Spørgsmål om aftale indgået vedrørende frikøb af pant.
| Sagsnummer: | 379 /1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Pant - frigivelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om aftale indgået vedrørende frikøb af pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved særskilt pantsætningsdokument underskrevet af klageren og dennes ægtefælle den 11. juli 1994 fik indklagede pant i klagernes to anparter i et kommanditselskab. Af dokumentet fremgik:
"Pantsætningen skal tjene til sikkerhed for opfyldelsen af, hvad jeg/vi til enhver tid af hvilken som helst årsag bliver banken skyldig.
Pantesikkerheden tjener til sikkerhed for både nuværende og fremtidige forpligtelser over for banken, herunder enhver af dens afdelinger, filialer og datterselskaber.
....
Hvis banken bliver nødt til at tvangsrealisere de pantsatte effekter, sker det ved tvangsauktion.
Håndpantsatte effekter kan banken dog vælge i stedet at sælge ved bankens egen foranstaltning. Fondsaktiver, der er registreret i Værdipapircentralen, og værdipapirer, som har kurs på Københavns Fondsbørs eller på fremmede børser, sælges også ved bankens egen foranstaltning eller ved et medlem af fondsbørsen. Inden banken sælger effekterne, sendes et anbefalet brev, hvor pantsætter med en uges varsel opfordres til opfylde bankens krav. Det gælder dog ikke, hvis omgående salg er nødvendigt for at undgå eller begrænse tab."
Klagerens og ægtefællens forpligtelser over for indklagede bestod på pantsætningstidspunktet af to engagementer, hvoraf det ene, der var misligholdt, ikke blev afviklet.
Den 15. februar 1996 flyttede klageren sit engagement til et andet pengeinstitut, idet dog det misligholdte engagement ikke blev indfriet.
Indklagede forsøgte forgæves at indgå afviklingsaftale med klageren om det resterende engagement.
Ved skrivelse af 6. juni 1996 anmodede indklagede klageren om at betale 20.000 kr. inden den 5. juli 1996, idet de pantsatte anparter i modsat fald ville blive "solgt til dagspris uden yderligere varsel". Indklagede tilbød samtidig at frigive anparterne, såfremt klageren betalte de 20.000 kr.
Ved skrivelse af 3. juli 1996 meddelte klageren indklagede, at han ikke havde mulighed for at indgå nogen afviklingsaftale. Klageren anførte samtidig, at et salg af anparterne kun ville indbringe et mindre beløb, men at familiens budget ville blive belastet af de skattemæssige konsekvenser ved salget af anparterne, hvilket ville medføre mindre mulighed for at indgå en afviklingsaftale med indklagede.
Den 18. juli 1996 solgte indklagede anparterne for 8.200 kr. med fradrag af gebyr til selskabets administrator på 750 kr.
Klageren har den 3. oktober 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning på grund af de skattemæssige konsekvenser, som salget medfører.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i januar måned 1996 blev kontaktet af indklagede, hvis medarbejder truede med at sælge anparterne. Medarbejderen oplyste om skattekonsekvenserne herved, og han tilbød at frikøbe anparterne for den almindelige handelspris på ca. 7.000 kr., under forudsætning af at han kunne skaffe dette beløb. Medarbejderen lovede, at hvis man besluttede sig for at sælge anparterne, kunne klageren overtage dem. Da han følte sig presset af indklagede, besluttede han sig for at skifte pengeinstitut. Han finder, at indklagede bør betale erstatning for de skattemæssige konsekvenser salget medfører, idet indklagede lovede, at han kunne frikøbe anparterne til den almindelige handelspris. Det er hans opfattelse, at tvangssalget medfører en ekstra skat for ham.
Indklagede har anført, at klagerens engagement var misligholdt, ligesom klageren ikke ønskede at indgå i en dialog om en afvikling. Klageren indbetalte ikke de 20.000 kr., hvorfor indklagede efter udløbet af varslet på en måned var berettiget til at realisere anparterne. I et forsøg på at få klageren til at påbegynde en afvikling fremsatte indklagede tilbud om, at anparterne ved indbetaling af 20.000 kr. ville blive frigivet. Det var indklagedes håb, at indbetaling af 20.000 kr. kunne være starten på en afdragsordning. Det er indklagede uvedkommende, hvilke skattemæssige konsekvenser salget har medført for klageren, men den skat, som klageren pålignes som følge af salget, ville klageren også ved en senere afhændelse af anparterne skulle betale, idet der er tale om genvundne afskrivninger. Det bestrides, at klageren på noget tidspunkt er blevet lovet at kunne frikøbe anparterne til handelsværdien.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at betingelserne for at realisere de pantsatte anparter var opfyldt i juli 1996, idet klagerens engagement med indklagede da var misligholdt. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede havde tilbudt, at klageren kunne frikøbe anparterne alene mod betaling af et beløb svarende til anparternes handelsværdi. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.