Afgørelse

Ansvar for sen frigivelse af købesum. Digitalisering af ejerpantebreve, som skulle overtages af køber

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav som følge af sen frigivelse af deponeret købesum og digitalisering af ejerpantebreve, som skulle overtages af køber.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans ægtefælle, K, var kunder i Ringkjøbing Landbobank.

K solgte pr. 1. januar 2010 sin ejendom. Den 4. januar 2010 deponerede køber 2,1 mio. kr. i Ringkjøbing Landbobank.

Køber skulle overtage to ejerpantebreve på henholdsvis 771.000 kr. og 729.000 kr. i forbindelse med handlen. Ejerpantebrevene skulle som følge af den digitale tinglysningsreform digitaliseres ved overtagelsen. Banken har oplyst, at banken sendte ejerpantebrevene til digitalisering hos Tinglysningsretten i Hobro den 5. januar 2010.

Skødet blev anmeldt til tinglysning den 7. januar 2010 og tinglyst den 16. februar 2010 med anmærkning om tre pantebreve.

Banken har fremlagt Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om det digitale tinglysningsprojekt, hvoraf fremgår, at indførelsen af den digitale tinglysning medførte en ophobning af sager og en meget lang sagsbehandlingstid. Af "spørgsmål/svar" fra foreningen Lokale Pengeinstitutter, ligeledes fremlagt af banken, fremgår, at ventetiden for pantebreve i februar 2010 var ca. fire måneder.

Banken har endvidere fremlagt Finansrådets meddelelse af 29. marts 2010 "Finansrådet hjælper Tinglysningsretten med digitalisering af papirbårne omsætningspantebreve" om en aftale indgået mellem Tinglysningsretten og Finansrådet, hvorefter pengeinstitutter kunne modtage pantebreve, der afventede digitalisering, retur, og selv foretage digitaliseringen. Baggrunden for aftalen var meget lange ventetider hos Tinglysningsretten. Hvis et pengeinstitut ønskede at anvende denne mulighed, skulle man give besked til Tinglysningsretten senest den 15. april 2010.

Banken har oplyst, at man valgte at modtage pantebreve retur og selv forestå digitalisering. Ved e-mail af 21. april 2010 meddelte Tinglysningsretten, at banken ville modtage de fleste pantebreve retur ultimo april 2010. Banken har endvidere oplyst, at man ultimo april/primo maj 2010 modtog de pågældende ejerpantebreve retur fra Tinglysningsretten i uekspederet stand sammen med en betydelig mængde andre sager, som banken havde sendt til digitalisering i perioden fra den 20. oktober 2009 til den 2. februar 2010.

I e-mail af 10. maj 2010 oplyste den medvirkende ejendomsmægler til klageren, at banken havde meddelt, at man afventede ejerpantebrevene retur fra Tinglysningsretten, så banken selv kunne digitalisere ejerpantebrevene.

Banken har oplyst, at man den 11. juni 2010 meddelte købers bank, at ejerpantebrevene var blevet digitaliserede, og at købers bank kunne få tinglyst transportpåtegninger til køber. Den 28. juni 2010 modtog banken fuldmagter retur fra købers bank til underskrift af klageren og K. Den 5. juli 2010 modtog banken underskrevne fuldmagter retur fra klageren og K og sendte disse til købers bank.

Banken har oplyst, at man den 28. juli 2010 meddelte den medvirkende ejendomsmægler, at banken ville indestå for overdragelse af ejerpantebrevene til købers bank og for anmærkningsfri tinglysning af skøde, hvis købers bank foretog det videre fornødne. I e-mail af 28. juli 2010 til købers bank meddelte ejendomsmægleren, at Ringkjøbing Landbobank havde oplyst, at man ikke umiddelbart kunne indestå for sletning af retsanmærkninger om ejerpantebrevene, da disse skulle overtages af køber, hvorfor Ringkjøbing Landbobank havde anmodet mægleren om at høre, om købers bank kunne hjælpe med at få fremskyndet sagen.

