Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med lånefinansierede investeringer i bl.a. Plus Trekløver 2010 og aktier.
| Sagsnummer: | 1206 /2009 |
| Dato: | 23-03-2011 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med lånefinansierede investeringer i bl.a. Plus Trekløver 2010 og aktier. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning om lånefinansierede investeringer i bl.a. Plus Trekløver 2010 og aktier.
Sagens omstændigheder.
Klageren blev kunde i Spar Nord Bank i 2005.
I efteråret 2006 modtog klageren en personskadeerstatning på 4 mio. kr., hvoraf ca. 1,8 mio. kr. blev overført til Spar Nord Bank til investering i værdipapirer. Beløbet blev indsat på en kreditorbeskyttet konto (-082) med tilknyttet depot (-495).
Den 5. december 2006 underskrev klageren en aftale om investeringskredit " investeringskredit 1" (-080), hvorved en eksisterende kredit på 265.000 kr. blev forhøjet til i alt 2.265.000 kr. Udlånsrenten var variabel og udgjorde for tiden 4,95 % p.a. Kreditten kunne alene anvendes til køb af værdipapirer med bankens samtykke. Ifølge tillæg til investeringskreditaftalen, ligeledes underskrevet den 5. december 2006 udgjorde den samlede kreditramme for investeringskreditten (-080) og klagerens valutakreditter (-913 og 921) i alt 2.265.000 kr. Til sikkerhed for sine forpligtelser efter investeringskreditaftalen deponerede klageren effekter beroende i sikkerhedsdepot -428. Tillægget indeholdt endvidere en stop loss bestemmelse, der blev ændret ved efterfølgende tillæg til aftalen. Tillægget indeholdt endvidere bl.a. følgende:
"…
8) Investering og risici
Investeringsprofiler som du i anden sammenhæng måtte have aftalt med Banken finder ikke anvendelse på nærværende aftale, da investeringerne skal sigte efter at skabe et afkast ud over forrentningen af lånet/kreditten. Investeringerne vil derfor tage udgangspunkt i papirer med udsigt til et større afkast og dermed også en højere risiko.
Markedsforhold og andre forhold kan medføre, at aktiverne ikke kan realiseres uden tab, der ligger ud over det forudsatte ved aftalens indgåelse. Det kan medføre, at lånet/kreditten ikke bliver fuldt indfriet ved realisation af aktiverne og du skal indbetale yderligere til Banken. Investering for lånte midler er derfor højere risiko end investering for egne midler.
Såfremt lånet/kreditten er optaget i udenlandsk valuta, kan ændringer i valutakurserne medføre tab, der ikke er relateret til udsving i kurserne på de enkelte værdipapirer.
…
For at sikre den rigtige rådgivning om dine investeringer, bør du oplyse Banken om ændringer i dine personlige eller økonomiske forhold, som kan have betydning for denne aftale. …"
Klageren underskrev ligeledes den 5. december 2006 to handelsaftaler for henholdsvis sikkerhedsdepot nr. -495 tilknyttet personskadeerstatningen indeholdende kontanter og værdipapirer for ca. 1,8 mio. kr. og for depot nr. -428 tilknyttet investeringskredit 1 indeholdende kontanter og værdipapirer for ca. 2,3 mio. kr. Ifølge handelsaftalerne forpligtede banken sig til at efterse depoterne. I begge handelsaftaler var klagerens risikoprofil angivet som mellem og tidshorisonten til 3-5 år. Handelsaftalerne indeholdt bl.a. følgende:
"…
Investeringsstrategi
Den samlede investeringssum disponeres ud fra følgende overordnede aktiv-allokering:
65% af investeringssum på Obligationer (herunder obl. baserede investeringsforeningsprodukter)
35% af investeringssum på Aktier (herunder aktiebaserede investeringsforeningsprodukter
…
Aktiver | Min (%) | Max (%) | Modelportefølje | ||
Danske obligationer | 0 | 100 | Nej | ||
Euro obligationer | 0 | 100 | Nej | ||
Øvrige obligationer | 0 | 100 | Nej | ||
Danske aktier | 0 | 65 | Nej | ||
Euro aktier | 0 | 65 | Nej | ||
Øvrige Europa | 0 | 65 | Nej | ||
Amerika | 0 | 65 | Nej | ||
Øvrige udland | 0 | 65 | Nej | ||
Globale aktier | 0 | 65 | Nej | ||
Andet – se bemærkninger | Nej |
Fordeling af investeringssum og aktivfordeling ifølge nærværende aftale skal betragtes som fordelingen på aftaletidspunktet.
