Klageren oprettede i indklagedes Solrød Center afdeling 2 kapitalpensionskonti, henholdsvis en arbejdsgiveraftale og en privataftale. Arbejdsgiveraftalen blev oprettet i 1972 og har siden 1983 været omfattet af en obligationspulje. Privataftalen blev etableret den 31. december 1990; midlerne var fra starten anbragt 100% i en obligationspulje.
I 1994 medførte placeringen et negativt puljeafkast på klagers 2 kapitalpensionskonti. Det negative afkast på konto nr. ... 783 (privataftalen) udgjorde 7.773,10 kr. og på konto nr. ... 147 (arbejdsgiveraftalen) 21.636,95 kr.
Afkastet har siden 1985 udviklet sig således:
Afkast | |
|
|
I januar 1995 overførte klageren midlerne til et individuelt depot med placering i obligationer med udløb henholdsvis ultimo 1997 og ultimo 1999.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 29.410,05 kr. svarende til det negative afkast i 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke har fået korrekt vejledning om sine kapitalpensionskonti, idet han ikke i forbindelse med sin 60 års fødselsdag i juni 1993 blev anbefalet at omlægge pensionsmidlerne til mere sikre obligationer. Han kunne derved have undgået det store tab, der var i obligationspuljen i 1994. Indklagedes medarbejder har over for ham beklaget, at han ikke blev indkaldt til information herom.
Indklagede har anført, at der ikke foreligger fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Klagerens midler var anbragt 100% i obligationspuljer, som selv på kort sigt giver et stabilt afkast. Oversigten over afkastet viser, at det negative afkast i 1994 må betragtes som en behersket reaktion på det helt ekstraordinære udbytte i 1993. Det gennemsnitlige afkast i obligationspuljen var 11,4% set over en 10-årig periode, hvilket er det højeste afkast i alle indklagedes puljer. Den omstændighed, at klageren fyldte 60 år, bør derfor ikke give anledning til at tage selvstændige initiativer. Investeringen skal anlægges efter det forventede udbetalingstidspunkt, som kun kendes af klageren, hvorfor denne er nærmest til at kontakte indklagede herom. Af arbejdsgiveraftalen fremgår det, at udgangspunktet for pensionstidspunktet er klagerens fyldte 65. år. Klagen er baseret på efterrationalisering i et forsøg på at optimere investeringen med tilbagevirkende kraft. Siden 1984 har pensionspuljen kun 2 gange givet et negativt afkast.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes efter det foreliggende ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser, der medfører erstatningsansvar.
Som følge heraf