Den 20. august 2010 meddelte den berigtigende advokat, at købesummen kunne frigives. Den 23. august 2010 blev det deponerede beløb med tillæg af tilskrevne renter på i alt 1.652,15 kr. frigivet. Banken har oplyst, at frigivelsen fandt sted inden anmærkningsfrit skøde forelå.

I juli 2011 forespurgte klageren Tinglysningsretten, hvornår Tinglysningsretten havde modtaget dokumenter fra banken. I e-mail af 5. juli 2011 til klageren oplyste retspræsidenten for Tinglysningsretten følgende:

"1) Skøde anmeldt 7/1-2010 - tinglyst 16/2 2010 med anmærkning om 3 pantebreve.

2) Pantebrev anmeldt 19/5 2010 og aflyst 8/6 2010

3) Pantebrev anmeldt 19/5 2010 og tinglyst 8/6 2010

4) Pantebrev anmeldt 13/8 2010 og aflyst 13/8 2010 …"

I e-mail af 22. august 2011 rettede klageren på ny henvendelse til Tinglysningsretten. Klageren henviste til, at banken havde meddelt, at Tinglysningsretten ikke forholdt sig til, at ejerpantebrevene var modtaget af Tinglysningsretten og siden returneret til banken uden at være ekspederet på grund af de massive problemer med den digitale tinglysning. I e-mail af 23. august 2011 til klageren oplyste retspræsidenten for Tinglysningsretten følgende:

"… Jeg forstår desværre ikke helt hvad det er dit pengeinstitut henviser til. Det er korrekt, at man kunne - og kan - indsende gamle papirpantebreve til digitalisering ved Tinglysningsretten, og det er også korrekt at dette omkring årsskiftet 2009/2010 var en langsommelig proces. Der var imidlertid intet til hinder for at pengeinstituttet, som autoriseret anmelder, kunne aflyse disse gamle pantebreve, eller aflyse de gamle og udstede nye på samme vilkår uden at der skulle betales ny afgift. Såfremt jeg skal undersøge sagen yderligere, er jeg derfor nødsaget til at have en lidt mere udførlig forklaring fra dit pengeinstitut. …"

Pengeinstitutternes mulighed for selv at foretage digitalisering som autoriseret anmelder var endvidere omtalt i Finansrådets meddelelse af 29. marts 2010:

"… Tinglysningsretten har i sin planlægning forudsat, at sektoren ville benytte sig af muligheden for at konvertere papirpantebreve i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen i Tinglysningslovens i § 15, stk. 14 og 15. En overgangsbestemmelse som muliggør, at institutterne som autoriseret anmelder selv kan foretage digitaliseringen ved at aflyse pantebrevet og tinglyse et nyt på samme plads i prioritetsordenen. Den finansielle sektor har imidlertid kun i begrænset omfang ønsket at gøre brug af denne mulighed, dels fordi sektoren i givet fald ville få det fulde tinglysningsretlige ansvar, dels fordi pantebrevet af tekniske grunde i givet fald ikke altid ville kunne oprettes med samme vilkår og med samme prioritetsstilling som det oprindelige pantebrev.

Set i lyset af ovenstående har Tinglysningsretten og den finansielle sektor aftalt en mere smidig løsning, som gør, at sektoren kan påtage sig at gennemføre en del af digitaliseringen under den autoriserede anmelderordning og samtidig kan dette gøres straks og i direkte sammenhæng til sagsbehandlingen i institutterne. ..."

Parternes påstande

Den 2. maj 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal betale 80.000 kr.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken tilbageholdt ejerpantebrevene i flere måneder.

Han har krav på en kompensation på 80.000 kr. for den forsinkede frigivelse af det deponerede beløb, svarende til 10 % i renter af det deponerede beløb, alternativt 10.000 kr. pr. måned i forsinkelsesperioden svarende til betalte renter.

Det bestrides, at banken sendte ejerpantebrevene til Tinglysningsretten i januar 2010. Af svar fra retspræsidenten for Tinglysningsretten fremgår, at Tinglysningsretten først modtog ejerpantebrevene den 19. maj 2010, og at banken uberettiget tilbageholdt det deponerede beløb.

