Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006
| Sagsnummer: | 432 /2014 |
| Dato: | 23-05-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006 |
| Indklagede: | Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne i 2006.
Sagens omstændigheder
Klageren blev kunde i den daværende Roskilde Bank i juni 2006, hvor hun rettede henvendelse til banken med ønske om et lån på 700.000 kr. til mellemfinansiering af en ejendom, som hun havde købt til overtagelse den 1. juli 2006. Ejendommen skulle bruges som domicil for klagerens personligt ejede enkeltmandsfirma og som privatbolig for klageren.
Klageren har oplyst, at ejendommen blev finansieret gennem et pantebrevsfirma, da hendes tidligere pengeinstitut ikke ville finansiere købet. Klageren har til støtte herfor fremlagt en udateret e-mail fra den ejendomsmægler, som forestod salget af ejendommen til hende. I sagen er fremlagt en bevillingsansøgning af 2. juni 2006 vedrørende en driftskredit på 50.000 kr. til firmaet og to lån på i alt 775.000 kr. til klageren i Roskilde Bank. Banken bevilgede den ansøgte finansiering den 2. juni 2006.
Den 12. juni 2006 købte klageren 25 stk. Roskilde Bank aktier for 29.150 kr.
I perioden fra den 11. august 2006 til den 17. september 2006 gennemførte banken en aktiesalgskampagne.
Den 7. september 2006 købte klageren 822 stk. Roskilde Bank aktier for 1.002.840 kr. Købene blev finansieret ved et 10-årigt lån i banken på 1.000.000 kr. I sagen er fremlagt en bevillingsansøgning af 18. september 2006 vedrørende aktielånet.
Efter et aktiesplit i november 2006 i forholdet 1:2 udgjorde klagerens beholdning af Roskilde Bank aktier 1.694 stk.
I forbindelse med en emission i banken i marts og april 2007 blev klageren tildelt 1.694 stk. tegningsretter, solgte fire stk. tegningsretter og tegnede 169 stk. Roskilde Bank aktier for 50.700 kr.
Klageren har fremlagt oplysninger fra Skat for årene 2003 til 2011, hvoraf bl.a. fremgår, at hun i 2005 havde en beholdning på 20 stk. aktier i sit tidligere pengeinstitut til en kursværdi af 6.165 kr., en skattepligtig indkomst på 262.949 kr. og en skattepligtig formue på 127.991 kr. I 2006 havde klageren en skattepligtig indkomst på 139.235 kr. og en negativ skattepligtig formue på 271.820 kr. I 2006 havde klageren alene aktier i Roskilde Bank, men ikke yderligere aktier. Endvidere fremgår, at klageren i 2007 havde en negativ formue på 2.240.806 kr., og at hendes firma i 2007 havde en negativ egenkapital på 772.919 kr.
I sagen er fremlagt fondsnotaer fra november 2007 vedrørende klagerens salg af aktier i andre selskaber for ca. 63.000 kr. Af klagerens årsopgørelse fra banken fra 2007 fremgik, at klageren udover sin beholdning af Roskilde Bank aktier havde andre aktier for ca. 16.000 kr.
Den 23. april 2008 underskrev klageren en investeringsprofil, hvoraf fremgik, at hendes risikovillighed var høj med et risikotal på 9 på en skala fra 1 til 10, at hendes formue var 1-2 mio. kr., og at hun havde kendskab til og eventuel erfaring med bl.a. aktier og tegningsretter. Tidshorisonten var 15 år for frie midler. Endvidere fremgik, at risikotesten var foretaget den 13. november 2007, og at klageren var kategoriseret som en detailkunde. Klageren har anført, at investeringsprofilens oplysninger om bl.a. hendes økonomi var fejlagtige.
Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.
