Ekspeditionstid ved overførsel af værdipapirdepot tilknyttet kapitalpensionsordning.
| Sagsnummer: | 226/1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Overførsel - depot
Værdipapirer - overførsel til andet pengeinstitut Kapitalpensionskonti - overførsel Depot - ekspeditionstid ved overførsel |
| Ledetekst: | Ekspeditionstid ved overførsel af værdipapirdepot tilknyttet kapitalpensionsordning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om og i hvilket omfang indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med overførsel af klagerens kapitalpensionsordning.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1934, og som var kunde i indklagedes Stendertorvet afdeling, Roskilde, ønskede i juni 1998 at overføre sit engagement til et andet pengeinstitut, P.
Engagementet bestod bl.a. af en kapitalpensionsordning bestående af en kontantkonto og et individuelt værdipapirdepot.
Ved skrivelse dateret den 4. juni 1998 fra P blev indklagedes Stendertorvet afdeling anmodet om at overføre engagementet. Indklagede har oplyst, at man først modtog skrivelsen den 15. juni 1998.
Den 18. juni 1998 fremsendte P en særskilt anmodning vedrørende kapitalpensionsordningen, hvorefter overførslen skulle ske efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 og til videreførsel af henholdsvis kontantindestående og depot på nærmere angivne konti hos P.
Baggrunden for overførslen var, at klageren ønskede at indskyde 2.780.000 kr. på en kapitalforsikring i et forsikringsselskab, der er koncernforbundet med P.
Indklagedes Stendertorvet afdeling sendte pensionsordningen til opgørelse i indklagedes centrale afdeling for pensionsopgørelser.
Indeståendet på kontantkontoen, som udgjorde 155.370 kr., blev overført ved check modtaget hos P den 31. juli 1998.
Samme dag, den 31. juli 1998, modtog P værdipapirbeholdningen bortset fra 100 stk. Sophus Berendsen aktier, som først blev modtaget fredag den 7. august 1998. Nogle uoverensstemmelser mellem det anførte i det medfølgende såkaldte P36-skema og de faktisk modtagne værdipapirer blev afklaret telefonisk mellem indklagede og P.
I en skrivelse af 30. juli 1998 fra P til indklagedes centrale afdeling for pensionsopgørelser hedder det:
"Jeg sendte den 18.6.1998 en overførselsanmodning til Jer angående [klageren].
Kunden skal have beholdningen af værdipapirer overført, men er naturligvis interesseret i, at det sker hurtigst muligt, da der skal foretages ændringer når ordningen er overført hertil. Vi har aftalt med kunden, at vi skal forestå et salg af værdipapirerne og derfor er han selvfølgelig meget opmærksom på den udvikling der er på aktiemarkedet.
Jeg har rykket for ekspedition af sagen 29.6., 20.7., 27.7. samt dags dato. Den 20.7.1998 fik jeg oplyst at nu lå sagen forrest i bunken af ekspeditionsager, men det var desværre den samme besked jeg fik dags dato. Altså er den overhovedet ikke kommet videre. Det er meget beklageligt overfor vores fælles kunde, at sagen skal være så lang tid under ekspedition.
Til Jeres orientering overvejer kunden at gøre et krav gældende overfor Jer, på det tab han eventuelt vil få på aktierne, da de kunne have være solgt på et tidligere tidspunkt, såfremt ordningen var blevet overført til os."
I en efterfølgende korrespondance mellem klageren og P har P bekræftet, at det var aftalt, at kapitalpensionsmidlerne efter salg af værdipapirerne via P, der herfor alene skulle beregne sig halv kurtage, skulle overføres til en kapitalforsikring, og at der herved kunne opnås en forrentning på 8,30% af de første 100.000 kr., 8,40% af de næste 200.000 kr. og af resten med 8,50%.
Værdipapirbeholdningen blev solgt via P tirsdag den 11. august 1998.
Klageren har beregnet, at kursværdien af værdipapirdepotet den 11. august 1998 var faldet med 259.420,26 kr. i forhold til kursværdien den 29. juni 1998.
Indklagede, der erkendte, at ekspeditionstiden havde været for lang, erklærede sig indstillet på at yde en rentekompensation for så vidt angår kontantindeståendet. Klageren fandt tilbudet utilstrækkeligt.
Parternes påstande.
