Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for en kassekredit, der blev opsagt i januar 2002

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod hæftelse for en kassekredit, som blev opsagt i januar 2002.

Sagens omstændigheder

Ved kreditaftale af 27. september 2000 optog klageren og dennes daværende ægtefælle, H, en kassekredit på 30.000 kr. i Amagerbanken. Renten var variabel for tiden 14,25 % p.a.

Klageren har anført, at han og H blev skilt i 2000, og at det i den forbindelse blev aftalt mellem dem, at H skulle overtage gælden på kassekreditten.

Den 30. juni 2001 skiftede klageren efternavn.

Ved brev af 2. januar 2002 adresseret til klageren og H opsagde banken kassekreditten på grund af vedvarende overtræk. Gælden udgjorde 44.897,46 kr.

Banken har fremlagt et brev af 7. januar 2002, hvor klageren blev indkaldt til et møde den 17. januar 2002. Banken har oplyst, at mødet efterfølgende blev flyttet til den 14. februar 2002.

Banken har endvidere fremlagt kopi af et brev til klageren af 4. september 2002, hvor sagen var overgået til bankens kreditkontor samt et brev af 2. oktober 2002, hvor banken sendte 12 stk. indbetalingskort til brug for fremtidige indbetalinger "i henhold til indgået afviklingsaftale".

Yderligere har banken fremlagt årsoversigter for 2000 - 2003 vedrørende klagerens engagement, et brev udsendt i december 2007, hvor banken mindede klageren om gælden og syv breve udsendt i perioden 4. september 2009 - 1. december 2010. I forsendelserne til og med den 18. december 2009 er der anført klagerens efternavn før ændringen den 30. juni 2001. På tre forsendelser i perioden 13. august - 1. december 2010 er der anført klagerens nye efternavn. Forsendelserne er adresseret til forskellige adresser.

Klageren har anført, at han hverken har modtaget henvendelser fra banken eller deltaget i møder om gælden.

Den 21. december 2010 indgav banken et betalingspåkrav til retten i Svendborg om gælden på kassekreditten, der blev opgjort til 70.682,01 kr. fordelt med 41.274,17 kr. på hovedstol og 29.407,84 kr. på renter.

Den 18. januar 2011 gjorde klageren indsigelse mod kravet. Klageren anførte, at gælden var indfriet i forbindelse med skilsmissen, og at han ikke havde hørt fra banken i mere end 10 år. Banken fastholdt kravet.

Den 7. februar 2011 gik Amagerbanken konkurs. I forbindelse hermed blev bankens bankforretninger overdraget til en ny bank, Amagerbanken af 2011, der er ejet af Finansiel Stabilitet, som er statens selskab til afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Den 8. august 2011 blev sagen af retten henvist til behandling i Pengeinstitutankenævnet.

Den 23. september 2011 indgav klageren en klage over nu Amagerbanken af 2011 til Ankenævnet.

Banken har under sagen nedsat kravet til 51.375 kr. svarende til en hovedstol på 30.000 kr. med tillæg af renter 14,24 % om året i fem år eller 21.375 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at banken skal frafalde kravet.

Amagerbanken af 2011 har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kravet er bortfaldet som følge af forældelse og passivitet.

Det blev i forbindelse med hans skilsmisse aftalt, at H skulle overtage gælden. Da han herefter ikke hørte noget fra banken i mange år blev han bibragt den opfattelse, at H faktisk havde indfriet gælden.

Han har ikke haft nogen anledning til at meddele navneforandring eller adresseændring til banken.

Han har ikke modtaget nogen af de fremlagte breve. Han har heller ikke deltaget i et møde med banken eller indgået nogen afviklingsaftale. Banken har heller ikke dokumenteret, at han skulle have deltaget i møder med banken. Det er muligt og nok sandsynligt, at banken har holdt møder og indgået afdragsaftaler med H.

