Medhold klager
Den 30. januar 1991 orienterede indklagedes børsmæglerselskab om, at en spansk kuponskat på 25% var afskaffet med virkning fra 1. januar 1991. Ved fondsafregning af 20. marts 1991 købte klagerne, der er henholdsvis øjenlæge og advokat, gennem indklagede nominelt 75 mio ESB spanske statsobligationer svarende til en kursværdi på ca. 4,6 mio. kr.
Obligationerne havde rentetermin 25. maj 1991, hvor indklagede afregnede rente omregnet til 633.496,88 kr. Med fradrag af 25% kuponskat på 158.374,22 kr. udgjorde nettobeløbet 475.122,66 kr., som med valør den 27. maj 1991 indsattes på klagernes konto hos indklagede.
Klagerne rettede derpå gentagne gange henvendelse til indklagede om refusion af kuponskatten. Ved skrivelse af 8. januar 1992 oplyste indklagede, at man havde rettet henvendelse til den spanske regering om refusion af kuponskatten.
Det fremgår imidlertid af sagen, at indklagede først ved skrivelse af 30. april 1992 til indklagedes spanske korrespondentbank anmodede denne om at søge kuponskatten refunderet.
Efter yderligere korrespondance mellem klagerne og indklagede indbragte klagerne sagen for Ankenævnet ved klageskema af 22. februar 1993.
Efter den 23. april 1993 at have modtaget refusion af kuponskatten, refunderede indklagede den 26. april 1993 klagerne 129.547,10 kr. omregnet efter dagens valutakurs.
Klagerne har herefter nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klagerne 76.558,81 DDK. Klagernes krav fremkommer således:
Krav pr. 25. maj 1991: | 158.374,22 kr. |
Rente 25. maj 1991-27. april 1993 | |
14% p.a. beregnet kvartalsvis: | 47.929,69 kr. |
------------------- | |
I alt | 206.303,91 kr. |
Betalt 27. april 1993: | -129.745,10 kr. |
------------------- | |
76.558,81 kr. |
lagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse, mere subsidiært frifindelse mod betaling af 32.123 kr. svarende til et tilbud, som indklagede har fremsendt til klagerne ved skrivelse af 11. juni 1993. Indklagede anfører i skrivelsen, at beløbet er beregnet således:
"1. Refusion om kuponskat afsendes samme dag som det oprindelige rentebeløb blev modtaget - 25.05.91.
2. Den udenlandske korrespondentbank samt de spanske myndigheder har et uændret tidsforbrug til at foretage refusionen. Dvs. næsten 1 år.
3. Det refunderede beløb er placeret på en porteføljekonto i [indklagede] med rentetilskrivning den 30.11.
Under de nævnte forudsætninger ville De have modtaget kr. 154.703,81 den 21.05.92, hvilket beløb De kunne have anbragt til forrentning i perioden til 26.04.93, hvor den endelige afregning fandt sted.
Det samlede beløb kan opgøres til:
Kurstab | kr. | 24.958,71 | |
Rentetab | kr. | 7.165,00 | |
--------------------------------------------------- | |||
Tab i alt | kr. | 32.123,71 | " |
fremgår af en af indklagede udfærdiget specifikation over rentegodtgørelsen, at denne er udregnet efter rentesatser i perioden 21. maj 1992 - 26. april 1993 svingende mellem 3,75% og 6%.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede umiddelbart efter tilbageholdelsen af kuponskatten burde have foretaget skridt til refusion heraf. Eventuelle fejl begået af indklagede eller indklagedes korrespondentbank i denne forbindelse bør indklagede være ansvarlig for. Klagerne har indhentet oplysninger gennem andre børsmæglere, hvorefter der i maj 1991 maksimalt var en ekspeditionstid på ti dage for refusion af kuponskat. Klagernes krav om en rente på 14% svarer stort set til procesrenten.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet efter sine vedtægters § 2, stk. 2, er inkompetent til at behandle klagen, idet køb af spanske obligationer til en kursværdi på ca. 4,5 mio. kr. må anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede ikke kan pålægges ansvar for ekspeditionstiden i sagen, idet man ikke har mulighed for at påvirke denne. Som følge af at adgangen til at søge refusion for kuponskat var nyindført, var der en del usikkerhed om proceduren i forbindelse med fremgangsmåden herved. Den lange ekspeditionstid kan derfor ikke tilskrives indklagedes forhold. Ifølge indklagedes oplysninger er der en normal ekspeditionstid på 6-12 måneder hos de spanske myndigheder. Måtte Ankenævnet nå til, at indklagede på et tidligere tidspunkt kunne have tilbagesøgt kuponskatten, bør klagen alene tages til følge i overensstemmelse med indklagedes mere subsidiære påstand, som svarer til en godtgørelse udregnet på baggrund af, at refusion af kuponskat var fremsat den 25. maj 1991, og at refusion herefter skete 21. maj 1992. Indklagede har beregnet kurstabet på den refunderede kuponskat til 24.958,71 kr. for denne periode med tillæg af rente svarende til renten på en porteføljekonto hos indklagede på mellem 3,75% og 6% i rente. Dette ville medføre en rentegodtgørelse pr. 26. april 1993 på 7.165 kr. Indklagede finder ikke, at betingelserne for at oppebære procesrente er til stede.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage indklagedes påstand om afvisning til følge med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2.
Ankenævnet finder, at indklagede straks efter at have modtaget rentebeløbet på klagernes vegne burde have anmodet sin spanske bankforbindelse om at søge refusion hos de spanske myndigheder for den betalte kuponskat. Ankenævnet finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ekspeditionstiden i Spanien kunne forventes at være under ét år. Herefter findes det tab, det bør påhvile indklagede at erstatte, at kunne beregnes som i indklagedes mest subsidiære påstand, dog således at rentetabet bør fastsættes som procesrente af 154.703,81 kr. fra 21. maj 1992 til 26. april 1993.
Som følge heraf