Overtræk, senere inddækket.
| Sagsnummer: | 318 /1992 |
| Dato: | 05-02-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Overtræk, senere inddækket. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved kreditkontrakt af 17. december 1986 ydede en afdeling af Fællesbanken for Danmarks Sparekasser en kredit på 45.000 kr. til en trediemand, (T). Ved påtegning af samme dato på kassekreditkontrakten kautionerede klageren. Kreditten var gældende indtil videre, men skulle tages op til drøftelse "..... hvert år ved regnskabet aflæggelse første gang den 1. april 1988."
Efter at indklagede havde overtaget den pågældende afdeling fra Fællesbanken, udfærdigedes ny kassekreditkontrakt fortsat med et maksimum på 45.000 kr., som T underskrev den 15. august 1988. Af kontrakten fremgik, at kreditten var gældende indtil videre.
Klageren underskrev den 18. september 1988 særskilt kautionsdokument, hvorefter hun kautionerede for den omhandlede kredit. Kredittens saldo var den 20. september 1988 48.480,05 kr. (negativ).
Den 19. februar 1990 opsagde indklagede kassekreditten. Kredittens saldo var pr. 5. februar 1990 60.381,23 kr. (negativ).
Ved stævning af 23. juli 1990 stævnede indklagede klageren til betaling af 63.239,51 kr. Den 1. juni 1992 har Københavns Byret på klagerens anmodning henvist sagen til Ankenævnet.
Under sagen er fremlagt kontoudskrift for kassekreditten fra dens etablering frem til februar 1990. Heraf fremgår, at kreditten i perioden 1. juni til 13. december 1988 var i permanent overtræk.
Klageren har under sagen fremlagt kopi af skattemæssige årsopgørelser for T for årene 1987-1990. Heraf fremgår, at T's skattepligtige formue er oplyst således:
Årsopgørelse 1987: -149.506 Årsopgørelse 1988: -340.207 Årsopgørelse 1989: -588.293 Årsopgørelse 1990: -663.322
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen er ugyldig.
Indklagede har under sagens behandling nedsat kravet mod klageren til 45.000 kr., med tillæg af indklagedes rente for tilsvarende mellemværende fra 20. marts 1990 og indtil betaling sker. Indklagede har iøvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i forbindelse med modtagelsen af klagerens underskrift på kautionsdokumentet i september 1988 undlod at oplyse, at kreditten på dette tidspunkt var misligholdt og i overtræk. Klageren har derfor påtaget sig kautionsforpligtelsen under urigtige forudsætninger. Kautionsforpligtelsen må herefter anses for ugyldig efter aftalelovens § 30, 33 og 36. Indklagede har tillige undladt at fremsende meddelse i medfør bank- og sparekasselovens § 41, og indklagede har herved væsentligt forringet klagerens mulighed for regres. Klageren har i denne forbindelse henvist til de fremlagte årsopgørelser. Klageren har endvidere generelt henvist til, at kautionserklæringen fra 1988 adskiller sig og udvider klagerens kautionsforpligtelse i forhold til kautionsforpligtelsen fra 1986.
Indklagede har anført, at der i forbindelse med klagerens underskrift af kautionsdokumentet i september 1988 ikke var tale om stiftelse af en ny kaution, idet klageren allerede da hæftede som kautionist i henhold til kautionserklæringen fra 1986. Klageren har i denne forbindelse bekræftet en allerede afgivet kaution. Klagerens kautionshæftelse bør ikke tilsidesættes som ugyldig, og overtrækket i perioden 1. juni til 13. december 1988 har ikke oversteget 5.000 kr. Overtrækket var frem til ultimo 1989 forholdsvis beskedent, og der var ikke konstant overtræk. Indklagedes undladelse af at give meddelelse i henhold til bank- og sparekasselovens § 41 findes ikke at have forringet klagerens muligheder for regres.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes undladelse af at oplyse, at der på underskriftstidspunktet var overtræk på den kautionssikrede kassekredit findes ikke - bl.a. henset til, at overtrækket senere blev inddækket - at kunne føre til en tilsidesættlese af kautionserklæringen, som afløste klagerens kautionserklæring fra 1986. Klageren har endvidere ikke konkret anført, på hvilke punkter kautionserklæringen fra september 1988 er mere byrdefuld for klageren end kautionserklæringen fra 1986. Det er endelig ikke tilstrækkelig godtgjort, at indklagedes undladelse af at give klageren meddelelse i henhold til bank- og sparekasselovens § 41 om senere overtræk på kassekreditten har medført en forringet regresmulighed for klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.