Indlån, fuldmagt.
| Sagsnummer: | 509/1991 |
| Dato: | 24-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - tilbagekaldelse
|
| Ledetekst: | Indlån, fuldmagt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1978 erhvervede klagerens ægtefælle sammen med sin tvillingsøster et sommerhus. I denne forbindelse oprettedes hos indklagede en separat konto, hvorfra udgifter ved sommerhusets drift skulle betales.
Ægtefællens andel af udgifterne ved sommerhuset blev debiteret ægtefællens og klagerens fælleskonto hos indklagede. Indklagede har oplyst, at der i hvert enkelt tilfælde fremsendtes debetadvis til ægtefællen og klageren. Debiteringerne blev foretaget af 3 ægtefællens tvillingsøster, der er ansat hos indklagede, på grundlag af en mundtlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra ægtefællen, som havde fuldmagt til at disponere over fælleskontoen.
På grund af uoverensstemmelser mellem klageren og ægtefællen ophævede klageren medio 1991 ægtefællens fuldmagt til at disponere over fælleskontoen.
Af en skrivelse af 25. maj 1991 fra klagerens ægtefælle til klagerens advokat fremgår, at fælleskontoen havde fungeret som lønkonto for ægtefællen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre beløb, som i 1990 og 1991 er overført fra fælleskontoen til kontoen vedrørende sommerhuset. Klageren har endvidere anmodet om kopi af lånedokumenter fra lån, som er overført til indklagede. Indklagede har under klagesagens forberedelse udleveret de ønskede kopier.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han havde overladt den daglige økonomiske administration til sin ægtefælle. Klageren har på et ikke angivet tidspunkt overfor indklagede tilkendegivet, at han forudsatte, at ægtefællens søster ikke havde adgang til klagerens konti, og dette bekræftedes af indklagede. Som følge af at ægtefællen forestod regnskabsudarbejdelse og afstemning mv., hæftede klageren sig ikke ved kontoudtog m.v., men i forbindelse med uoverensstemmelser i ægteskabet ultimo 1989 fandt han anledning til at gennemgå kontiene. Han gav herefter - ultimo 1989 - overfor indklagede, tvillingsøsteren og ægtefællen klart udtryk for, at forinden der skete overførsler fra kontoen, skulle klageren acceptere dette. Først medio 1991 blev han opmærksom på, at der fortsat skete overførsler. Tvillingsøsteren har således været vidende om, at der var begrænsninger i ægtefællens fuldmagt, hvorfor de foretagne overførsler er sket med urette.
Indklagede har anført, at der var tale om en fælleskonto, som klagerens ægtefælle havde fuldmagt til at disponere over. Indklagede har endvidere henvist til nogle af ægtefællen og tvillingsøsteren til klagerens advokat udfærdigede redegørelser, hvori disse har oplyst, at der hver gang, der overførtes midler, blev indhentet tilladelse fra ægtefællen, og at det ikke med klageren har været drøftet, at overførslerne skulle standses. Klageren må endvidere anses at have godkendt overførslerne via godkendelse af regnskab for sommerhuset. Regnskabet for 1990 blev dog ikke godkendt pga. uoverensstemmelser mellem klageren og ægtefællen. Desuden har klageren og ægtefællen ved hver enkelt overførsel fået tilsendt debetadvis.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort, at klageren i slutningen af 1989 over for sin ægtefælles søster eller indklagedes medarbejdere i øvrigt tilkendegav, at overførsler fra klagerens og ægtefællens fælleskonto til kontoen vedrørende sommerhuset alene måtte ske med klagerens godkendelse. Hertil kommer, at klageren først har gjort indsigelse medio 1991, selv om han løbende har modtaget debetmeddelelser og kontoudtog.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.