Den 25. september 2008 forelå resultatet af en undersøgelse af Roskilde Bank, som Finanstilsynet foretog den 17. september 2008. Af Finanstilsynets rapport om undersøgelsen fremgår blandt andet:
” ... Roskilde Bank oplyste, at en kunde alene fik rådgivning, såfremt kunden gav udtryk for tvivl i forbindelse med den påtænkte investering. Endvidere oplyste banken, at der indtil den 1. november 2007 var metodefrihed for den enkelte rådgiver, men at de daværende god skik regler blev overholdt, herunder rådgiverens vurdering af kundens evne til at bære et eventuelt tab. …
Roskilde Bank orienterede om muligheden for lån til køb af Roskilde bank aktier… Banken oplyste i den forbindelse, at … 90 % af samtlige aftaler tegner sig for lån på op til 100.000 kr. …
... Roskilde Bank fortalte om sit særlige rådgivningsinitiativ rettet mod gruppen af aktionærer, der er plus 60 år og som har en uforholdsmæssig stor aktiepost i Roskilde Bank.
Initiativet var allerede iværksat ved Finanstilsynets besøg i december 2006, og betyder, at banken har rettet henvendelse til ovennævnte gruppe af aktionærer med forslag om løbende salg af Roskilde Bank aktier for at sikre en fornuftig risikospredning. Såfremt aktionærerne ikke havde ønske om at sælge ud af aktierne, måtte de skrive under på, at de var blevet rådet til et løbende salg af aktierne, men at dette var fravalgt. Hertil oplyste Roskilde Bank, at hovedparten af denne aktionærgruppe havde valgt ikke at sælge ud af aktiebeholdningen.
Finanstilsynet ønskede endvidere, at få be- eller afkræftet forlydender om, at det særligt for erhvervskunder havde været en betingelse for fortsættelse af engagement med Roskilde Bank, at disse erhvervede Roskilde Bank aktier. Hertil oplyste banken, at der ikke havde eksisteret en sådan betingelse, men at særligt den tidligere ledelse havde en vis forventning om, at når man belastede bankens solvens negativt, så måtte man bidrage positivt til kernekapitalen. Det var så at sige noget for noget.
Banken oplyste i denne forbindelse, at der blev set positivt på låneansøgninger fra de kunder, der ikke havde midler til køb af bankens aktier.
Af denne gruppe har Roskilde Bank ca. 15-20 kunder, som er rigtig store og som særligt er eksponeret inden for ejendomssektoren. Disse kunder har efter det oplyste flere investeringskreditter, og adskiller sig derfor markant fra bankens traditionelle aktionærer. ....
Samlet konklusion på undersøgelsen
… Endelig har Finanstilsynet noteret sig, at Roskilde Bank har haft den holdning, at såfremt en kunde belastede bankens solvens negativt, så var der en klar forventning om, at kunden også bidragede positivt til bankens kernekapital. Det var så at sige noget for noget. I den forbindelse så banken velvilligt på låneansøgninger til finansiering af køb af Roskilde Bank aktier, hvis kunden ikke selv havde midler til købet.
Dette finder Finanstilsynet aldeles uacceptabelt og kan ikke anses for at være i overensstemmelse med reglerne om god skik …”
I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.
Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgik bl.a.:
”...
På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.
Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...
2.2 Betingelse 2: Banken har tilsendt kunden en skriftlig anbefaling (kampagnebrev)
Det er yderligere en betingelse, at de private kunder, jf. punkt 2.1, har fået tilsendt Roskilde Banks skriftlige anbefaling af køb i forbindelse med bankens aktiesalgskampagner i august – september 2006 og/eller marts-april 2007. …
3.1 Køb foretaget i kampagneperioderne
Der tilbydes erstatning til kunder, hvis aktiekøb opfylder alle betingelserne i punkt 2, men som ikke har modtaget et af Roskilde Banks kampagnebreve, jf. punkt 2.2, hvis det kan lægges til grund, at kunden har foretaget aktiekøbet gennem Roskilde Bank på baggrund af en tilsvarende anbefaling fra banken i perioden. …”
Klageren blev tilbudt og accepterede erstatning i medfør af forligsaftalen for købet af aktierne i 2007. Klageren blev ikke tilbudt erstatning for købet i september 2006. Begrundelsen var, at klagerens aktiekøb i september 2006 ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.
Klageren har fremlagt en fogedrekvisition af 10. februar 2017 vedrørende et realkreditinstituts begæring om udlæg i hendes ejendom.
