Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Betaling af afmeldt terminsydelse. Erstatning.

Sagsnummer: 241/1998
Dato: 20-11-1998
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Betalingsservice - afmelding
Ledetekst: Betaling af afmeldt terminsydelse. Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om indklagedes ansvar for gennemførelse af klagerens betaling af en terminsydelse, selv om betalingen var afmeldt.

Sagens omstændigheder.

Den 30. juni 1998 gennemførte indklagede via betalingsservice en terminsbetaling for klageren på 6.872,97 kr. Beløbet blev trukket på klagerens lønkonto hos indklagede, hvortil der var knyttet en kreditramme på 6.000 kr. Kontoens saldo var efter betalingens gennemførelse 13.024,17 kr. (negativ).

Klagerens terminsbetalinger var blevet tilmeldt betalingsservice efter at indklagede havde forestået betalingen af martsterminen den 30. april 1998 en måned for sent.

Ved henvendelse til indklagede den 29. juni 1998 havde klageren meddelt, at han ikke ønskede terminsbetalingen pr. 30. juni 1998 gennemført. Indklagede har oplyst, at man forsøgte at afmelde betalingen, men at afmeldingen ikke skete korrekt, hvorfor betalingen blev gennemført.

Den 10. juli 1998 protesterede klageren over betalingen, i hvilken forbindelse indklagede tilbød at forhøje kreditten til 12.800 kr.

Parternes påstande.

Den 14. juli 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre terminsbetalingen og at refundere udgifterne ved forhøjelsen af kreditten.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at terminen blev tilmeldt betalingsservice imod hans interesse. Han ønskede betalingen afmeldt, da ejendommen skulle på tvangsauktion. Da han ønskede at hæve sin løn konstaterede han, at betalingen var gennemført. Indklagedes medarbejder meddelte, at der ikke var chance for at beløbet blev tilbagebetalt af Kreditforeningen. De blev enige om at forhøje kassekreditten, så han kunne overleve.

Indklagede har anført, at man i forbindelse med betalingen den 30. april 1998 fik den opfattelse, at fremtidige betalinger skulle tilmeldes betalingsservice, således at gebyrer og morarenter kunne undgås. Man var ikke bekendt med et eventuelt salg eller tvangsauktion over ejendommen. Ved betalingen den 30. juni 1998 blev klageren sparet for kreditforeningsgebyrer og morarenter. Klageren har ikke lidt tab, idet den samlede kreditormasse er uændret. Der blev indgået aftale om yderligere trækningsret på kontoen, således at klagerens likviditet ikke blev forringet. Man har ikke beregnet sig gebyr for ændringen i trækningsretten.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har erkendt, at det beroede på en fejl hos indklagede, at terminsydelsen pr. 30. juni 1998 blev betalt, idet klageren havde afmeldt betalingen. Ankenævnet finder, at indklagede som konsekvens af denne fejl bør godtgøre klageren beløbet. Herved bemærkes, at klageren under de konkrete omstændigheder ikke findes at have fortabt sin ret til at gøre indsigelse mod gennemførelsen af betalingen ved at acceptere en forhøjelse af kassekreditten til inddækning af overtrækket.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til, om indklagede herefter kan gøre et berigelseskrav gældende mod klageren, herunder et berigelseskrav vedrørende nedbringelsen af gælden til kreditforeningen.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger kreditere klagerens konto 6.872,97 kr. med valør den 30. juni 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.