Afgørelse

Indsigelse mod betaling af et rentekrav relateret til en kassekredit.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod at betale et rentekrav relateret til hans kassekredit i Danske Bank.

Sagens omstændigheder.

Danske Bank har oplyst, at klageren M i 2006 boede sammen med en samlever K, der var kunde i banken. K havde en formue i form af 25 %’s ejerskab af et ejendomsadministrationsselskab, en ideel andel af et parcelhus og et hus i Sydspanien.

Banken har videre oplyst, at K døde den 23. september 2006. Klageren var arving i boet.

Banken har anført, at klageren henvendte sig til banken i januar måned 2007, idet han ønskede, at banken hjalp ham økonomisk, indtil han kunne få udloddet midler som arving. Han mente, at det var en fordel at anvende Danske Bank, da banken var bekendt med K’s formue.

Ved brev af 25. januar 2007 fra klagerens advokat til banken oplyste advokaten, at han fandt "det utvivlsomt, at … [klageren] i hvert fald vil arve minimum kr. 200.000,-".

Den 30. januar 2007 fik klageren en kassekredit på 95.000 kr. i Danske Bank med en variabel rente på "for tiden 13,5000 procent pr. år." Banken har oplyst, at kreditten skulle anvendes til indfrielse af gammel gæld til banken, betaling af forudbetalt husleje, depositum og leveomkostninger. Til sikkerhed for kreditten fik banken transport for 125.000 kr. i hans faldne arv i boet efter K.

Den 21. marts 2007 blev kreditten forhøjet med 30.000 kr. til 125.000 kr.

Den 9. maj 2007 blev kreditten forhøjet med 50.000 kr. til 175.000 kr. og bankens transport i arven blev forhøjet til 200.000 kr.

Banken har anført, at klageren herefter flere gange anmodede om forhøjelse af kreditten. Banken har under sagens forberedelse fremlagt flere breve fra klageren til støtte herfor.

Den 19. juli 2007 blev kreditten forhøjet med 25.000 kr. til 200.000 kr.

Ved brev af 5. september 2007 meddelte banken klageren, at banken ikke så sig i stand til "at belåne yderligere i den forventede arv."

I en mail af 26. oktober 2007 til banken redegjorde klagerens advokat for dødsboets status.

Den 30. oktober 2007 blev kreditten forhøjet med 65.000 kr. til 265.000 kr. og bankens transport i arven blev forhøjet til samme beløb.

Den 22. februar 2008 blev kreditten forhøjet med 35.000 kr. til 300.000 kr. og bankens transport i arven blev forhøjet til samme beløb.

Banken har oplyst, at klageren i august 2008 fik bevilget et midlertidigt overtræk på 36.000 kr. på sin kredit frem til den 15. oktober 2008.

Banken har videre oplyst, at da det midlertidige overtræk ikke som forventet kunne indfries den 15. oktober 2008, idet klageren ikke kunne modtage en a conto udlodning fra boet, blev kreditten den 3. november 2008 forhøjet med 50.000 kr. til 350.000 kr.

Banken har anført, at den herefter flere gange gav afslag på klagerens anmodninger om forhøjelse af kreditten. Den 19. maj 2009 blev kreditten dog forhøjet med 17.400 kr. til 367.400 kr. til dækning af påløbne renter. Af tillægget til kreditkontrakten fremgår, at den variable rente "for tiden [er] 7,5000 procent pr. år".

Den 27. oktober 2009 modtog banken i henhold til transporten 200.000 kr. fra dødsboet, som blev krediteret klagerens kredit, hvorefter saldoen var negativ med
-181.641,05 kr.

Den 22. januar 2010 modtog banken 100.000 kr. fra dødsboet, som blev krediteret klagerens kredit, hvorefter saldoen var negativ med -86.080,30 kr.

Af bankens brev af 26. januar 2010 til klageren fremgår:

"…

Efter modtagelsen af kr. 100.000 fra … [boet], andrager din gæld til banken

Kr. 86.080,30 dertil kommer renter fra den 1. januar 2010.

Du bedes rette henvendelse til banken med henblik på forslag til afvikling af restengagementet. Vi ser frem til at høre fra dig senest den 15. februar 2010.

…"

Banken har anført, at banken - da det ikke lykkedes parterne at indgå en afviklingsaftale - udtog stævning mod klageren i november 2010. Klageren anmodede retten om, at sagen blev henvist til Pengeinstitutankenævnet, hvilket skete i april 2011.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. april 2011 ved henvisning fra retten indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal eftergive eller nedsætte kravet mod ham.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han har modtaget mangelfuld rådgivning i forbindelse med lånoptagelsen i banken.

Han bliver belastet med et rentekrav på 91.000 kr. på trods af en indbetaling på 300.000 kr. til banken.

Danske Bank har anført, at klageren selv har anmodet banken om at stille kreditten med efterfølgende forhøjelser til rådighed for ham.

Der var tale om långivning til dækning af leveomkostninger mod transport i den faldne arv. Klageren har under hele forløbet været bistået af egen advokat.

Kreditten blev ydet på bankens sædvanlige vilkår for forbrugere – vilkår, som klageren har tiltrådt.

Klageren har fra banken løbende modtaget kontoudskrifter udvisende saldoen på kreditten og påløbne renter.

Kreditten blev nedbragt med beløbene på henholdsvis 200.000 kr. og 100.000 kr. fra transporten umiddelbart efter, at banken modtog beløbene fra dødsboet.

Klageren hæfter fuldt ud for restbeløbet på kreditten med tillæg af renter, der pr. den 26. maj 2011 kunne opgøres til 96.478,48 kr.

Det ligger udenfor Ankenævnets kompetence at tage stilling til akkordforslag.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at Danske Banks krav mod ham skal nedsættes eller bortfalde.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.