Ejendomsmægleren oplyste, at han flere gange rykkede for bankens ekspedition af ejerpantebrevene, men at banken ikke ville slippe ejerpantebrevene.

Ringkjøbing Landbobank har blandt andet anført, at banken ikke har begået ansvarspådragende fejl i ekspeditionen af ejendomshandlen. Den forlængede ekspeditionstid kan henføres til ventetiden i Tinglysningsretten.

Der forløb ca. 7½ måned fra banken modtog deponeringen til frigivelsen. Heraf henlå sagen i fire måneder hos Tinglysningsretten i Hobro som følge af de meget væsentlige ventetider i forbindelse med digitalisering af ejerpantebrevene.

Tinglysningsretten tager i sit svar til klageren udgangspunkt i de anmeldelsesdatoer, som er registeret i tingbogen og forholder sig ikke til, at pantebrevene var modtaget og siden returneret til banken uden at være ekspederet på grund af de massive problemer med den digitale tinglysning.

Et eventuelt ansvar som følge af ekspeditionstiden må påhvile Tinglysningsretten, jf. Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om det digitale tinglysningsprojekt. Banken er ikke ansvarlig for problemerne med den digitale tinglysning og den deraf følgende uacceptabelt lange ventetid.

Den øvrige ekspeditionstid hos banken, købers bank, advokat og ejendomsmægler samt klageren og K selv var ikke længere, end hvad der måtte påregnes.

For at nedbringe ekspeditionstiden hos Tinglysningsretten indgik Tinglysningsretten og Finansrådet ultimo marts 2010 en aftale om, at pengeinstitutter kunne modtage pantebreve, der afventede digitalisering, retur, og – i modsætning til tidligere - selv foretage digitaliseringen. Hvis et pengeinstitut ønskede at anvende denne mulighed, skulle man give besked til Tinglysningsretten senest den 15. april 2010.

Banken valgte at modtage pantebrevene retur og selv forestå digitaliseringen for at minimere ventetiden. Banken har dermed medvirket til at begrænse ekspeditionstiden. Banken modtog en ganske betydelig mængde sager retur for selv at foretage digitaliseringen og dermed nedbringe ekspeditionstiden. Den videre ekspeditionstid for bankens vedkommende var tilfredsstillende.

Banken har på intet tidspunkt tilbageholdt ejerpantebrevene, men medvirkede derimod til, at den deponerede købesum kunne frigives, inden sagen var endeligt tinglyst.

Deponeringskontoen er tilskrevet renter svarende til bankens standardrentesats for den pågældende kontotype.

Ankenævnets bemærkninger

Køberen af K’s ejendom skulle overtage to ejerpantebreve. Skødet blev efter det oplyste tinglyst med anmærkning om blandt andet de to ejerpantebreve. Ejerpantebrevene skulle digitaliseres i forbindelse med overtagelsen som følge af indførelse af den digitale tinglysning.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Ringkjøbing Landbobanks oplysning om, at ejerpantebrevene blev sendt til digitalisering hos Tinglysningsretten primo januar 2010, og at banken modtog ejerpantebrevene retur i ikke ekspederet stand ultimo april/medio maj 2010 på grund af ventetid ved Tinglysningsretten som følge af indførelse af den digitale tinglysning sammen med en mængde andre sager. Den væsentligste del af den lange ekspeditionstid skyldtes således Tinglysningsrettens ventetid vedrørende digitalisering af pantebreve.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i ekspeditionen af ejendomshandlen begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnet bemærker herved, at konvertering af papirpantebreve kunne ske ved fremsendelse af pantebreve til digitalisering hos Tinglysningsretten, og at denne fremgangsmåde var sædvanlig for pengeinstitutter primo 2010.

Ankenævnet bemærker endvidere, at den deponerede købesum efter det oplyste blev frigivet inden anmærkningsfrit skøde forelå, og at frigivelsen fandt sted næstfølgende bankdag efter, at den berigtigende advokat havde meddelt, at købesummen kunne frigives.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.