Ændring i fordeling af investeringssum og aktivfordeling med baggrund i kursudviklingen på fondsmarkederne medfører ikke automatisk salgs- eller købsanbefaling fra Bankens side. …"
Ved tillæg til investeringskreditaftale vedrørende investeringskredit 1 underskrevet den 18. december 2006 blev stop loss grænsen for underdækning fastsat til 300.000 kr.
Den 27. december 2006 oprettede klageren en 10-årig ratepensionsaftale med en årlig indbetaling på 120.000 kr., første gang den 31. december 2006. Indbetalingerne skulle placeres i "Puljegruppe1".
Den 4. juni 2007 underskrev klageren en nettingaftale om modregning og netting for alle handler med værdipapirer, valuta og finansielle instrumenter.
Banken har oplyst, at klageren i juli 2007 købte for ca. 2 mio. kr. Barclay Bank PLC’s valutaobligationer. Midlerne hertil blev tilvejebragt ved optagelse af investeringslån på 2 mio. kr. Den 17. juli 2007 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende investeringslånet. Låneprovenuet blev indsat på klagerens private sikringskonto (-031).
Pr. 31. august 2007 udgjorde indeståendet på den kreditorbeskyttede konto (-082) 387.829 kr. og depotværdierne udgjorde 1.269.082 kr. (-495), i alt 1.656.911 kr. Aktieandelen udgjorde ca. 39,7 % af depotværdierne og det kontante indestående tilsammen, og ca. 51,9 % af depotværdierne.
Pr. 31. august 2007 udgjorde indeståendet på investeringskredit 1 (-080) 387.829 kr. og depotværdierne udgjorde 2.069.660 kr. (-428), i alt 2.304.346 kr. Aktieandelen udgjorde ca. 55,2 % af depotværdierne og det kontante indestående tilsammen, og ca. 61,5 % af depotværdierne.
Den 23. oktober 2007 sendte banken brev til klageren med spørgeskema med henblik på fastlæggelse af investeringsprofil for klageren.
På baggrund af klagerens besvarelse af spørgeskemaet udskrev banken den 25. februar 2008 en investeringsaftale, der blev underskrevet af klageren på et ikke nærmere oplyst tidspunkt. Ifølge investeringsaftalen udgjorde klagerens årlige indkomst og udgifter henholdsvis 495.000 kr. og 80.000 kr., mens klagerens nettoformue udgjorde ca. 4,9 mio. kr. Ifølge investeringsaftalen var klagerens generelle risikoprofil høj.
For investeringskredit 1 (-080) var klagerens risikoprofil ifølge investeringsaftalen meget høj baseret på klagerens valg, mens klagerens generelle risikoprofil og bankens anbefaling for investeringskredit 1 var høj risiko. Tidshorisonten var 3-7 år. Den kontante saldo (-080) udgjorde 693.449 kr. og depotværdierne (-428) udgjorde ca. 1.242.248 kr. Den aktuelt anbefalede porteføljesammensætning for investeringskreditten med tilhørende depot var 50 % aktier, 40 % obligationer og 10 % andet.
For den kreditorbeskyttede konto med saldo ca. 492.830 kr. (-082) og det tilknyttede depot med depotværdi 680.163 kr. (-495) var klagerens risikoprofil høj. Tidshorisonten var 3-7 år. Den aktuelt anbefalede porteføljesammensætning for den kreditorbeskyttede konto med tilhørende depot var 50 % aktier, 40 % obligationer og 10 % andet.
Investeringsaftalen indeholdt endvidere en risikoprofil for klagerens private sikringskonto (-031) anvendt til køb af Barclay Bank PLC’s valutaobligationer. Klagerens risiko var angivet som meget høj baseret på klagerens valg, mens klagerens generelle risikoprofil og bankens anbefaling var høj risiko. Tidshorisonten var 0-3 år. Den kontante saldo (-080) udgjorde 493 kr. og depotværdierne (-515) udgjorde 2.007.400 kr. Den aktuelt anbefalede porteføljesammensætning for kontoen med tilhørende depot var 35 % aktier, 55 % obligationer og 10 % andet.
Aftalen indeholdt bl.a. følgende beskrivelse af risikoprofil høj:
"… Fokus på forventning om højt afkast på sigt, også selv om kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, kan være store.
