Omkostninger til rykning med ejerpantebrev i forbindelse med omprioritering. Afslag på låneansøgning.
| Sagsnummer: | 366 /2000 |
| Dato: | 29-01-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
Realkreditbelåning - rykning Gebyr - omprioritering |
| Ledetekst: | Omkostninger til rykning med ejerpantebrev i forbindelse med omprioritering. Afslag på låneansøgning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes opkrævning af omkostninger i forbindelse med påførsel af rykningspåtegning på et ejerpantebrev samt indklagedes afslag på en låneansøgning fra klageren.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 23. marts 2000 til BRFkredit gav indklagede tilsagn om at rykke med et ejerpantebrev på 75.000 kr. i klagerens ejendom for et nyt kontantlån på 135.000 kr. Ejerpantebrevet var håndpantsat til indklagede til sikkerhed for klagerens lån, som havde en restgæld på ca. 62.000 kr. Rykningen var betinget af, at lånet blev indfriet. For rykningen skulle der betales et gebyr på 400 kr. til indklagede samt 1.400 kr. i tinglysningsafgift.
Lånet hos indklagede blev den 19. april 2000 indfriet med provenuet af omprioriteringen.
Ifølge indklagede afventede man herefter nærmere instruks fra BRFkredit eller klageren om, hvorvidt ejerpantebrevet skulle tinglyses med rykningspåtegning eller aflyses.
Primo august 2000 anmodede klageren indklagede om et lån på 50.000 kr.
Ved skrivelse af 11. august 2000 meddelte indklagede følgende afslag på låneansøgningen:
"Med baggrund i seneste anmodning om nedbringelse af gælden hos os i forbindelse med tillægsbelåning af Deres hus, begrænsede kapitalforhold, lån til indfrielse af gammel gæld samt generelle uoverensstemmelser omkring kundeforholdet, kan vi desværre ikke være Dem behjælpelig med Deres ansøgning om lån kr. 50.000,-."
Indklagede har oplyst, at klageren medio august 2000 anmodede om udlevering af ejerpantebrevet. I forbindelse hermed blev klageren anmodet om at undersøge, om ejerpantebrevet skulle have lyst påtegning eller aflyses. Klageren meddelte efterfølgende, at der skulle lyses rykningspåtegning på ejerpantebrevet, idet dette skulle bruges til yderligere belåning. Klageren blev orienteret om, at ekspeditionen af rykningspåtegningen var forbundet med omkostninger på 1.800 kr., som ville blive trukket på hendes konto.
Den 31. august 2000 blev ejerpantebrevet udleveret til klageren.
Parternes påstande.
Den 22. september 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genindsætte de 1.800 kr. på hendes konto og at trække afslaget på låneansøgningen tilbage.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lånet, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, er indfriet, og at pantebrevet ifølge BRFkredit skulle udleveres uden påtegning. Indklagede har uden hendes samtykke hævet 1.800 kr. på hendes konto.
Indklagede afslog låneansøgningen med den begrundelse, at der havde været problemer med pantebrevet.
Indklagede har anført, at ejerpantebrevet blev sendt til tinglysning efter aftale med klageren, og at klageren var informeret om gebyret og tinglysningsafgiften, som ekspeditionen var forbundet med.
Afslaget på låneansøgningen blev givet på baggrund af en sædvanlig kreditvurdering.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På baggrund af parternes modstridende forklaringer må det anses for uafklaret, om ejerpantebrevet blev sendt til tinglysning efter aftale med klageren, og om klageren var informeret om gebyret herfor på 400 kr. og tinglysningsafgiften på 1.400 kr.
Ankenævnet finder herefter, at en afgørelse af denne del af klagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af nævnets vedtægter § 7, stk. 1.
For så vidt angår indklagedes afslag på klagerens låneansøgning i august 2000 bemærkes, at det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det ønsker at imødekomme en låneansøgning. Ankenævnet kan derfor ikke pålægge indklagede at yde klageren et lån.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens påstand om betaling af 1.800 kr.
Klagen tages i øvrigt ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.