Afgørelse

Indsigelse om forældelse mod krav i henhold til lån fra 1984

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om forældelse mod Danske Banks krav i henhold til to lån optaget i 1984.

Sagens omstændigheder

Den 6. juli 1984 optog klageren M med sin ægtefælle K to lån i Bikuben (nu: Danske Bank).

Det ene lån - med konto nr. … 504 - var på 55.700 kr., havde en variabel rente på 15½ % p.a. og en løbetid på 20 år. På lånet skulle betales månedlige ydelser af 750 kr. - første gang den 31. august 1984.

Det andet lån - med konto nr. … 878 - var på 28.000 kr., havde en variabel rente på 17 % p.a. og en løbetid på 8 år. På lånet skulle betales månedlige ydelser af 525 kr. - første gang den 31. august 1984.

Banken har under sagens forberedelse fremlagt en kontooversigt for klageren pr. 31. december 1984.

Af kontooversigten fremgår vedrørende lån nr. … 504, at der i årets løb blev betalt ydelser på i alt 3.750 kr. og tilskrevet renter på 3.586,97 kr. Lånet blev således nedbragt med 163,03 kr. til 55.536,97 kr.

Af kontooversigten fremgår vedrørende lån nr. … 878, at der i årets løb blev betalt ydelser på i alt 2.625 kr. og tilskrevet renter på 1.958,02 kr. Lånet blev således nedbragt med 666,98 kr. til 27.333,02 kr.

Banken har oplyst, at lånene blev misligholdt efter et stykke tid.

Af en fremlagt en kontooversigt pr. 31. december 1985 fremgår:

- vedrørende lån nr. … 504, at der i årets løb blev betalt ydelser på i alt 2.250 kr. og tilskrevet renter på 8.634,71 kr. samt "provision m.v." (gebyrer) på 480 kr. Lånet blev således ikke nedbragt i 1985. Ultimo året udgjorde restgælden inkl. tilskrevne renter 62.401,68 kr.

- vedrørende lån nr. … 878, at der i årets løb blev betalt ydelser på i alt 1.575 kr. og tilskrevet renter på 4.636,13 kr. samt "provision m.v." (gebyrer) på 480 kr. Lånet blev således ikke nedbragt i 1985. Ultimo året udgjorde restgælden inkl. tilskrevne renter 30.874,15 kr.

Banken har fremlagt to rykkerbreve af 11. januar 1986 til klageren, hvoraf fremgår, at restgælden på lån nr. … 504 er 62.401,68 kr. og at restancen udgør 6.570 kr. samt at restgælden på lån nr. … 878 er 30.874,15 kr. og at restancen udgør 4.725 kr.

Banken har anført, at lånenes hovedstole ikke blev nedbragt i 1986 eller senere.

Klageren har bl.a. fremlagt et brev af 11. maj 1989 fra Bikuben, hvoraf det fremgår, at banken i forbindelse med en ejendomshandel pr. kulance var indstillet på at nedskrive klagerens gæld med 14.430 kr. Banken har anført, at klagerens gæld blev nedskrevet med beløbet, hvilket ikke medførte nogen nedbringelse af lånenes hovedstole.

Banken har oplyst, at K døde i 2001 og at ægtefællernes bo blev afsluttet ved boudlæg.

Banken har under sagens forberedelse for Ankenævnet fremlagt årsoversigter, som banken har sendt til klageren, for årene 1996 til 2009. Af oversigterne fremgår bankens opgørelse af klagerens samlede gæld til banken, at beløbet er indberettet til skattemyndighederne og at beløbet eventuelt skal reguleres for påløbne renter samt omkostninger.

Af bankens brev af 22. januar 2010 til klageren fremgår:

"…

Din gæld til Danske Bank

Vi har netop gennemgået din sag og har rettet en smule i den. Kontoen der fremgår af din årsopgørelse, består egentlig af 2 konti og de er nu blevet adskilt.

Her kan du se den seneste opgørelse over gælden.

Med i beløbet er renter til den 22.01.2010. Vi har fortsat krav på renter, indtil hele gælden er betalt. Vi indberetter dog ikke renterne til SKAT, før de er betalt.