Parternes påstande
Den 22. februar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale 1.000.000 kr. med tillæg af renter, subsidiært 600.000 kr. med tillæg af renter.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at hun kontaktede banken, da hun ønskede mellemfinansiering. Da dokumenterne skulle underskrives, forventede banken imidlertid, at hun købte Roskilde Bank aktier. Finanstilsynets rapport af 25. september 2005 vedrørende Roskilde Bank dokumenterer, at banken havde en klar forventning om "noget for noget" fra kunder, der belastede bankens solvens. Finanstilsynet fandt denne fremgangsmåde aldeles uacceptabel. Af rapporten fremgår endvidere, at 90 % af samtlige lånefinansierede aftaler vedrørte lån op til 100.000 kr. Rapporten dokumenterer hendes påstand om sammenhængen mellem finansieringen og den lånefinansierede investering. Der er tidsmæssigt sammenfald mellem aktiekøbet og bevillingsansøgningen af 18. september 2006, der henviser til bevillingsansøgningen af 29. juni 2006. Det må således anses for dokumenteret eller i hvert fald sandsynliggjort, at aktiekøbet var en betingelse for at fortsætte engagementet i Roskilde Bank.
Aktiekøbet skete i kampagneperioden, på Roskilde Banks initiativ og på baggrund af en anbefaling fra banken svarende til kampagnebrevet. Hun opfylder betingelserne i forligsaftalens pkt. 3.1. Hun udtrykte sin bekymring over en lånefinansieret investering på 1 mio. kr., men rådgiveren anførte, at investeringen var risikofri. Banken oplyste om den igangværende aktietegningskampagne. Hun modtog således den samme opfordring og rådgivning som i de fremsendte kampagnebreve.
Det påhviler herefter Finansiel Stabilitet at godtgøre, at hun fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper. Finansiel Stabilitet har ikke løftet sin bevisbyrde.
Finansiel Stabilitet har overtrådt reglerne om god bank skik ved at tilbyde lånefinansiering. Hun var og er en økonomisk svag kunde, som ikke havde de økonomiske forudsætninger for en lånefinansieret aktieinvestering på 1.000.000 kr. Det må have været indlysende for hendes rådgiver, at dispositionen var ekstremt risikofyldt og uegnet for hende. I årene 2003 - 2006 havde hun en negativ formue, med undtagelse af 2005, hvor den skattepligtige formue udgjorde 127.991 kr. I 2007 var hendes formue negativ med 3.013.725 kr. Hun er ikke længere i besiddelse af regnskabsmateriale for virksomheden, der ligger længere end 5 år tilbage og kan således ikke fremlægge regnskab for 2007. Hun måtte finansiere ejendommen på det grå pantebrevsmarked. Den efterfølgende kreditvurdering og finansiering kunne alene gennemføres med hjælp fra Roskilde Bank, dog med "noget for noget". Af Finanstilsynets rapport af 25. september 2005 fremgår, at Roskilde Bank oplyste, at de daværende god skik regler blev overholdt, herunder rådgiverens vurdering af kundens evne til at bære et tab. Finansiel Stabilitet opfordres til at fremlægge den pågældende vurdering fra rådgiveren. Rådgiveren burde, da der var tale om et nyt kundeforhold, som minimum have indhentet kopi af årsopgørelserne fra Skat for de foregående år. Banken burde som minimum af egen drift have ydet skriftlig rådgivning.
I henhold til reglerne om god bank skik skal rådgivningen tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning, og kunden skal orienteres om de relevante risici. Roskilde Bank tilbud om en lånefinansieret aktieinvestering i et enkelt papir - bankens egne aktier - var uansvarligt og i strid med god bankskik.
Der burde forud for investeringen have været udarbejdet en investeringsprofil, som ville have afdækket, at hun var en økonomisk svag kunde. Den fremlagte investeringsprofil fra april 2008 kan ikke tillægges vægt på investeringstidspunktet. Profilen er fejlagtig på flere punkter, bl.a. oplysningen om at hun havde frie midler på 1-2 mio. kr., og at hendes økonomi var egnet til investering. Oplysningerne stemmer ikke med de fremlagte oplysninger fra Skat. Oplysningen om, at risikotesten er foretaget i november 2007, er fortrykt og er ikke en dokumentation for, at testen faktisk blev foretaget denne dag. I givet fald må det være rådgiveren, som har udfyldt testen på forhånd.
