsen falde med 0,05 procentpoint.”

Ved varslingsbrev af 27. maj 2013 varslede indklagede nye prisforhøjelser:

”Nye priser på realkreditlån
Realkreditinstitutterne bliver mødt med skærpede lovkrav til, hvor meget kapital, vi skal have som sikkerhed for vores udlån. Når prisen på denne kapital så samtidig er høj, og vores tab er vokset, betyder det, at vores omkostninger ved at producere realkreditlån stiger kraftigt. For at dække disse omkostninger må vi hæve priserne.

Det betyder, at …(indklagede)… fra 1. oktober 2013 forhøjer bidragssatserne på realkreditlån. Forhøjelsen betyder samtidig en mere entydig sammenhæng mellem pris, låntype og belåningsgrad. Lån uden afdrag bliver dyrere end lån med afdrag, og variabelt forrentede lån bliver dyrere end fastforrentede lån. De nye bidragssatser bevirker, at alle lån fra …(indklagede)… følger samme prisstruktur.

Det nye bidrag opkræver vi første gang sammen med ydelsen ved udgangen af december måned 2013.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,6000
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 0,9368
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 2.892.000,00
Terminsydelse december 2013 i kr. 9.948,30
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr.
2.435,06

…”

Den 28. august 2014 varslede indklagede atter forhøjelse af sine priser. Af varslingsbrevet fremgår blandt andet følgende:

”Nye priser på realkreditlån
1. januar 2015 forhøjer …(indklagede)… bidragssatser og kursfradraget ved rentetilpasning. Bidraget og kursfradraget ændres, så det i højere grad modsvarer de omkostninger, kapitalkrav og risici, der er forbundet med pågældende låntype.

Realkreditlån fra …(indklagede)… vil fortsat være en attraktiv måde at finansiere din bolig på.

Det nye bidrag opkræver vi første gang som en del af din ydelse ved udgangen af marts måned 2015. Det forhøjede kursfradrag anvendes på lån, som rentetilpasses med virkning fra 1. januar 2015 eller senere.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F1) variabel rente
Restgæld pr. 31. december 2014 i kr. 2.892.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,9398
Ny årlig bidragssats fra 1. januar 2015 i pct. 1,1244
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.356,35
Nuværende kursfradrag i kurspoint 0,10
Nyt kursfradrag fra 1. januar 2015 i kurspoint 0,30
Kursfradragsændringens vejl. betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. fra førstkommende rentetilpasning (før skat)
1.446
…”

Klageren rettede ved e-mail af 5. september 2014 henvendelse til indklagede med en protest over bidragsforhøjelserne, som klageren anså for urimelige, herunder som følge af stigningstakten i løbet af de 4 år, han havde haft lånet. Klageren mente endvidere ikke, at hans engagement eller generelle prisstigninger gav grund for bidragsforhøjelserne. Klageren tilkendegav samtidig, at stigninger på det niveau var i strid med den rådgivning, han havde fået ved låneoptagelsen.

En seniorspecialist hos indklagede fremsendte den 19. september 2014 en redegørelse til klageren for prisforhøjelserne, som havde afsæt i en ændret prisstruktur, der skulle gøre det mere attraktivt at vælge lån med afdrag og lån med længere tid mellem refinansieringerne. Indklagede tilbød samtidig klageren en rabat på gebyrer, hvis han ville ændre sit lån.

Klageren var ikke tilfreds med svaret og henvendte sig den 4. oktober 2014 på ny pr. e-mail til indklagede og bad om en forklaring på, at hans lån var steget så meget på 4 år, den ændrede forretningsmodel, og hvordan indklagede var kommet frem til, at alle kunder med kortrentelån skulle betale samme bidrag.

Indklagedes direktør fremsendte den 3. november 2014 en e-mail til klageren, hvori direktøren redegjorde for årsagerne til prisforhøjelserne, herunder skærpede kapitalkrav, øgede kapitalomkostninger og øgede tab.

