Fejlbehæftet konsekvensberegning, erstatning.
| Sagsnummer: | 852/1994 |
| Dato: | 22-01-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Mette Reissmann, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
|
| Ledetekst: | Fejlbehæftet konsekvensberegning, erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren henvendte sig i starten af september 1993 til indklagedes Hundige afdeling med henblik på at få foretaget en beregning på omlægning af lån i sit sommerhus.
Indklagede foretog en konsekvensberegning den 15. september 1993, hvoraf fremgik, at et eksisterende realkreditlån til Nykredit med en obligationsrestgæld på 195.952,98 kr. forudsattes erstattet af et Danske Kredit kontantlån på 235.538 kr. Beregningen viste, at ydelserne på det nye lån, der var 15-årigt, oversteg det eksisterende låns ydelser i restløbetiden med 16.683,11 kr.; omregnet til "nettonutidsværdi" var forskellen 1.101 kr. (negativ). Klageren valgte herefter at afvente en låneomlægning.
Som følge af den gunstige udvikling på obligationsmarkedet fra medio september til november 1993 henvendte klageren sig på ny til indklagede i november 1993 og bad om et lånetilbud. Ved lånetilbud af 31. januar 1994 tilbød Danske Kredit klageren et 15-årigt kontantlån på 235.000 kr. Lånetilbudet indeholdt ikke en konsekvensberegning, men det fremgik, at bruttoydelserne på det nye lån med en kontantlånsrente på 6,7635% i løbetiden ville andrage 393.776,39 kr. eller 20.584,21 kr. mindre i forhold til indklagedes konsekvensberegning af 15. september 1993. Klageren accepterede lånetilbudet, som blev afregnet den 24. februar 1994 til en kontantlånsrente på 6,97333%.
I forbindelse med lånesagens afslutning i maj 1994 anførte klageren, at han ikke fandt, at omlægningen havde medført nogen besparelse, men påført ham en mere belastende terminsbetaling end forventet. På et møde den 27. maj 1994 udleverede indklagede en af indklagede den 10. januar s.å. udarbejdet konsekvensberegning. Af denne fremgår, at de samlede ydelser på det nye lån oversteg ydelserne på det nu indfriede lån i dettes løbetid med 33.534,16 kr.
Det viste sig, at indklagedes konsekvensberegning af 15. september 1993 havde været fejlbehæftet, idet det bestående lån var indlagt med én årlig terminsydelse i stedet for med kvartårlige ydelser således, at det bestående lån fremstod som værende mere belastende. I beregningen af 15. september 1993 var bruttoydelserne på det bestående lån beregnet til 397.677,49 kr., mens det tilsvarende beløb i beregningen af 10. januar 1994 var anført med 362.189,77 kr.
I skrivelse af 6. oktober 1994 meddelte indklagede klageren, at man havde krediteret hans konto "for kr. 3.791,00, som udgør differencen mellem det beløb, De var stillet i udsigt i konsekvensberegningen af 15. september 1993, og det beløb som blev aktuelt, da lånet blev hjemtaget. Beløbet er fremkommet på baggrund af differencen mellem nutidsværdierne."
Ved klageskema af 27. december 1994 indgav klageren klage til Ankenævnet, idet han anførte, at han ønskede at opnå en "kompetent beregning af nutidsværdidifferencen på hjemtagelsestidspunktet for det nye lån samt godtgørelse af denne med tillæg af stiftelsesomkostninger og bankgebyr og fradrag af allerede modtaget godtgørelse. Dette med baggrund i at omprioritering ikke ville være blevet gennemført, hvis "sandheden" havde været kendt på beslutningstidspunktet."
Under sagens forberedelse har indklagede i skrivelse af 29. marts 1995 anført, at klageren - når krediteringen af 3.791 kr. den 6. oktober 1994 tages i betragtning - har haft et kontant overskud ved låneomlægningen på 2.540,70 kr. bl.a. som følge af, at der har været et direkte kontant overskud på 2.770,70 kr. ved indfrielsen af det gamle lån.
Klageren har taget indklagedes oplysninger til efterretning. Han har herefter anført, at han finder, at han som følge af den fejlagtige første konsekvensberegning var blevet bibragt den forventning, at omprioriteringen ville give ham en gevinst på tæt omkring værdien af rentefaldet med tillæg af skattefordelen af kontantlånsfradraget. Denne forventning er ikke blevet indfriet, hvorfor han finder at indklagede bør yde en godtgørelse, der modsvarer hans "tab". Hans påstand er derfor, at indklagede bør yde en godtgørelse fastsat efter Ankenævnets skøn ud fra de foreliggende oplysninger.
Indklagede har anført, at klageren ikke har lidt noget tab, hvorfor indklagede nedlægger påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indklagedes seneste beregninger af de økonomiske konsekvenser af låneomlægningen findes klageren ikke at have lidt noget tab herved. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilkende klageren nogen erstatning, ligesom Ankenævnet efter Højesterets dom af 1. november 1995 ikke finder at kunne tilkende klageren godtgørelse som følge af klagerens skuffede forventninger med hensyn til omprioriteringens gennemførelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.