Pengeinstituttets oplysningspligt.
| Sagsnummer: | 474/1992 |
| Dato: | 18-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Pengeinstituttets oplysningspligt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 28. maj 1990 bevilgede indklagede en kassekredit på 100.000 kr., til en person i forbindelse med dennes forpagtning af en restaurant. Som betingelse ønskede indklagede, at der blev stillet sikkerhed f.eks. i form af kaution. Ved kautionsbevis af 31. maj 1990 kautionerede klageren og debitors mor for kreditten, som blev ydet ved kassekreditkontrakt af 7. juni 1990. Det var under særlige bestemmelser i kreditten anført, at afviklingsspørgsmålet ville blive drøftet i forbindelse med gennemgang af årsregnskabet, første gang i 1991.
Ved kassekreditkontrakt af 16. oktober 1990 forhøjedes kreditten til 175.000 kr. Det var også i denne kreditkontrakt anført, at afviklingsspørgsmålet ville blive drøftet i forbindelse med regnskabet i 1991. Ved kautionsbevis af samme dag tiltrådte kautionisterne forhøjelsen. Det var i dette kautionsbevis anført:
"Det bemærkes, at der af sparekassen er gjort opmærksom på, at engagementet er risikofyldt."
I juli 1991 indgik debitor og indklagede en aftale om nedbringelse af kreditten, ifølge hvilke kreditten skulle nedskrives med 5000 kr. hver måned, første gang den 30. september 1991.
Ved skrivelse af 18. juni 1992 opsagde indklagede over for debitor kreditten til fuld indfrielse pr. 26. juni 1992. I den forbindelse blev kassekreditten opgjort til 111.271,88 kr. samt renter. Ved skrivelser af 29. juni 1992 til kautionisterne blev kautionsforpligtelsen gjort gældende med 111.310,11 kr, med tillæg af renter fra 1. april 1992. Ved skrivelser af 28. juli 1992 blev kautionisterne rykket for indbetaling af kautionsforpligtelsen, der nu blev opgjort til 116,788,36 kr. med tillæg af renter fra 30. juni 1992.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende over for ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med, at han påtog sig kautionsforpligtelsen, har undladt at opfylde sin oplysningspligt, idet indklagede ikke gjorde klageren opmærksom på såvel debitors som medkautionistens manglende betalingsevne. Klageren er ikke af indklagede blevet forevist budgetter eller lignende vedrørende driften af den virksomhed, kassekreditten skulle anvendes til. Indklagede gjorde først i forbindelse med forhøjelsen af kreditten klageren opmærksom på, at engagementet var risikofyldt, men har ikke oplyst hvilke forhold, der skulle have ændret sig i perioden fra den 31. maj 1990 til den 16. oktober 1990, således at det ikke på det tidspunkt, hvor klageren oprindelig påtog sig kautionsforpligtelsen, skulle have været muligt at oplyse klageren herom.
Indklagede har anført, at debitor blev kunde hos indklagede i forbindelse med oprettelsen af kassekreditten, der skulle bruges til indkøb af varer m.v. Debitor havde fået bevilget iværksætterydelse. I oktober 1990 rettede han henvendelse til indklagede med anmodning om, at kreditten forhøjedes med 75.000 kr. til ialt 175.000 kr. Det blev da over for indklagede oplyst, at der ikke havde været den forventede tilgang af kunder, og at det havde været nødvendigt at afholde nogle uventede engangsudgifter i forbindelse med etableringen. På grund af den uheldige opstart blev det i indklagedes nye kautionsdokument anført, at arrangementet var risikofyldt. Forholdet udviklede sig fortsat negativt, og regnskab, bogføringsbalance m.v. blev ikke indleveret til indklagede som aftalt. Der blev derfor i juli måned 1991 fremtvunget en nedbringelse af kreditten. Nedskrivningen blev bl.a. gennemført ved returnering af checks, dataløn m.v., og det er formentlig dette forløb, der medførte, at debitor afleverede nøglerne til ejerne af restauranten i juni måned 1992. Eftersom indklagede ikke har kunnet formå debitor til selv at afvikle engagementet, har indklagede været nødsaget til at gøre kautionsforpligtelserne gældende.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved kautionsforpligtelsens stiftelse i sommeren 1990 har tilsidesat sin oplysningspligt over for klageren, eller at der i øvrigt skulle foreligge forhold, som kan medføre, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.