Yderligere korrespondance mellem parterne førte ikke til en afklaring, og klageren indbragte derfor sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at den af indklagede pr. 1. januar 2015 gennemførte prisforhøjelse er ugyldig.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han har et 80 pct. lån, afdragsfrit, som blev optaget i 2010, da han købte ejendommen. Han har overholdt alle sine betalingsaftaler.

Der er 3 gange på 4 år kommet breve om bidragsforhøjelse. Bidragssatsen er derved mere end fordoblet på de godt 4 år, han har haft lån, fra 0,5 pct. til 1,125 pct.

Han har gennemgået sit lånemateriale, inklusive det rådgivningsskema, som det låneformidlende pengeinstitut lavede til ham i 2010, samt lånetilbud og refinansieringsaftale fra indklagede. Intetsteds fremgår det klart, at bidragssatsen kan variere. Alle dokumenter er fokuseret på at gøre ham opmærksom på, at rentesatsen kan variere. Når man køber hus første gang og får et bundt dokumenter til underskrift, er det ikke tydeligt og aldrig kundgjort mundligt eller i et brev, at bidragssatsen kan variere.

I det første varsel om stigning i 2011 gjorde indklagede et stort nummer ud af at kundgøre, at det var første gang i indklagedes 20- årige historie, at bidragssatsen steg. Igen en bekræftelse af den ovenfor anførte ”de facto” negligering af, at bidragssatsen sagtens kan variere stort.

Ved hans første forespørgsel til indklagede i september 2014, svarede indklagede den 19. september 2014, at baggrunden for forhøjelsen er en prisstrukturændring, der skal gøre det mere attraktivt at vælge lån med længere tid mellem refinansieringen.

Det er for ham en klar ændring af aftalegrundlaget, da indklagede nu pludseligt vil gøre det dyrere og straffe ham for det lån, indklagede hellere end gerne udstedte i 2010.

I samme brev tilbød indklagede en rabat på gebyr, hvis han ville ændre sit lån. Det vil sige, at det er en slags ”tvang”, hvor den stærke prøver at bruge sin økonomiske magt til at ændre aftalen og derfor også magten til vilkårligt at fastsætte bidragssatser til ren forøget fortjeneste. Han ønsker blot en bevarelse af deres oprindelige aftale.

Efter at han to gange forgæves havde gjort opmærksom på, at han ikke agtede at acceptere forhøjelsen, modtog han et brev fra den administrerende direktør. Han skriver, at bidragsforhøjelsen er en generel forhøjelse for at ”øge indtægterne på vores udlån”. Desuden medgiver direktøren, at indklagede prøver at presse låntagere med afdragsfrie lån. Direktøren skriver, at ”ratingbureauerne stiller krav til andelen af lån med variabel rente med kort refinansieringsperiode … disse krav har …(indklagede)… forsøgt at imødekomme ved seneste bidragsændring”.

Det er totalt uacceptabelt, at han, som vedligeholder sin aftale og fortsat har fin økonomi, gennem gentagne af indklagede ensidigt fastsatte forhøjelser skal drives væk fra den aftale, som indklagede gladeligt indgik i 2010.

Han gentager, at der er tale om forhøjelser, som ikke blev synliggjort som en risiko, da han indgik lånet med variabel rente (ikke variabel bidragssats). Han har således ikke på låneoptagelsestidspunktet modtaget nogen information eller rådgivning vedrørende de mulige udsving på bidragsbeløbene. Han ønsker at fastholde sin lånetype til den aftalte bidragssats og i princippet at få indklagede til at gå tilbage til aftalegrundlaget fra 2010 (0,5 pct.) i aftaleperioden på 10 år (afdragsfrihed). Da han imidlertid stiltiende har accepteret de første 2 (mindre) stigninger, er det den seneste stigning og de svingende forklaringer, han anker.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

