Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Manglende afmelding af betalinger.

Sagsnummer: 542/1993
Dato: 18-05-1994
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Birthe Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen
Klageemne: Betalingsservice - undladt betaling
Ledetekst: Manglende afmelding af betalinger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I forbindelse med at klagerne blev separeret i december 1992 anmodede de indklagede om at slette samtlige PBS betalinger som betaltes fra en fælles budgetkonto. Ved en fejl fra indklagedes side blev de automatiske betalinger vedrørende et pantebrev samt en forsikring dog ikke slettet.

Indklagede videreførte den fælles budgetkonto i klager B's navn, og den 18. marts 1993 blev fra kontoen debiteret pantebrevsydelse med 4.935 kr.; beløbet tilbageførtes den 24. marts 1993 som følge af manglende dækning. Den 7. juni 1993 debiteredes klager B's konto for 1.709 kr. vedrørende ejendomsforsikring og den 18. juni 1993 debiteredes samme konto for 5.218,76 kr. vedrørende pantebrevsydelser.

Efter at indklagede i juli 1993 var blevet gjort opmærksom på fejlen, meddelte indklagede klager A, at man fandt, at hun hæftede for beløbene, og at man tilbød hende at forhøje hendes udlån med tilsvarende beløb.

Kreditor ifølge det omhandlede pantebrev har i skrivelse af 25. marts 1994 oplyst, at man i april 1993 ydede klager A henstand med betaling af ydelser på pantebrevet for en kortere periode, da ejendommen var sat til salg.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de hævede beløb til klager B's konto samt anerkende, at man ikke kan rette krav mod klager A i denne forbindelse.

Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede erklæret at ville tilbageføre de omhandlede beløb til klagere B's konto, men har i øvrigt nedlagde påstand om frifindelse.

Klager A har til støtte for sin påstand anført, at de omhandlede betalinger vedrører hendes ejendom, som tilhører hende som særeje. Hun havde allerede i marts anmodet kreditor om henstand med be-talingen af terminer, og dette var bevilget. De omhandlede udgifter var ikke medtaget på hendes budget, og hun vil blive ringere stillet ved at skulle optage lån hos indklagede.

Indklagede har anført, at klager A hæfter for de beløb, som indklagede ved en fejl har betalt, uanset at klagerne havde anmodet om, at de automatiske betalinger ophørte.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af sagen, at klager A som ejer af den omhandlede ejendom hæftede for ejendomsforsikringen samt betalingen af ejendomsterminer. Efter det oplyste havde klager A alene fået bevilget en kortere henstand med en af de betalinger, som blev foretaget af indklagede. Det må derfor lægges til grund, at klageren vil opnå en ubegrundet berigelse, såfremt indklagede afskæres fra at afkræve klageren de omtvistede beløb. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klager A's påstand til følge, idet dog bemærkes, at der alene vil være adgang for indklagede til at kræve renter af beløbet efter rentelovens bestemmelser, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge for så vidt klager A's påstand om, at indklagede ikke kan afkræve hende de omtvistede beløb. Klagegebyret tilbagebetales klager A.