…"
Aftalen indeholdt bl.a. følgende beskrivelse af risikoprofil meget høj:
"…
Investeringerne sker på et meget spekulativt grundlag, hvor risikoen for tab vil være høj. Investeringerne er ofte kortsigtede, ensidige og kan være uden behørig spredning. …"
Den 23. maj 2008 sendte banken prospekt vedrørende Plus Trekløver 2010 udstedt af Kommunekredit. Kursen ved udstedelsen var 103. Udløbsdatoen var 1. september 2010. Prospektet indeholdt bl.a. følgende:
"Valutakurv:
Brasilianske real (BRL), Tyrkiske lira (TRY) og Russiske rubler (RUB) mod euro (EUR).
…
Indfrielseskurs:
PLUS Trekløver 2010 vil ved udløb blive indfriet til den højeste af følgende kurser: En kurs, hvor afkastet lægges til kurs 100, eller kurs 100.
…
Førtidig indfrielse:
Det er muligt løbende at indfri PLUS Trekløver 2010. Sikkerheden for at opnå mindst kurs 100 gælder kun på udløbsdagen. Sælges PLUS Trekløver 2010 inden udløb, kan investor løbe den risiko, at obligationen indfries til under kurs 100, idet den førtidige indfrielseskurs beregnes ud fra den aktuelle markedskurs. Det kan forekomme, at stigninger i valutakurven først ved udløb vil slå fuldstændig igennem ved beregningen af kursen..
…
Målgruppe
PLUS Trekløver 2010 egner sig bedst til investorer med en investeringshorisont, der svarer til obligationens løbetid på lidt mere end to år. For at sikre investorer det fulde afkastpotentiale anbefales til at beholde PLUS Trekløver 2010 indtil obligationens udløb. …"
Den 18. juni 2008 underskrev klageren en aftale om en yderligere investeringskredit, "investeringskredit 2" (-170) med en kreditramme på 2 mio. kr., og hvorefter banken skulle have pant i klagerens effekter i henhold til særskilt pantsætningserklæring. Udlånsrenten var variabel og udgjorde for tiden 6,45 % p.a. Provenuet blev anvendt til køb af Plus Trekløver 2010 på et ikke nærmere oplyst tidspunkt.
Efter det oplyste blev klagerens Barclay Bank PLC’s valutaobligationer solgt den 11. juli 2008 og det tilhørende investeringslån indfriet.
Ved tillæg af juli 2008 til investeringskreditaftale vedrørende investeringskredit 1 (-080) og valutakredit (-913) blev stop loss grænsen for underdækning forhøjet til 600.000 kr. Banken har oplyst, at ændringen skete som følge af fortsatte tab.
Ved tillæg til investeringskreditaftalen af 25. juli 2008 vedrørende investeringskredit 1 blev stop loss grænsen, efter overførsel af 250.000 kr. fra den kreditorbeskyttede konto, nedsat til 350.000 kr. Banken havde ifølge tillægget ret men ikke pligt til at sælge alle eller en del af værdipapirerne i det tilknyttede depot -428, såfremt stop loss grænsen blev nået.
Banken kontaktede klageren den 9. september 2008 til drøftelse af investeringerne. Ifølge bankens referat af samtalen oplyste klageren, at han var klar over, at han kunne komme tæt på stop loss grænsen, og at han var indstillet på atoverføre beløb fra den kreditorbeskyttede konto og depotet, så der fortsat kunne handles.
Banken har oplyst, at parterne på møde den 13. oktober 2008 aftalte, at klageren skulle gå helt ud af markedet og sælge sine værdipapirer p.g.a. kraftige kursfald, men beholde Plus Trekløver 2010 indtil videre.
Banken har fremlagt transaktionslister over værdipapirhandler foretaget i perioden 1. december 2005 til 19. januar 2010 til klagerens depoter nr. -428 og -495.
Ifølge banken blev det på møde med klageren og klagerens revisor den 26. november 2008 aftalt, at Plus Trekløver 2010 skulle sælges. Klagerens Plus Trekløver 2010 blev solgt tilkurs 92 i januar 2009.
Ved tillæg til ratepensionsaftale af26. november 2008 og 18. december 2008 blev klagerens årlige bidrag til ratepensionen nedsat til 80.000 kr. og placeringen aftalt til kontant.
Parternes påstande.
