Gebyr ved overførsel af beløb fra udlandet.
| Sagsnummer: | 444 /1992 |
| Dato: | 05-02-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel fra udlandet - gebyr
|
| Ledetekst: | Gebyr ved overførsel af beløb fra udlandet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren deltog i juni måned 1992 i en EF-prøve i København afholdt af EF-Domstolen. I denne forbindelse blev klageren anmodet om at oplyse til hvilken konto, rejserefusionsbeløb kunne udbetales. Klageren opgjorde sit krav til 959,36 kr. og meddelte, at beløbet kunne indsættes på hans konto hos Ringkjøbing Bank.
Beløbet overførtes herefter fra en bank i Luxembourg til indklagede, som med fradrag af 110 kr. overførte 849,36 kr. til den oplyste konto.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 110 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det er uberettiget, at indklagede, når klageren ikke er kunde hos indklagede, kan fradrage 110 kr. for en ydelse, som klageren har anmodet en anden bank om at udføre. Kutymer, som alene tjener den ene parts interesser, og som er urimelige, bør ikke anvendes overfor en forbruger. Den omhandlede overførsel kunne være foretaget via Swift-systemet, men mellem udenlandske pengeinstitutter og indklagede er der en indforståelse om, at øvrige tilsluttede danske pengeinstitutter ikke skal benyttes, således at indklagede kan inkassere et urimeligt stort gebyr og lade de øvrige danske pengeinstitutter, som skal modtage overførslerne, udføre arbejdet med disse. Det opkrævede gebyr er urimeligt stort, idet klagerens eget pengeinstitut for en tilsvarende overførsel alene beregner sig 30 kr.
Indklagede har anført, at det ved internationale pengeoverførsler er kutyme, at afsenderen af beløbet påtager sig at afholde omkostningerne, som afsenderens pengeinstitut beregner sig i forbindelse med afsendelsen, mens beløbsmodtageren debiteres for gebyr, som modtagerpengeinstituttet beregner sig for at effektuere overførslen. Indklagedes gebyr på 110 kr. er beregnet i henhold til indklagedes almindelige forretningsbetingelser og fremgår af indklagedes brochurer "Tarif for betalinger til og fra udlandet". I den foreliggende sag blev indklagede af den luxembourgske bank, som anvender indklagede som korrespondentbank i Danmark, anmodet om at foretage overførslen. Af overførselsanmodningen fremgik, at indklagedes gebyr skulle afholdes af betalingsmodtageren. Det er imidlertid også muligt for beløbsafsenderen at instruere sit eget pengeinstitut om, at beløbsmodtageren ikke skal debiteres noget gebyr i forbindelse med beløbets modtagelse, men dette er ikke sket i den foreliggende sag. Indklagede finder derfor, at klageren bør rette sit krav mod EF-Domstolen. Det bestrides, at indklagedes gebyrregler ved internationale overførsler beror på underhåndsaftaler med indklagedes korrespondentbanker, idet indklagedes gebyr er fastsat af indklagedes selv.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at det må bero på indholdet af aftalen mellem klageren og EF-Domstolen om betaling af rejserefusion, i hvilket omfang klageren eller EF-Domstolen skulle afholde omkostningerne ved beløbets overførsel til klageren. Som følge heraf, og da Ankenævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte gebyret som urimeligt stort,
Den indgivne klage tages ikke til følge.