På de af banken fremlagte forsendelser er navnet og/eller adressen forkert. Det er ikke hans risiko, at han ikke har modtaget breve adresseret med forkert navn. Det har ingen formodning for sig, at brevene skulle være kommet frem til ham.

Det påhviler banken at dokumentere, at brevene er kommet frem til ham.

Banken har til enhver tid kunnet komme i kontakt med ham selvom han har haft navne- og adressebeskyttelse. Banken har således i forbindelse med betalingspåkravet fundet hans adresse via Folkeregistret.

Amagerbanken af 2011 har anført, at kravet hverken er forældet eller bortfaldet som følge af passivitet.

Kravet var ikke forældet, da man den 21. december 2010 indgav betalingskravet mod klageren. Rentekravet er heller ikke forældet, da der kun er beregnet renter af hovedkravet fem år tilbage fra den 21. december 2010. Hverken hovedkravet eller kravet på renter var således forældet efter de tidligere forældelsesregler i henholdsvis Danske Lov 5-14-4 eller 1908-loven, og er derfor heller ikke forældet efter den nugældende forældelseslov, jf. dennes § 30.

Klageren deltog i et møde den 14. februar 2002, hvor der blev drøftet en afdragsordning, som efterfølgende blev behandlet og godkendt af bankens kreditkontor. Afviklingsaftalen blev ikke overholdt af klageren.

I efteråret 2002 blev der indgået en ny afviklingsaftale, og klageren fik i den forbindelse tilsendt tolv indbetalingskort.

En eventuel aftale mellem klageren og H om afvikling af gælden kan ikke gøres gældende overfor banken.

Der blev løbende sendt breve til klageren om kravet, og klageren kan således ikke have haft en berettiget forventning om, at kravet ikke ville blive gjort gældende.

Brevene til klageren er blevet sendt til den adresse, som banken har kunnet finde via Folkeregistret mv. Banken har ikke modtaget breve retur. Nogle enkelte breve, der i 2009 blev modtaget retur, blev genfremsendt til ny adresse. Breve, der ikke er blevet returneret til afsender, må formodes at være kommet frem.

Klageren har løbende skiftet adresse og har haft navne- og adressebeskyttelse i Folkeregistret. Det er bankens vurdering, at klageren har forsøgt at undgå at komme i kontakt med banken.

Klagerens navneændring blev ikke registreret i banken. Dette skyldes formentlig klagerens navne- og adressebeskyttelse.

Ankenævnets bemærkninger

Gælden i henhold til kreditaftalen var omfattet af den 20-årige forældelse i den tidligere Danske Lovs 5-14-4. Gælden er nu omfattet af forældelsesfristen på 10 år i henhold til lov om forældelse af fordringer, der trådte i kraft den 1. januar 2008.

Renter af gælden var omfattet af den fem-årige forældelse i medfør af den tidligere forældelseslov af 1908. Renterne er nu omfattet af forældelsesfristen på tre år i foræl­delses­lovens § 3.

Den 21. december 2010 indgav Amagerbanken et betalingspåkrav til retten i Svendborg vedrørende bankens tilgodehavende i henhold til kreditaftalen. På dette tidspunkt var hovedstolen, som banken under sagen har nedsat til 30.000 kr., ikke forældet hverken efter de gamle eller nye forældelsesregler. Rentekravet på fem års renter var ikke forældet efter tidligere gældende regler men delvist forældet efter den nye tre-årige forældelsesfrist.

Bankens krav på hovedstol og renter var således ikke forældet såvel efter de gamle som efter de nye regler. Bankens krav var således ikke forældet, jf. overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1. 2. pkt.

Sammenholdt med forældelsesreglerne kan den forløbne tid ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet.

Ankenævnet finder endvidere ikke, at banken har bibragt klageren en berettiget forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende. Banken har derfor ikke udvist retsfortabende passivitet. Dette gælder uanset, om klageren måtte have modtaget bankens breve mv. i perioden 7. januar 2002 - 1. december 2010.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.