Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om godtgørelse for rente på kassekredit samt erstatning for svie og smerte. Formueretlig tvist.

Sagsnummer: 112 /2004
Dato: 23-11-2004
Ankenævn: John Mosegaard, Tina Dhanda, Ole Jørgensen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om godtgørelse for rente på kassekredit samt erstatning for svie og smerte. Formueretlig tvist.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om godtgørelse for renter på sin kassekredit hos indklagede og om erstatning for svie og smerte.

Sagens omstændigheder.

Klageren havde bl.a. en grundkonto med en tilknyttet kredit på 35.000 kr. (kreditkonto) hos indklagede.

I 1997 havde klageren en indekskonto hos indklagede, hvorfra der månedligt blev udbetalt 1.473,33 kr. Udbetalingerne fra indekskontoen blev indsat på kreditkontoen.

Den 3. juli og den 1. december 1997 blev der hævet henholdsvis 14.585 kr. og 10.370 kr., i alt 24.955 kr., på kreditkontoen. Ved udgangen af 1997 var saldoen på kreditkontoen 7.436,30 kr. (negativ).

I 1998 blev der overført i alt 25.222,44 kr. (2.126,87 kr. pr. måned) fra indekskontoen til kreditkontoen. Den 31. december 1998 blev der hævet 18.622,44 kr. på kreditkontoen. Saldoen var herefter 630,76 kr. (negativ).

I 1999 blev der overført i alt 18.888,36 kr. (ca. 1.574 kr. pr. måned) fra indekskontoen til kreditkontoen. Den 29. december 1999 blev der hævet 18.888,36 kr. på kreditkontoen; saldoen var herefter 618,06 kr. (negativ).

I 2000 ophørte overførslerne fra indekskontoen til kreditkontoen. Kreditkontoen hen­stod herefter med den negative saldo på 618,06 kr. med løbende rentetilskrivning.

Ved skrivelse af 29. juli 2003 gjorde klageren indsigelse imod renterne på kreditkontoen. Klageren gjorde gældende, at hun aldrig havde stiftet gæld på kreditkontoen, og at indklagede havde begået fejl i forbindelse med indeksudbetalingerne. Klageren anførte bl.a., at indklagede i 1998, hvor hendes skattemæssige trækprocent var 38, havde benyttet hendes skattekort for 1997 med en trækprocent på 15, hvilket havde medført en uventet restskatteopkrævning i 1999. I 1997 havde indeksudbetalingerne været for lave. Hun havde indrettet sin økonomi i tillid til, at indklagede betalte den skat, der skulle betales i overensstemmelse med skattekortet for det enkelte år.

Ved skrivelse af 31. juli 2003 redegjorde indklagede for udbetalingerne fra indekskontoen og transaktionerne på kreditkontoen.

Ved skrivelse af 18. august 2003 fastholdt klageren sine indsigelser. Klageren gjorde gældende, at det beroede på en fejl, at kreditkontoen var blevet anvendt til indeksudbetalingerne.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. marts 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"Jeg ønsker en passende erstatning for svie og smerte efter gældende regler samt sletning af de siden juli 1997 tilskrevne renter."

Indklagede har under sagen indsat 670,82 kr. på kreditkontoen svarende til de beregnede renter i perioden 1997-2004.

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at baggrunden for oprettelsen af kreditkontoen var, at hun ønskede en mulighed for at hæve 35.000 kr., hvis der skulle opstå et behov herfor. Kreditten var ikke tilsluttet nogen lønkonto, og hun var indforstået med, at hun skulle indgå en afviklingsaftale med indklagede, hvis hun rent faktisk benyttede sig af muligheden for at låne de 35.000 kr.

Kreditkontoen blev kun benyttet til indeksudbetalingerne ikke til optagelse af lån. Hun beregnede selv sine samlede årlige indekstilgodehavender på grundlag af skattekortet og hævede indeksudbetalingerne på grundlag heraf. Det er forkert, at hun i 1997 skulle have fået udbetalt i alt 24.955 kr. Hun har kun fået udbetalt, hvad hun selv bad om i henhold til sit skattekort, og hun er uden skyld i, hvad indklagede har foretaget sig elektronisk. Hun modtog ikke kontoudskrifter for kreditkontoen før end i 1999.

Indeksudbetalingerne burde være blevet indsat på en separat konto i stedet for på kreditkontoen.

På grundlag af skattevæsenets opgørelser var det ikke muligt at udlede, at indklagede havde foretaget forkerte skatteindbetalinger. Det opdagede hun først, da hun i 1999 modtog en kontoudskrift.

Såfremt indklagede opfattede de indeksudbetalinger, som hun fik udbetalt i 1997 som et lån, burde indklagede straks have kontaktet hende.

Restskatten i 1999 kom som et chok.

Indklagede har anført, at det ikke er muligt hverken at be- eller afkræfte klagerens version af hændelsesforløbet.

Man har kulancemæssigt valgt at godtgøre klageren det påståede rentebeløb.

Der er ikke grundlag for at tilkende klageren erstatning for svie og smerte.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har under sagen imødekommet klagerens krav om sletning af de siden juli 1997 beregnede renter på kreditkontoen.

Der foreligger herefter ikke en formueretlig tvist, der kan behandles af Ankenævnet, idet kravet om erstatning for svie og smerte vedrører ikke økonomisk skade.

Som følge heraf Ankenævnet kan ikke behandle klagen.Klagegebyret tilbagebetales klageren.