Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i pengeautomater. Bortkommet kort.
| Sagsnummer: | 143/2023 |
| Dato: | 13-10-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i pengeautomater. Bortkommet kort. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte korttransaktioner i pengeautomater. Bortkommet kort.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han havde en lønkonto med et tilknyttet Visa/dankort, en opsparingskonto samt netbankadgang.
Den 5. februar 2023 kl. 06:00:26 blev der via klagerens netbank overført 38.000 kr. fra klagerens opsparingskonto til hans lønkonto. Banken har oplyst, at klagerens Mit- ID blev brugt til at logge på netbank.
Den 5. februar 2023 kl. 06:09:29 blev klagerens betalingskort anvendt i en pengeautomat til en hævning på 6.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig. Den 5. februar 2023 kl. 06:18:21 blev klagerens betalingskort ligeledes anvendt i en anden pengeautomat til en hævning på 2.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har oplyst, at hævningerne blev gennemført med chip og pinkode, og at Nets har bekræftet, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Banken har ligeledes oplyst, at den har sikret videoovervågning hos de pågældende banker, hvis pengeautomater blev benyttet ved hævningerne. Dette videomateriale må dog kun udleveres til politiet, hvorfor banken ikke har set det.
Banken har endvidere oplyst, at klageren ikke havde foretaget køb, der krævede pinkode i en længere periode, inden pinkoden blev benyttet til de omtvistede hævninger.
Den 5. februar 2023 kl. 22:46 blev der via klagerens netbank tilbageført 38.000 kr. fra klagerens lønkonto til hans opsparingskonto. Banken har oplyst, at klagerens MitID blev brugt til at logge på netbank og foretage overførslen.
Den 5. februar 2023 gjorde klageren indsigelse over for banken mod hævningerne på i alt 8.000 kr. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet, at han opdagede, at kortet var væk, da han vågnede ”i morges”. Til spørgsmålet ”Havde du kortet på købstidspunktet ?” svarede klageren: ”Ja, men andre har haft adgang til det”.
I et spørgeskema i forbindelse med tyveri, som banken bad klageren udfylde, oplyste klageren den 13. februar 2023, at han sidst havde anvendt kortet via telefonen, ikke fysisk, i en bodega den 5. februar 2023 kl. 04:30. Han opbevarede kortet i sin kortholder (pung) i sin jakkelomme, og han havde ikke fortalt koden til andre. Han oplyste, at koden kun kunne findes i bankappen. Klageren havde indgivet politianmeldelse den 5. februar 2023 kl. 18 via politiets hjemmeside.
Om omstændighederne hvorunder kortet bortkom oplyste klageren:
”Jeg var i byen, og der har mit kort ikke været brugt fysisk. Da jeg vågner dagen efter opdager jeg at jeg ikke kan bestille mad og kan se, at det er spærret. Da jeg tjekker min jakkelomme er det væk.”
Banken afviste at tilbageføre beløbene til klageren.
Parternes påstande
Den 22. februar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale 8.000 kr. fratrukket den selvrisiko, der måtte være.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken i henhold til betalingsloven er forpligtet til at godtgøre hans tab i forbindelse med de omtvistede hævninger fratrukket den selvrisiko, der måtte være.
Det kan ikke passe, at han fik stjålet sit betalingskort og ikke kan få sit tab dækket. Overførslen via netbank og hævningerne i pengeautomaterne skete, mens han lå og sov. Dette kan hans kæreste bevidne. Han mistænker derfor, at hans personlige oplysninger er blevet misbrugt, muligvis hacking, men dette er uden for hans ”tekniske ekspertise”. Han anmeldte det omgående til politiet og lavede en indsigelse til banken om de hævede beløb.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klageren ikke har redegjort for, hvordan hans pinkode var blevet afluret, når betalingskortet lå i hans pung, og der ikke var blevet tastet pinkode i nattens løb og længe forinden da.
Klageren har heller ikke redegjort for, hvordan en svindler har skaffet sig adgang til hans MitID brugernavn samt har haft adgang til hans MitID-app og har ”swipet” og dermed fået adgang til netbanken.
Klageren har endvidere ikke redegjort for, hvordan betalingskortet kan være blevet stjålet.
Det virker usandsynligt, at en svindler både har kunnet stjæle klagerens betalingskort og, uden at være bekendt med pinkoden, hæve i alt 8.000 kr. samtidig med, at der er skaffet adgang til klagerens netbank og overført penge internt mellem klagerens konti. Alt dette indenfor 20 minutter.
Det kan på det foreliggende grundlag ikke be- eller afkræftes, om der er tale om tyveri og phishing.
Banken finder hændelsesforløbet usandsynligt, og den har derfor afvist at godtgøre klageren noget beløb.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Ankenævnet lægger endvidere til grund, at de ikke vedkendte transaktioner blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode.
Pinkoden var en personlig sikkerhedsforanstaltning til kortet, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Efter de foreliggende omstændigheder finder Ankenævnet, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.