Indklagede har valgt at fremlægge to dokumenter, låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden, som ganske rigtigt er en del af den ordentlige stak, som blev fremsendt af banken den 5. maj 2010.
Han hæfter sig ved bankens beskrivelse af de to dokumenter, som indklagede har vedlagt. Der står om ”Låne- og pantsætningsaftale”: ”I skal skrive under på låne- og pantsætningsaftalen, den er indklagedes sikkerhed for lånet”. Vedrørende Låneguiden: ”Långuide er en oversigt over de generelle information, der gælder, uanset hvilket lån I får”. Ydermere: ”I kan også læse om …(indklagedes)… forretningskoncept, og om hvordan arbejdsopgaver og ansvar er fordelt mellem pengeinstituttet og …(indklagede)…”.

Der er imidlertid ingen henvisning til indklagedes ret til konstant at hæve bidraget og risikoen for, at det sker. Hvordan skulle han kunne gennemskue, at han måske kunne ende med en stigning i bidrag på mere end 100 pct. på mindre end 4 år? Bidrag er ikke nævnt som en særlig risikofaktor, måske på højde med ”force majeure” i samme dokumenter. Det står beskrevet i blot 3 afsnit ud af hhv. 7 og 18 sider tætskrevet tekst i de nævnte dokumenter.

Heller ikke i rådgivningsskemaet under ”de væsentligste egenskaber ved det valgte lån” er bidragssats og/eller ændring/risiko nævnt.

I udbetalingsmeddelelsen refereres igen til renteprocenten, medens rente og bidrag anføres i en kolonne.

De to dokumenter, indklagede vedlægger, er standarddokumenter, og derfor granskes de mindre end alle de andre dokumenter, som beskriver netop hans lån. Det hele kommer bare med en gul ”lap”, som siger ”skriv her og her”.

Hans bemærkning til Nævnet er, at det af indklagede fremsendte ikke ændrer ved hans anker:

1) Der har på intet tidspunkt i rådgivningsfasen og/eller i dokumenterne fra indklagede, som er specielt lavet til ham, været talt om bidrag og risiko endsige rådgivet om risikoen for, at bidragssatsen kunne være en væsentlig omkostningsfaktor. Der er hele tiden tale om henvisning til den variable rente.

2) Hvor er det åbenlyse i, at han skulle kunne vide eller gætte, at aftalen blot 4 år efter, at den blev indgået, ville kunne komme til at koste ham mere end dobbelt så meget, som oprindeligt aftalt, og mere end 3 gange så meget som den i låneprocessen meget omtalte variable rentesats på lånet?

3) Indklagede anfører, at han var gjort bekendt med vilkår for ændringer i bidrag. At være ”gjort bekendt med” betyder at have haft kendskab til, have vidst eller være blevet gjort specielt opmærksom på, at det de facto er et variabelt bidragslån (men kun for opadgående), han har optaget. Som det fremgår ovenfor, er han hverken i lånefasen eller de tidligere bidragsforhøjelsesbreve blevet ”gjort bekendt” med, at risikoen for at omkostningen ved at bare at have lånet kunne stige mere end 100 pct.

4) Han optog et rentetilpasningslån ikke et bidragstilpasningslån.

5) Hver gang indklagede har hævet bidragssatsen, er det med en ny forklaring, herunder at det faktisk er for at øge indtægterne på udlån, jf. den administrerende direktørs brev til ham. Det samme gælder i indklagedes udtalelse, hvor indklagede anfører, at indklagede har redegjort for de forhold, der har udløst ændringerne.

6) Indklagede prøver at tvinge eller true ham ved at straffe ham økonomisk væk fra den aftale, som de indgik for blot lidt over 4 år siden.

