Kritik af manglende smidighed.
| Sagsnummer: | 134/1989 |
| Dato: | 10-07-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
|
| Ledetekst: | Kritik af manglende smidighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I september 1985 købte klageren en ejerlejlighed for 980.000 kr. kontant, i hvilken forbindelse blev oprettet en udlægskonto i indklagedes City afdeling. Efter optagelse af et nyt kreditforeningslån i lejligheden udgjorde saldoen herpå ca. 327.000 kr. Efter, at indklagede ved skrivelse af 29. oktober 1987 havde opsagt udlægskontoen og en lånekonto under henvisning til klagerens misligholdelse, blev sagen efter anmodning fra klageren sat i bero i en periode under forudsætning af, at renterne på engagementet, der udgjorde ca. 100.000 kr., blev betalt inden årsskiftet.
Da renterne ikke var betalt, overgav indklagede i begyndelsen af 1988 beløbet til inkasso, hvorefter indklagedes advokat foretog udlæg for fordringen i en anden af klageren ejet ejendom. Da beløbet ikke blev betalt, indgav indklagede efter brevveksling mellem parterne i efteråret 1988 begæring om tvangsauktion over ejendommen. Herefter blev hele det skyldige beløb betalt, således at tvangsauktionsbegæringen blev tilbagekaldt.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af indklagedes inkassosag.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at restbeløbet ville være blevet betalt efter optagelse af et supplerende lån i hans ejendom. På daværende tidspunkt krævede hans hustru skilsmisse, hvorfor han ikke havde mulighed for at optage lån i den ejendom, hvorpå vielsesattesten var tinglyst, før skilsmissen var gennemført, medmindre hustruens advokat gav samtykke.
I september 1987 var der givet et tilsagn om et kreditforeningslån på 705.000 kr., således at der var fuld sikkerhed for indklagedes fordring. Uanset, at indklagede var klar over dette og vidste hvilken situation klageren befandt sig i, opsagde man udlægskontoen og lånekontoen og afviste at give ham den nødvendige henstand. Den 24. februar 1988 indbetalte han 14.000 kr. på lånet, og indklagedes angivelse af, at han ikke ønskede at betale, er således ukorrekt. Da han den 25. november 1988 betalte indklagedes fordring, beløb den sig til 685.000 kr. mod oprindeligt 360.000 kr., hvilket alene skyldes indklagedes uvillige indstilling, hvorfor indklagede er ansvarlig for tabet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at det trods adskillige opfordringer ikke var muligt at formå klageren til at forrente eller afdrage det skyldige beløb, hvorefter sagen blev overgivet til inkasso. Der har været tale om et normalt inkassoforløb, hvor indklagede har udvist betydelig tålmodighed på grund af klagerens problemer.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger, er der ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har været uberettiget til at overgive sagen til inkasso eller til at fremme den iværksatte inkassation af sit tilgodehavende.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.