Klageren har den 24. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 2,4 mio. kr. til klageren samt eftergive klagerens gæld til banken på ca. 350.000 kr. mod at modtage hans tilbageværende værdipapirer. Endvidere skal Spar Nord Bank drage omsorg for ophævelse af klagerens ratepensionskonto eller stille klageren, som om ratepensionen ikke var etableret.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at han ikke havde forstand på investeringer. Han gjorde under hele forløbet, som banken sagde. Banken begik fejl i sin rådgivning.
Han havde brug for en ganske særlig økonomisk rådgivning på grund af sine helbredsmæssige problemer. Banken tog ikke hensyn til hans handicap, og den risiko han påtog sig. Han har gener efter patientskaden, bl.a. hukommelsesproblemer. Hans erhvervsevnetab blev fastsat til 60 %, og han oppebærer førtidspension svarende til en erhvervsevnereduktion på 100 %. Det var meningen, at hans erhvervsevneerstatning på 1,8 mio. kr. med forrentning skulle dække hans hustrus tab af indtægt, indtil han fylder 62 år, idet hun p.g.a. hans alvorlige handicap måtte opgive sit job. Når han fylder 62 år, vil han få udbetalt pension. Banken var bekendt med hans økonomiske situation.
Banken anbefalede ham at belåne hans ejendom med yderligere 600.000 kr., så der kunne disponeres over i alt 2,4 mio. kr.
Han modtog ikke særskilt rådgivning ved udfyldelse af Mifid-spørgeskemaet. Han udfyldte skemaet på et kundemøde. Banken tegnede på kundemødet et alt for gunstigt billede af investeringerne. Hans værdipapirer blev købt før udfyldelse af Mifid-spørgeskemaet. Ifølge banken var hans risikoprofil oprindeligt mellem og derefter høj. Hovedparten af investeringerne blev foretaget i 2007. En efterfølgende høj risikoprofil burde vel have bevirket ændringer i investeringernes sammensætning. Dette var ikke tilfældet.
Han præciserede, at han ønskede en lav risiko for investeringen af erhvervsevneerstatningen. Uanset resultatet af Mifid-spørgeskemaet måtte det have stået banken klart, at han ønskede en lav risiko i hvert fald for erhvervsevneerstatningen, der var indsat på særskilt konto. Subsidiært må banken bære tabet forbundet med investeringen af hans erhvervsevneerstatning.
Han blev ikke oplyst korrekt om risikoen ved Plus Trekløver 2010. Det fremgik af brochuren, at der var tale om et højt afkast potentiale med begrænset risiko, og at indfrielseskursen ville være minimum 100. Banken må bære risikoen for, at præsentationsmaterialet ikke var korrekt.
Salget af Plus Trekløver 2010 skete på foranledning af banken. Banken henviste til, at der var risiko for, at hans gæld til banken ville vokse med yderligere 2 mio. kr. Salget til kurs 92 skete efter bankens anmodning, da banken tilkendegav, at han ikke havde likviditet til at opretholde investeringen. Det er uden betydning, hvad obligationerne kan sælges til i dag. Afgørende er den rådgivning han modtog.
Hans tab på værdipapirer udgør ca. 2,4 mio. kr. Han skylder i dag banken 350.000 kr. Hans samlede tab udgør ca. 2,75 mio. kr.
Han blev ikke underrettet om køb eller salg af investeringerne.
Han har ikke midler til at opfylde ratepensionsaftalen, som banken anbefalede ham at tegne. Han får derfor et skattemæssigt problem.
Banken bad ham flere gange i 2008 og 2009, efter at tabet var konstateret, om at underskrive papirer, som han i dag ikke har overblik over.
Han er ikke en professionel erhvervsmand, som anført banken. Hans brors selskab, der reelt var en fritidsbeskæftigelse, er likvideret. Han oppebærer ikke lønindkomst, men alene en helbredsbetinget pensionsforsikring, som vil bortfalde, hvis han får fleksjob.
Spar Nord Bank har bl.a. anført, at bankens rådgivning i forbindelse med etablering af investeringskreditten, med investering af erstatningsbeløbet på 1,8 mio. kr. og ved klagerens tegning af pensionsordning med stor årlig indbetaling ikke har været ansvarspådragende.
Alle handler og forretninger blev gennemført i samråd med klageren. Klageren modtog løbende kopi af alle notaer, når der blev handlet i depoterne.
Investeringerne var i overensstemmelse med klagerens risikoprofil, som angivet ved handelsaftalerne og tillæggene til investeringskreditten og som efterfølgende bekræftet ved investeringsaftalen fra februar 2008.