7) Han undrer sig over, hvordan det kan påstås, at forhøjelsen er en følge af de omkostninger, og hvilke der vedrører ham, samt de risici, der foreligger.

a. Han vedligeholder sin aftale.
b. Hans kreditværdighed har ikke ændret sig, endda forbedret sig. Da han optog lånet, var hans hustru lærerstuderende. Nu har de 2 indkomster.
c. Med den centrale beliggenhed er hans hus nok ikke mindre værd end i 2010.

8) Situationen er sådan, at hvis indklagede får lov til at foretage forhøjelserne, vil prisen på lånet være mere end fordoblet i forhold til den oprindelige. Om det er aftalebrud eller en væsentlig aftaleændring, må Nævnet vurdere.

9) Han vil ikke drives væk fra aftalen som følge af indklagedes ensidigt fastsatte forhøjelser, som han ikke på noget tidspunkt i rådgivnings-, underskrivelses- eller efterforløbet var gjort bekendt med det mulige omfang af.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren pr. 30. juni 2010 fik udbetalt et afdragsfrit variabelt forrentet lån (F1) på 2.892.000 kr. Lånet refinansieres næste gang 31. marts 2016. Lånets afdragsfrihed udløber 31. marts 2020.

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2010. Denne suppleres af indklagedes Långuide.

Af såvel pantebrevet som Långuiden fremgår det, at indklagede kan forhøje bidraget og ændre beregningsmetoden for bidrag.

Lånedokumentationen og dermed aftalegrundlaget indgår som en integreret del af rådgivningen.

Da der er tale om et langvarigt aftaleforhold med en løbetid på 30 år, er der i aftalegrundlaget vilkår, der giver indklagede mulighed for forhøjelse af bidraget.

Indklagede har redegjort for de forhold, der har udløst ændringerne i bidraget.

Det er korrekt, at indklagede har tilbudt klageren en rabat, hvis klageren vælger at omlægge sit lån eller foretage profilskifte på nærmere angivne vilkår.

Den gennemførte bidragsforhøjelse er en generel bidragsforhøjelse, der berører kunder med lån hos indklagede med tilsvarende lånetype. Der er således ikke tale om en individuel bidragsforhøjelse, og der er derfor ikke lagt vægt på klagerens individuelle forhold.

Indklagede har varslet bidragsstigninger over for klageren. Varslingerne er sket i overensstemmelse med gældende regler, ankenævnspraksis og ovenstående aftalegrundlag mellem klageren og indklagede.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at klageren i aftalegrundlaget var gjort bekendt med indklagedes vilkår for ændringer i bidraget, og

at indklagede er berettiget til at hæve bidragssatsen som varslet over for klageren.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Indklagedes hjemmel til at ændre såvel bidrag som beregningsprincipperne herfor fremgår dels af låne- og pantsætningsaftalen, som klageren har tiltrådt, dels af Långuiden. Vilkåret gælder, uanset at der er tale om et standardvilkår. Nævnet bemærker i den forbindelse, at bidragsvilkår i realkreditaftaler generelt ikke er til forhandling på privatkundeområdet.

Nævnet finder videre, at bidragsforhøjelserne på klagerens lån ikke kan anses for vilkårlige, idet de er gennemført ensartet for lån med samme karakteristika som klagerens lån. Nævnet finder heller ikke, at bidragsforhøjelserne kan anses for åbenbart urimelige i sammenligning med bidragsniveauet på tilsvarende lån i den øvrige del af realkreditbranchen.

Nævnet finder ikke, at indklagede på tidspunktet for låneoptagelsen har haft en pligt til at advare om bidragsforhøjelser på det skete niveau. Det er antagelig ikke kun kommet bag på låntagerne, men også på realkreditbranchen, at ændringer af kapitalkrav, omkostninger til kapitalfrembringelse m.v. samt ratingbureauernes krav om yderligere kapitalbuffere har gjort det nødvendigt med bidragsforhøjelser på det aktuelle niveau og med den skete frekvens. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at klageren er blevet tilsikret, at bidraget ikke kunne stige som sket. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef