Afgørelse

Investering af pensionsmidler. Spørgsmål om hvilken risikoprofil, der var aftalt.

Sagsnummer:	321/2005
Dato:	04-07-2006
Ankenævn:	John Mosegaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:	Pensionskonti - øvrige spørgsmål Rådgivning - pensionsforhold
Ledetekst:	Investering af pensionsmidler. Spørgsmål om hvilken risikoprofil, der var aftalt.
Indklagede:	Forstædernes Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede er forpligtet til at betale erstatning som følge af, at klagerens pensionsmidler ikke blev investeret som forudsat af klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i maj 1937, oprettede i december 2003 en rateopsparing med et indskud på 77.000 kr. hos indklagede. Ordningen var et tillæg til en rateforsikring tegnet i et pensionsselskab, hvor klageren også havde en kapitalpension.

Den 9. januar 2004 underskrev klageren en aftale med indklagede om pensionspleje, hvorefter indklagede fik fuldmagt til at investere ratepensionsmidlerne. Ifølge aftalen var investeringshorisonten over fem år og risikovilligheden lav. Ifølge et skema i aftalen ville denne profil indebære en fordeling med ca. 70 % i obligationer og 30 % i aktier. Ved investering over fem år med mellem risiko var fordelingen 50 % obligationer og 50 % aktier. Ved investering over 2-5 år med lav risiko var fordelingen 90 % obligationer og 10 % aktier.

Indklagede foretog investeringer i henhold til aftalen.

I december 2004 og januar 2005 indskød klageren yderligere 43.000 kr. på ratepensionen.

I foråret 2005 overførte klageren rate- og kapitalpension fra pensionsselskabet til indklagede.

Den 29. april 2005 blev der ved overførsel fra pensionsselskabet indsat 593.672 kr. på en nyoprettet kapitalpensionskonto hos indklagede.

I maj 2005 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede om pensionsordningerne. Klageren underskrev i den forbindelse et skema om pensionsrådgivning, hvoraf det ved afkrydsning bl.a. fremgår, at kapitalpensionen ønskedes udbetalt som engangsydelse, mens ratepensionen ønskedes udbetalt som løbende ydelser over 10-25 år. Indklagede har oplyst, at det blev aftalt at ændre klagerens investeringsstrategi fra lav risiko til mellem risiko, men at man ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at fremlægge aftalen.

Den 24. maj 2005 blev der ved overførsel fra pensionsselskabet indsat 1.108.800 kr. på klagerens eksisterende ratepensionskonto.

Den 25. maj 2005 blev der for de 1.108.800 kr. købt yderligere værdipapirer til ratepensionsdepotet.

Den 2. juni 2005 blev indeståendet på kapitalpensionskontoen investeret i værdipapirer.

Investeringerne blev foretaget i følgende investeringsbeviser:

SparInvest Value Aktier

SparInvest Korte Obligationer

SparInvest Danske Obligationer

SEB Institutionel Japan

BankInvest Basis

BankInvest Højrentelande

Alfred Berg Invest High Yield

SEB Invest Danske Aktier

I juni 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet hun havde konstateret, at ca. halvdelen af pensionsmidlerne var investeret i aktier, hvilket ikke var i overensstemmelse med hendes ønske om forsigtig investering.

Ved e-mail af 22. juni 2005 informerede indklagede klageren om muligheden for at ændre strategi, hvis hun ikke havde det godt med den aktuelle risikoprofil, som indebar en fordeling af investeringerne med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer. Indklagede sendte depotoversigter og nye aftaler om pensionspleje, hvorefter investeringshorisonten var 2-5 år og risikoen lav, hvilket ville medføre en fordeling med 90 % i obligationer og 10 % i aktier. Klageren underskrev ikke de nye aftaler.

I et informationsblad for juli 2005 oplyste indklagedes formueplejegruppe om, at der i indklagedes pensionspleje/investpleje ville blive foretaget en omlægning af investeringsbeviser BankInvest Højrentelande til SEB Invest High Yield.

Den 1. juli 2005 underskrev klageren hos et andet pengeinstitut en anmodning om overførsel af sit engagement med indklagede. Det fremgår af overførselsanmodningen, at effekterne i klagerens depoter "bedes solgt ved modtagelse af nærværende overførselsanmodning." Overførselsanmodningen blev modtaget hos indklagede den 4. juli 2005 (mandag).

Ved to handler den 5. juli 2005 omlagde indklagede 584 stk. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande, som lå i klagerens kapitalpensionsdepot, til 647 stk. investeringsbeviser i SEB High Yield, som blev købt til kurs 92,22, svarende til en kursværdi på 59.666,34 kr. Kurtagen ved handlerne var på henholdsvis 226,01 kr. og 223,75 kr.

Ved handler gennemført den 6. juli 2005 solgte indklagede samtlige klagerens værdipapirer, herunder de 647 stk. investeringsbeviser i SEB High Yield, som var købt til kurs 92,22 den foregående dag. Salget skete til kurs 90,80.

Pensionsordningerne blev overført til klagerens nye pengeinstitut den 16. august 2005. Fra ratepensionskontoen blev der overført 1.302.612,96 kr., og fra kapitalpensionskontoen blev der overført 598.705,17 kr.