Klageren har den 1. juni 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 259.420,26 kr. med tillæg af renter heraf svarende til renten på kapitalforsikringen, rente af kontantbeløbet svarende til forskellen mellem renten på kapitalforsikringen og indklagedes rente samt 3% af summen af de nævnte beløb i merudgift i administrationsbidrag til forsikringsselskabet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, idet man dog har bekræftet sit tilbud om at yde en rentegodtgørelse for perioden 29. juni - 31. juli 1998 for så vidt angår de kontante midler i form af forskellen mellem den opnåede rente hos indklagede og den rente, der ville være opnået hos P af midler indestående på en kontantkonto i en kapitalpensionsordning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han berettiget kunne forvente, at kapitalpensionsordningen blev overført til P umiddelbart efter fremsendelsen af anmodningen af 18. juni 1998. Overførslen burde i hvert fald have været gennemført efter 10 ekspeditionsdage som fastsat i Ankenævnets praksis for så vidt angår puljepension.
Indklagede var bekendt med, at han ønskede kapitalpensionen overført med henblik på oprettelse af en kapitalforsikring. Han havde forinden overførslen indhentet fire tilbud om kapitalforsikringer, herunder et tilbud via indklagede. Indklagedes tilbud var for dyrt på grund af administrationsbidraget, som der ikke kunne dispenseres fra. Da han herefter besluttede at flytte pensionsmidlerne, forespurgte indklagede om begrundelsen herfor, hvortil han svarede, at han kunne opnå gunstigere vilkår andetsteds.
Både han og P rykkede gentagne gange for overførslen.
Det var et led i aftalen med P, at P skulle forestå salget af værdipapirerne, og det kunne ikke kræves, at han ændrede denne aftale som følge af den lange ekspeditionstid hos indklagede.
Som følge af at overførslen først blev fuldt gennemført i august 1998, har han lidt tab, som indklagede bør erstatte. Tabet kan opgøres til faldet i kursværdien eller 259.420,26 kr. Dette beløb skal forrentes med 8,5% i 1998 og 4,5% i 1999, indtil betaling sker. For kontantindeståendet bør indklagede yde en rentekompensation, hvorved han stilles, som om indeståendet i perioden 29. juni til 31. juli 1998 var blevet forrentet med 8,5%. Den samlede erstatning bør tillægges 3%, idet administrationsbidraget nu er 5%, medens det kun ville have været 2% ved samlet indbetaling.
Indklagede har anført, at kapitalpensionen ifølge overførselsanmodningen skulle overføres til en tilsvarende kapitalpensionsordning hos P med bibeholdelse af depotet. Man var ikke bekendt med, at værdipapirerne skulle sælges med henblik på overførsel til en kapitalforsikring. De medarbejdere, der af P blev rykket for overførslen, havde ikke kendskab til tidligere drøftelser med klageren om eventuel oprettelse af en kapitalforsikring.
Klageren var ikke forhindret i at sælge værdipapirerne. Salg kunne have fundet sted via indklagede, hvilket må have været klart for såvel klageren som P.
Det af klageren opgjorte krav, herunder forskellen i kursværdien, var ikke påregneligt, og indklagede er ikke forpligtet til at dække afledede krav. Skulle indklagede blive anset for erstatningsansvarlig, må tabet i kursværdi begrænses til perioden fra 30. juni til 31. juli 1998. Overførslen skulle senest være sket den 29. juni 1998, og værdipapirerne kunne i så fald være solgt via P den 30. juni 1998. Salget kunne have fundet sted via P den 31. juli 1998, når bortses fra Sophus Berendsen aktierne, der blev overført den 6. august 1998.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Selv om klageren med en eller flere medarbejdere hos indklagede havde drøftet muligheden af at overføre midlerne på hans kapitalpensionsordning til en kapitalforsikring, må det lægges til grund, at medarbejderne i indklagedes centrale afdeling for pensionsafgørelser hverken var eller burde have været bekendt med, at kapitalpensionsordningen efter overførselen til klagerens nye pengeinstitut skulle videreoverføres til en kapitalforsikring, således at aktierne og de øvrige værdipapirer i klagerens individuelle depot skulle sælges. Det må lægges til grund, at de heller ikke, før overførselen havde fundet sted eller umiddelbart forud herfor, blev gjort bekendt hermed i forbindelse med det nye pengeinstituts og klagerens rykkere for ekspedition af overførselen. Der må endvidere lægges vægt på, at klageren, såfremt han anså det for afgørende, at salget af aktierne ikke blev forsinket, uanset den verserende overførselsanmodning kunne have valgt at sælge dem gennem indklagede. Endelig bemærkes, at der ikke kan antages at have været noget til hinder for, at klagerens nye pengeinstitut kunne have solgt aktierne straks efter modtagelsen og ikke først den 11. august 1998.
Indklagede har erkendt, at ekspeditionen af overførselsanmodningen tog for lang tid, og har som følge heraf tilbudt at betale et eventuelt tab i form af forskellen mellem det nye pengeinstituts rente af kontantindeståendet og indklagedes rente heraf. Efter det foran anførte finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale yderligere erstatning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.