Kode ikke opbevaret ved kort.
| Sagsnummer: | 566/1991 |
| Dato: | 25-06-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Søren Geckler, Gert Bo gram, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - ikke ansvar for tab
|
| Ledetekst: | Kode ikke opbevaret ved kort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 10. september 1991 fik klageren ved et indbrud i sin parkerede bil kl. ca. 15.30 frastjålet sit dankort. Kl. 15.40 indgav klageren politianmeldelse, og kl. 15.58 blev kortet via en telefaxmeddelelse til PBS spærret. Det viste sig efterfølgende, at der forinden spærringen ved hjælp af kortet kl. 15.32 i en DK-kontant var hævet 2.000, kl. 15.44 var hævet 80 kr. i DSB, Lyngby, kl. 15.57 var hævet 120 kr. samme sted, kl. 15.46,58 var hævet 700 kr. i DSB-kiosk, kl. 15.51 var hævet 500 kr. i DSB, Hellerup station, kl. 15.58.53 var hævet 700 kr i en DSB-kiosk på Hellerup station.
I en efterfølgende brevveksling mellem klageren og indklagede meddelte indklagede klageren, at der, forinden spærringen var effektueret, var hævet 4.100 kr., hvilket beløb klageren selv måtte hæfte for, idet kort og kode var opbevaret sammen ved tyveriet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre 4.100 kr.
Indklagede har efter sagens indbringelse for Ankenævnet meddelt, at man alene vil lade klageren hæfte for 1.200 kr. af det hævede beløb, og har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at kort og kode ikke har været opbevaret sammen, og at koden således ikke kan være kommet til tyvens kendskab. Da klageren henvendte sig til indklagede med henblik på at få spærret kortet, blev han spurgt, om kortet skulle hastespærres, hvilket han bekræftede. Klageren har ikke overfor indklagede tilkendegivet, at koden var opbevaret sammen med kortet, hvilket indklagede gentagne gange er blevet gjort opmærksom på, første gang allerede kort tid efter tyveriet. Det forhold, at kortet ikke er anvendt den pågældende dag, kan på ingen måde udelukke, at koden var blevet afluret eller fremskaffet på anden måde.
Indklagede har anført, at forskellen på en hastespærring og en almindelig spærring er, at ved en hastespærring sender indklagede øjeblikkelig telefaxmeddelelse til PBS om spærring af kortet, medens indklagede ved en almindelig spærring samme dag sender meddelelse til PBS om spærring sammen med dagens øvrige meddelelser til PBS. Hastespærring foretages, når kunden oplyser, at PIN-koden tillige er stjålet. Indklagede finder, at det må lægges til grund, at klageren har opbevaret koden sammen med kortet og således har handlet groft uagtsomt jfr. betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1. Som udgangspunkt hæfter klageren derfor for 5.000 kr. af beløbet, men indklagede er indstillet på at følge Finansrådets henstilling om, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. svarende til den beløbsgrænse, som er indeholdt i det af industriministeren i oktober 1991 fremsatte lovforslag til ændring af betalingskortlovens § 21.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Frank Poulsen, Niels Busk og Søren Geckler - udtaler:
Efter den på misbrugstidspunktet gældende affattelse af betalingskortlovens § 21 stk. 1, nr. 1 er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger at den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab, som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed." Efter de foreliggende oplysninger findes det ikke godtgjort, at klageren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med tyveriet af dankortet. Det findes heller ikke mod klagerens benægtelse godtgjort, at klageren har opbevaret en seddel med PIN-koden sammen med kortet eller på anden måde har handlet groft uagtsomt ved sin omgang med koden. Vi stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge.
2 medlemmer - Gert Bo Gram og Erik Sevaldsen - udtaler:
Vi lægger til grund, at de i sagen omhandlede beløb er hævet under anvendelse af den korrekte PIN-kode. Det må i den forbindelse anses for usandsynligt, at tyven har gættet PIN-koden i første forsøg. Ej heller er der kort før tyveriet foretaget hævninger, der sandsynliggør, at tyven har afluret PIN-koden og efterfulgt klageren med henblik på tyveri af dankortet. Vi tilsidesætter derfor klagerens forklaring om, at PIN-koden var utilgængelig for tyven og lægger til grund, at gerningsmanden i forbindelse med tyveriet af dankortet tillige er kommet i besiddelse af koden. Ved således at have skabt adgang til PIN-koden i forbindelse med det stedfundne tyveri, findes klageren at have udvist grov uagtsomhed jfr. den dagældende betalingskortlov § 21, stk. 1, nr. 1, som - uanset ordlyden - også findes at omfatte uagtsomhed omkring PIN-kodens opbevaring. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger med valør 10. september 1991 indsætte 1.200 kr. på klagerens konto. Klagegebyret tilbagebetales klageren.