Afgørelse

Krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i 2004 eller før og for rådgivning om at beholde aktierne i 2005 samt spørgsmål om afvisning af ansvar for oplysninger, der er tilgået klageren som aktionær.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier i 2004 eller før og for rådgivning om at beholde aktierne i 2005 samt spørgsmål om afvisning vedrørende oplysninger, der er tilgået klageren som aktionær.

Sagens omstændigheder

I 1983 blev klageren kunde i den daværende Roskilde Bank, hvor han blandt andet havde et opbevaringsdepot.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt købte klageren aktier i Roskilde Bank. Finansiel Stabilitet har fremlagt en oversigt over klagerens beholdning af aktier i Roskilde Bank for tiden fra den 15. marts 2004 til den 9. juni 2009. Det fremgår heraf, at klagerens depot den 15. marts 2004 indeholdt 40 styk Roskilde Bank aktier. Efter et aktiesplit i 2004 i forholdet 1:5 havde klageren 200 styk Roskilde Bank aktier i depotet.

Klageren har oplyst, at han i 2005 i forbindelse med en ekspedition i banken talte med en rådgiver, som anbefalede ham at beholde aktierne. Rådgiveren anbefalede ham endvidere at købe flere aktier i banken.

I et brev af 18. august 2005 med overskriften ”Invester i en af Danmarks bedste bankaktier” opfordrede banken klageren til at tegne yderligere aktier i forbindelse med en emission i banken. I brevet fremhævede banken, at aktien over de sidste fem år havde givet et gennemsnitligt årligt afkast inklusiv udbytte på 41 %.

Efter et aktiesplit i 2006 i forholdet 1:2 havde klageren 400 styk Roskilde Bank aktier i depotet. Af årsoversigten for 2007 fremgik, at depotet indeholdt 400 styk Roskilde Bank aktier til en kursværdi af 130.428 kr. ultimo december 2007.

Klageren har fremlagt forskelligt materiale, som han modtog som aktionær i banken samt artikler i dagspressen i perioden fra september 2008.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 23. december 2010 indgav klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) med krav om erstatning.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af Forbrugerombudsmandens undersøgelse.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Forligsaftalen medførte ikke, at klageren blev tilbudt erstatning, hvilket var begrundet i, at de omtvistede køb var foretaget udenfor de perioder, der var nævnt i forligsaftalen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for hans tab på aktierne.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken rådgav ham om købet af aktierne og fremhævede, at der var tale om en god investering.

Banken har tilsidesat sin loyale oplysningspligt.

I 2005 talte han med en rådgiver i banken, som anbefalede ham at beholde aktierne. Rådgiveren anbefalede ham endvidere at købe flere aktier i banken. Rådgiveren oplyste, at et eventuelt salg af aktier skulle ske ved udfyldelse af en blanket, som han skulle aflevere i banken.

Brevene fra banken, som han senere modtog i forbindelse med emissionen i 2005, støttede rådgiverens anbefaling om at beholde aktierne. Bankens anprisninger i forbindelse med emissionerne var ansvarspådragende.

Efterfølgende fremgik det af dagspressen, at Finanstilsynet allerede i 2005 havde givet Roskilde Bank over 25 påbud og henstillinger, heraf flere alvorlige påbud. Havde han været bekendt med dette, havde han haft et grundlag for at beslutte, om han skulle sælge aktierne. Banken efterkom ikke Finanstilsynets påbud og henstillinger. Bankens regnskab for 2006 var sminket. Banken havde i december 2006 akut brug for en større egenkapital og løste dette ved et tvivlsomt indgreb. Finanstilsynet henvendte sig gentagne gange fortroligt til Roskilde Bank i 2006 og 2007, da tilsynet var bekymret over udviklingen.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren har henvist til information, som han har modtaget som aktionær. Det af klageren fremførte vedrører alene forløbet omkring lukning af Roskilde Bank i en periode, der ligger efter klagerens køb af aktier. Da klagen ikke vedrører et privat kundeforhold, men derimod klagerens status som aktionær, er klagen ikke omfattet af Ankenævnets kompetence.

Klageren har ikke oplyst, hvornår hans aktiekøb fandt sted, eller hvori den ansvarspådragende handling bestod. Klageren har dermed ikke godtgjort, at Roskilde Bank ydede ansvarspådragende rådgivning.

Klageren har påberåbt sig en række forhold, der ligger efter hans køb af aktier i banken. Disse er ikke relevante for klagen.

Der ydes ikke erstatning for klagerens utilfredshed med forløbet omkring lukning af Roskilde Bank.

Klageren kan ikke få erstatning for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører Roskilde Banks rådgivning af klageren i forbindelse med hans køb i 2004 eller før af Roskilde Bank aktier og bankens anbefaling til klageren om at beholde aktierne i 2005.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om afvisning af den del af klagen, der vedrører de oplysninger, som klageren har fået som aktionærer i banken. Ankenævnet finder, at den omstændighed, at klageren som støtte for sine anbringender har henvist til det informationsmateriale, som banken udsendte til ham som aktionær, ikke i sig selv medfører, at Ankenævnet er afskåret fra at afgøre spørgsmålet, om banken som følge af mangelfuld rådgivning af klageren har pådraget sig et erstatningsansvar.

Ankenævnet finder heller ikke, at klagen skal afvises på andet grundlag.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) får derfor ikke medhold i påstanden om afvisning.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med hans aktiekøb, der fandt sted i 2004 eller før, eller ved bankens anbefaling til klageren om at beholde aktierne i 2005.

Klageren kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier. Klageren måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.