Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Korn- og kommissionsforretning, valutaterminsforretninger.

Sagsnummer: 167/1990
Dato: 09-08-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst: Korn- og kommissionsforretning, valutaterminsforretninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved klageskema modtaget i sekretariatet den 7. maj 1990 indgav klageren klage over indklagedes Haderslev afdeling. Klagen angik efter det oplyste bankens rådgivning i forbindelse med valutaterminsforretninger samt bankens håndtering af de pågældende forretninger. Klageren var efter det oplyste erhvervsdrivende, og Ankenævnets sekretariat afviste ved skrivelse af 7. maj 1990 klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, hvorefter Ankenævnet alene behandler klager vedrørende private kundeforhold.

Klageren oplyste herefter ved skrivelse af 14. maj 1990, at de omhandlede terminsforretninger var indgået af ham som privatperson og ikke havde noget med den af ham drevne korn- og kommisionsforretning at gøre.

Klageren har herefter vedrørende sagens formalitet nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling ....

Indklagede har nedlagt påstand om, at sagen afvises, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at valutaterminsforretningerne blev indgået af ham som privat person, idet denne form for forretninger ligger meget fjernt fra den kommisionsforretning, som han driver. At terminsforretningerne figurerer i klagerens regnskab vedrørende kommisionsforretningen hænger sammen med, at kommisionsforretningen drives i et personligt regi.

Indklagede har anført, at klageren er selvstændig kornhandler og i denne forbindelse dagligt er beskæftiget med råvare- og valutamarkedet, og som sådan må betragtes som professionel i begge markeder. Den af klageren i august måned 1989 bevilgede limit for indgåelse af valutaterminsforretninger er på anmodning bevilget den af klageren drevne virksomhed v/klageren. De risikoprocenter, som indklagede har accepteret i forbindelse med indgåelsen af valutaterminsforretningerne er alene gældende for erhvervsdrivende. Indklagede har endvidere henvist til årsregnskabet for 1989 for den af klageren i personligt regi drevne korn- og kommissionsforretning, hvoraf fremgår et kurstab på ca. 100.000 kr. I en note er oplyst, at tabet skyldes valutaterminsforretninger med indklagede.

For så vidt angår den subsidiære påstand har indklagede forbeholdt sig at fremkomme med yderligere, såfremt sagen fremmes til realitetsbehandling.

Ankenævnets bemærkninger:

I årsregnskabet for den af klageren med personlig hæftelse drevne korn- og kommissionsforretning er kurstab i forbindelse med valutaterminsforretninger med indklagede medtaget. Det findes på denne baggrund godtgjort, at klagen angår en erhvervsdrivendes kundeforhold. Da Ankenævnet efter sine vedtægters § 3, stk. 2, alene behandler klager vedrørende private kundeforhold og klager fra erhvervsdrivende, hvis sådanne klager ikke adskiller sig væsentligt fra klager om privatkundeforhold, afvises den indgivne klage, da denne adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende private kundeforhold, hvorfor

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.