Hun var 61 år på købstidspunktet. Af Finanstilsynets rapport af 25. september 2005 fremgår, at banken havde et særligt rådgivningsinitiativ mod gruppen af aktionærer over 60 år, som havde en uforholdsmæssig stor post Roskilde Bank aktier, og at banken rettede henvendelse til disse kunder for at hjælpe med en mere fornuftig risikospredning. Hun blev ikke orienteret om dette initiativ. Roskilde Bank handlede i strid med sine egne retningslinjer overfor kundegruppen plus 60 år.
Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at hun besad en særlig viden om investering. Hun havde kun i ubetydeligt omfang ejet aktier forud for købet af Roskilde Bank aktierne. Hun tilhørte kundegruppen med det største behov for beskyttelse og rådgivning.
Det følger af Ankenævnets praksis, jf. f.eks. sag nr. 797/2010, 262/2014, 171/2014, 174/2014, at når aktierne er købt på Roskilde Banks initiativ i den periode, der er omfattet af forliget eller i tidsmæssig tilknytning hertil, er der en formodning for, at købet er sket på baggrund af oplysninger om risikoen ved investeringen svarende til indholdet af den markedsføring, som Forbrugerombudsmanden har beskrevet i forligsaftalen. Der er endvidere en formodning for, at aktiekøbet ikke ville være sket, hvis rådgivningen havde indeholdt en afbalanceret beskrivelse af fordele og risici ved investeringen. Ankenævnet har på den baggrund fundet, at det påhvilede Finansiel Stabilitet at godtgøre, at klageren modtog en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investeringen (omvendt bevisbyrde).
Østre Landsrets dom i sag nr. B2100008 af 17. marts 2016 er en konkret afgørelse. Dommen vedrører perioden før kampagneperioden i 2006 og er på ingen måde sammenlignelig med denne sag. Sagsøger påberåbte sig ikke forligsaftalen.
Finansiel Stabilitet skal erstatte hende det fulde tab ved købet af Roskilde aktierne i september 2006, da aftalen i sin helhed bør tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36, subsidiært skal Finansiel Stabilitet betale en erstatning på 60 % svarende til forliget.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren. Klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning om risici ved køb af aktier. Klageren køb skete i en periode, hvor hun havde løbende kontakt med banken. Det må lægges til grund, at klageren i den forbindelse fik en fyldestgørende rådgivning om aktiekøbet. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbene var ansvarspådragende. Klageren har først klaget efter offentliggørelsen af forligsaftalen.
Klageren var særdeles risikovillig. Klageren havde ifølge den underskrevne investeringsprofil et risikotal på 9 og må anses for at have viden om risikoen ved køb af aktier og at have accepteret denne risiko. Klageren ejede andre aktier og traf selv beslutning om salg af andre aktier. Klageren købte Roskilde Bank aktier under kampagnen i 2007 på et tidspunkt, hvor aktien var faldet markant i værdi. Dateringen af risikotesten er formentlig et udtryk for, at rådgiveren udarbejdede risikoprofilen baseret på rådgiverens kendskab til klageren, men at profilen først blev drøftet med klageren og underskrevet af klageren efterfølgende.
Lånefinansiering af aktiekøbet er ikke i sig selv ansvarspådragende.
Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at aktiekøbet var en betingelse for bevillingen af mellemfinansieringen. Det fremgår af Finanstilsynets rapport, at Roskilde Banks evt. betingelse om aktiekøb som forudsætning for positiv behandling af lånebevillinger vedrørte 15-20 af bankens rigtig store erhvervskunder, som var særligt eksponeret indenfor ejendomssektoren. Klageren faldt ikke ind under denne kategori. Det fremgår ikke af bevillingsansøgningen vedrørende mellemfinansieringen, at det skulle være en betingelse, at klageren købte Roskilde Bank aktier for 1 mio. kr. Der forløb mere end tre måneder mellem de to bevillingsansøgninger. Henset til datoerne er det mere sandsynligt, at i det omfang, der blev talt aktier i forbindelse med mellemfinansieringen, var det i forbindelse med klagerens køb af Roskilde Bank aktier for 29.150 kr. den 12. juni 2006.
