Afgørelse

Kursaftale vedrørende indfrielse af lån.

Klagerne ejer en ejendom, der er belånt af det indklagede realkreditinstitut. Realkreditinstituttet fremsendte den 15. september 1994 et lånetilbud, som omhandlede omlægning af et eksisterende kontantlån på basis af 6 pct. obligationer til et nyt kontantlån baseret på 10 pct. obligationer. Af tilbudet fremgik det blandt andet, at der kunne tilbydes fastkursaftale, og at blanket samt vejledning ville blive fremsendt efter anmodning. Realkreditinstituttet fremsendte den 16. september 1994 en bekræftelse på, at instituttet havde noteret en fastkursaftale pr. 20. oktober 1994 vedrørende det nye lån. Fastkursaftalekontrakten vedrørende det nye lån blev underskrevet af klagerne den 26. september 1994. Den 27. september 1994 fremsendte realkreditinstituttet kursaftale for indfrielse pr. 20. oktober 1994 af det indestående lån. Kursaftalen blev tiltrådt af klagerne den 29. september 1994.

Klagernes advokat rettede den 7. oktober 1994 skriflig henvendelse til realkreditinstituttet, idet han anførte, at klagerne mente, at det klart var både aftalt og forudsat, at fastlåsning af kurserne, der blev aftalt med realkreditinstituttet den 16. september 1994, gjaldt begge lånene, og at det måtte være en fejl fra realkreditinstituttets side, at dette ikke var sket. Når klagerne ønskede at fastholde realkreditinstituttet på den indgåede aftale, skyldtes det, at den manglende kurssikring af det eksisterende lån havde betydet en merudgift for klagerne.

Realkreditinstituttet redegjorde den 19. oktober 1994 over for klagernes advokat for sagsforløbet. Realkreditinstituttet fastholdt at have rådgivet klagerne på tilfredsstillende måde og afviste derfor at kunne gøres ansvarlig for klagernes beslutning om ikke at kurssikre indfrielsen af det ældre lån.

Klagerne indbragte herefter sagen for Realkreditankenævnet med påstand om, at der mellem klagerne og realkreditinstituttet den 16. september 1994 blev indgået aftale om kurssikring af såvel udbetaling af det nye lån som indfrielse af det ældre lån, og at realkreditinstituttet ved ikke at have foretaget kurssikring af indfrielsen af det ældre lån havde handlet ansvarspådragende og som følge heraf var forpligtet til at erstatte klagerne deres tab i den anledning. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at klagerne havde godtgjort, at der den 16. september 1994 blev indgået aftale mellem dem og realkreditinsti¬tuttet om at etablere kursaftaler for såvel udbetaling af nyt lån som indfrielse af ældre lån. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.