Banken havde en klar forståelse af, at klageren hele tiden var bevidst om risici og strategi i forbindelse med investeringsengagementet. Dette bekræftes af klagerens svar på spørgeskemaet til brug for fastlæggelse af investeringsprofil, hvor klageren angav at kende de forskellige produkter og de tilknyttede risici.
Mifid-spørgeskemaet blev udsendt til klageren. Det er således ikke korrekt, at klageren udfyldte skemaet på kundemøde. Det var ikke bankens opfattelse, at klageren ønskede lav risiko, herunder for investeringerne for erstatningsbeløbet. Klageren underskrev forud for investeringerne en handelsaftale med mellem risiko og tilkendegav i de løbende drøftelser med banken højere risiko, som bekræftet i spørgeskemaet og den efterfølgende investeringsaftale.
Investeringskredittenskete på klagerens foranledning.
Klageren ønskede at købe Plus Trekløver 2010 til udskiftning af valutaobligationen fra Barclay. Forud for købet af Plus Trekløver 2010 modtog klageren faktaark. Kommunekredit, der var udbyder af obligationen, garanterede for en minimumskurs på 100 ved udløb. De deltagende kommuner og regioner hæfter solidarisk for foreningens forpligtelser. Banken har ikke grund til at tro, at Kommunekredit ikke skulle kunne indfri obligationen til kurs 100 ved udløb. Med de aktuelle kurser ligger obligationen til at udløbe til kurs 140,9. Beslutningen om klagerens salg af obligationen blev truffet på et møde med klageren og klagerens revisor, hvor det blev vurderet, at det ikke var økonomisk forsvarligt at fortsætte med investeringsaktiviteten. I januar 2009 accepterede klageren at sælge til kurs 92.
Banken har aldrig garanteret, at Plus Trekløver 2010 kunne sælges til minimum kurs 100 ved salg før udløb. Klageren kan ikke af andre årsager have en berettiget forventning om at kunne få kurs 100 ved et salg 19 måneder før udløb.
Banken var bekendt med klagerens mange aktiviteter som del-ejer og bestyrelsesmedlem i hans brors virksomhed og som leder i egen virksomhed. Banken fik oplysninger om klagerens udstedelse af fakturaer på 150.000 kr. for forsikringsmæssige ydelser. Klageren tilkendegav ligeledes klart forventninger om ikke ubetydelige fremtidige indtægter, når erstatningssagen var afgjort. Der var således ikke en forudsætning om, at erstatningsbeløbet skulle anvendes til leveomkostninger frem til klagerens 62. år. Bankens oplysninger om klagerens indtægtsforhold og -forventninger var baseret på klagerens egne oplysninger.
Det bestrides, at banken har anbefalet klageren at tegne en pensionsordning med krav om årlig indbetaling på 120.000 kr. Banken har netop i rådgivningen drøftet det store beløb, som skulle udredes årligt. Klageren, der tidligere havde været assurandør, valgte selv en stor indbetaling ud fra sit kendskab til reglerne og sine indkomstforventninger.
Banken har opgjort klagerens tab til ca. 1.906.000 kr. fratrukket private hævninger og indbetalinger på pensionsordninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer – Kari Sørensen, Ole Jørgensen og Astrid Thomas – udtaler:
Vi finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med etablering af klagerens ratepension.
Vi finder endvidere ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren for de tab, som opstod i forbindelse med investeringerne. Klageren kunne hverken være uvidende om den risiko, der var forbundet med investering i aktier eller øvrige værdipapirer eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebar.
Vi finder herunder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren for tabet ved klagerens investering i Plus Trekløver 2010. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Spar Nord Bank har tilsikret eller stillet klageren i udsigt, at Plus Trekløver 2010 kunne sælges til minimum kurs 100 ved salg før udløb. Det findes ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at Spar Nord Bank ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse salget af Plus Trekløver 2010. Herefter, og da det er ubestridt, at personskadeerstatningsbeløbet på 1,8 mio. kr. (-082) konto- og depot (-495) blev holdt adskilt fra det øvrige engagement, finder vi ikke, at banken har begået ansvarspådragende fejl, hvorfor vi stemmer for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Karin Ladegaard – udtaler:
Vi finder, at en afgørelse af sagen vil kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ankenævnet, hvorfor vi stemmer for at afvise sagen, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf træffes følgende
afgørelse:
Klagen tages ikke til følge.