Klageren var ikke en økonomisk svag kunde. Klageren havde ikke gæld i sin virksomhed, der alle årene havde en positiv egenkapital. I 2006 blev klageren godkendt til køb af en landbrugsejendom til 3 mio. kr. Klagerens oplysning om, at nettoformuen i 2007 var negativ med ca. 3 mio. kr. svarer ikke til oplysningerne fra Skat. Oplysningerne fra Skat giver ikke tilstrækkelig indsigt i formueforholdene. Klageren har ikke fremlagt regnskaber for virksomheden, herunder for 2007.
Klageren har henvist til bankens rådgivningsinitiativ overfor kunder over 60 år med en uforholdsmæssig stor aktiepost i Roskilde Bank. Klageren var stadig erhvervsaktiv på købstidspunktet. Klageren havde købt en mindre post Roskilde Bank aktier i juni 2006 og øgede ved emissionen i 2007 sin beholdning af Roskilde Bank aktier yderligere. Set i det lys var det ikke relevant for banken at tage rådgivningsinitiativet i brug overfor klageren.
Klagerens aktiekøb er ikke omfattet af forligsaftalen med Forbrugerombudsmanden. Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007. Klageren har ikke modtaget denne markedsføring. Bevisbyrden for, at rådgivningen var ansvarspådragende påhviler klageren, som ikke har løftet bevisbyrden.
Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, påhviler klageren. Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af den eventuelle rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagerens køb af aktier, vil kræve vidneafhøringer, herunder vidneafhøring af rådgiveren. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om bedømmelse af de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren blev kunde i den daværende Roskilde Bank i juni 2006, hvor hun rettede henvendelse til banken med ønske om et lån til mellemfinansiering på 700.000 kr. i forbindelse med køb af en ejendom.
Den 12. juni 2006 købte klageren 25 stk. Roskilde Bank aktier for 29.150 kr.
I perioden fra den 11. august 2006 til den 17. september 2006 gennemførte banken en aktiesalgskampagne.
Den 7. september 2006 købte klageren 822 stk. Roskilde Bank aktier for 1.002.840 kr. Købene blev finansieret ved et 10-årigt lån i banken på 1.000.000 kr.
Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.
Finansiel Stabilitet har anført, at klagerens aktiekøb i 2006 ikke var omfattet af forligsaftalen, da købet ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.
Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.
Det må lægges til grund, at klagerens lånefinansierede køb af Roskilde Bank aktier fandt sted efter rådgivning fra banken. Ankenævnet finder, at en lånefinansieret investering på 1 mio. kr. var åbenbart uegnet for klageren, henset til oplysningerne om klagerens økonomi, således som den er dokumenteret ved skatteoplysningerne. Hertil kommer, at det må anses ansvarspådragende ikke at anbefale klageren at foretage risikospredning.
Ankenævnet finder herefter, at Roskilde Bank har pådraget sig et ansvar i forbindelse med rådgivningen af klageren om det lånefinansierede køb af Roskilde Bank aktier i september 2006.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi lægger ved vurderingen af Finansiel Stabilitets erstatningsansvar endvidere vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som dog ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtrådte reglerne om god skik, jf. nu lov om finansiel virksomhed § 46.
Alle medlemmer udtaler:
Vi finder, at Finansiel Stabilitet skal betale en erstatning til klageren vedrørende købet den 7. september 2006 af 822 stk. Roskilde Bank aktier. Erstatningen fastsættes skønsmæssigt, således at klageren stilles, som om hun er omfattet af forliget af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.
Ankenævnets afgørelse
Finansiel Stabilitet skal inden 30 dage betale en erstatning til klageren, hvorved hun vedrørende købet den 7. september 2006 stilles, som om hun er omfattet af forliget af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.
Klageren får klagegebyret tilbage.