Hvis du ønsker en afdragsordning, beder vi dig ringe …

…"

[^*) Banken har oplyst, at disse kontonumre har erstattet kontonumrene:
… 504 og … 878, som er angivet i lånedokumenterne fra 1984.]

Ved brev af 6. maj 2010 gjorde klageren indsigelse mod gælden til banken og anførte, at den var næsten 30 år gammel og dermed forældet.

Ved brev af 6. juli 2010 anførte banken overfor klageren, at han havde modtaget en årsoversigt 2006, hvoraf gælden fremgik, hvorfor den ikke var forældet.

Parternes påstande

Den 3. juni 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, atDanske Bank skal anerkende, at den påståede gæld er forældet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at bankens krav er forældet.

Banken skal derfor ikke indberette beløbet til skattemyndighederne.

Indberetningerne spærrer for hans finansielle anliggender i banker og kreditforeninger.

Danske Bank har bl.a. anført, at forældelsesfristen for de to lån efter den nu ophævede bestemmelse i DL 5-14-4 var 20 år.

Forældelsen efter DL 5-14-4 blev afbrudt ved fremsendelse af en påmindelse fra banken til kunden, jf. senest årsopgørelsen pr. 31. december 2006, der blev sendt i januar 2007 dvs. inden forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008.

Forældelsesfristen for lånenes hovedstol er 10 år regnet fra januar 2007 i henhold til forældelseslovens § 30 jf. § 5.

Gælden til banken er således ikke forældet.

Klagerens gæld kan:

- for konto nr. … 538 opgøres til en hovedstol på 54.786 kr. med tillæg af renter, og

- for konto nr. … 968 opgøres til en hovedstol på 26.808 kr. med tillæg af renter.

Disse hovedstole indeholder ikke forældede renter og stiller klageren lidt bedre end de fremlagte kontooversigter giver grundlag for.

Banken forbeholder sig ret til tre års renter som anført i gældsbrevene af hovedstolen på de to lån, jf. forældelseslovens § 5, stk. 3. jf. § 3.

Ankenævnets bemærkninger

Den 6. juli 1984 optog klageren M med sin ægtefælle K to lån i Bikuben på henholdsvis 55.700 kr. og 28.000 kr.

Ankenævnet lægger til grund, at lånene blev misligholdt, at klageren efter K’s død var enedebitor på lånene, og at de af banken anførte konto nr. … 538 og nr. … 968 har erstattet de konti, som er anført i de fremlagte lånedokumenter.

Forud for ikrafttrædelsen af forældelsesloven den 1. januar 2008 var hovedstolene på lånene omfattet af den 20-årige forældelsesfrist efter Dansk Lovs 5-14-4.

Forældelsesfristen efter Dansk Lovs 5-14-4 blev afbrudt ved årsopgørelserne, som blev sendt til klageren – senest i januar 2007, jf, forældelsesloven § 30, stk. 3.

Herefter har afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, virkning som afbrydelse efter loven, hvorfor en ny forældelsesfrist i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, løber fra afbrydelsestidspunktet, jf. § 19, stk. 1.

Hovedstolene på lånene var derfor ikke forældede ved forældelseslovens ikrafttræden.

Ankenævnet finder det godtgjort, at de af banken opgjorte hovedstole ikke indeholder forældede renter.

Ankenævnet finder det endvidere godtgjort, at der i forbindelse med nedskrivelsen af klagerens gæld den 11. maj 1989 med 14.430 kr. ikke skete nogen nedbringelse af lånenes hovedstole, idet det da forfaldne rentekrav må antages at have oversteget 14.430 kr.

Ankenævnet finder det herefter godtgjort, at lånenes hovedstole kan opgøres til henholdsvis 54.786 kr. og 26.808 kr. som anført af banken.

Ankenævnet finder, at banken i henhold til forældelseslovens § 5, stk. 2, og § 3, stk. 1, endvidere har krav på tre års renter af hovedstolene.

Ankenævnets afgørelse