Parternes påstande.

Den 6. december 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal refundere købs- og salgsomkostninger på i alt ca. 16.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for, at hun var risikovillig, men at hun klart meddelte indklagede, at hun ønskede at investere forsigtigt.

Mødet med indklagede i maj 2005 bestod af megen hyggesnak og en lynhurtig gennembladring af papirer. Hun spurgte flere gange om, hvor hendes penge ville blive anbragt, og fik hele tiden svaret: "Hos den forsigtige mand i Tåstrup". Hun skrev under på "mellem risikovillighed" på bankens anbefaling og i stor hast uden at være klar over, hvad det indebar.

Hun erindrer ikke det af indklagede fremlagte skema, som formentlig er blevet hurtigt afkrydset, uden at hun så, hvad der stod. Det bestrides, at hun skulle have ønsket ratepensionen udbetalt over op til 25 år. Det blev aftalt, at ratepensionen skulle udbetales over 10 år fra hun fyldte 75, således som det var aftalt med pensionsselskabet. Kapitalpensionen skulle udbetales allerede i 2007, hvor hun fylder 70.

Hun var overrasket over, at ca. halvdelen af pensionsmidlerne blev placeret i aktier. Hun var hverken blevet yngre eller mindre forsigtig siden indgåelsen af pensionsplejeaftalen i 2004.

Indklagede har handlet i strid med god bankskik ved at investere, som om hun var risikovillig, selvom hun udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at hun ikke var det. Hun mistede tilliden til indklagede og turde derfor ikke fortsat lade indklagede forvalte pensionsmidlerne. Hun så sig derfor nødsaget til at flytte til et andet pengeinstitut.

De omhandlede investeringer har tilsyneladende udviklet sig positivt, men hun er som følge af indklagedes handlemåde blevet påført handelsomkostninger på op til ca. 16.000 kr. Disse omkostninger er hun blevet påført som følge af, at indklagede ikke kunne/ville "levere varen", og indklagede bør derfor dække disse omkostninger.

Efter modtagelsen af overførselsanmodningen købte indklagede investeringsbeviser i SEB High Yield, som blev solgt den følgende dag. Hun blev herved påført kurstab og omkostninger på i alt ca. 1.400 kr.

Indklagede har anført, at baggrunden for aftalen om at ændre fra lav risiko til mellem risiko var den lange udbetalingshorisont på 10-25 år på ratepensionen, som udgjorde en stor andel af de samlede pensionsmidler.

Der var ikke omkostninger forbundet med ændringen fra lav til mellem risiko. Der anvendes de samme investeringsbeviser i lav risiko som i mellem risiko, og der skete således ikke realisation af de tidligere indkøbte papirer, men blot tilkøb i forbindelse med overførslen i maj 2005.

Klageren har ikke lidt noget tab. I de ca. 5 uger, hvor klagerens investeringer var i mellem risiko, var afkastet 4,75 %, hvilket oversteg det forventede afkast på 4,5 % i pensionsselskabet på årsbasis. Klageren har faktisk haft en ikke ubetydelig økonomisk gevinst ved at være placeret i mellem risiko frem for i lav risiko, idet afkastet i den omhandlede periode var betydeligt højere i mellemrisikogruppen end i lavrisikogruppen.

Ved e-mailen af 22. juni 2005 blev klageren tilbudt at ændre strategi fra mellem risiko til lav risiko.

Overførselsanmodningen indeholdt en klar ordre om salg af værdipapirerne i depoterne. Det tab, klageren måtte have pådraget sig herved, er derfor indklagede uvedkommende. Papirerne kunne være blevet flyttet over til klagerens nye pengeinstitut, hvilket ikke havde udløst salgsomkostninger.

De samlede købs- og salgsomkostninger var på 14.366,18 kr. Heraf udgør salgsomkostningerne i juli 2005 7.811,81 kr.

Købsordren vedrørende investeringsbeviserne i SEB High Yield til den pulje, som klageren deltog i, var afgivet forud for den 4. juli 2005, hvor overførselsanmodningen blev modtaget, og det var ikke muligt at standse købet med dags varsel. Det efterfølgende salg af investeringsbeviserne skete på grundlag af overførselsanmodningen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må anses for uafklaret, om det beroede på en fejl, at klagerens investeringer i maj 2005 blev ændret fra lav risiko til mellem risiko. Det må imidlertid lægges til grund, at klageren ikke blev påført omkostninger som følge af ændringen, og at klageren ikke har lidt noget tab ved de investeringer, der blev foretaget. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren.

Klageren valgte selv at overføre sit engagement til et andet pengeinstitut frem for at tage imod indklagedes tilbud af 22. juni 2005 om ændring af investeringerne til lav risiko. Der kan derfor ikke pålægges indklagede noget erstatningsansvar for klagerens eventuelle tab i forbindelse hermed.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at indklagede gennemførte en omlægning i klagerens kapitalpensionsdepot den 5. juli 2005. Ankenævnet har herved lagt vægt på det af indklagede anførte om, at handelen var under ekspedition, da overførselsanmodningen blev modtaget den 4. juli 2005, og at der i forbindelse hermed måtte indrømmes indklagede en ganske kort ekspeditionstid.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.