Deponeringskonto, rente.
| Sagsnummer: | 194/1991 |
| Dato: | 21-10-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Deponering - rente
|
| Ledetekst: | Deponeringskonto, rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter at klageren den 1. januar 1983 havde overtaget sin søns landbrugsejendom for at afværge en tvangsauktion, fortsatte sønnen som forpagter driften af ejendommen.
I forbindelse med en besætningssanering i 1985 blev gårdens besætning sendt til slagtning og provenuet, der fremkom herved, ca. 1.500.000 kr., indsattes i en periode på en deponeringskonto hos indklagede og forrentedes med 8,25% p.a.
I 1986/87 godkendte landbrugsministeriet en leucoseerstatning på ca. 876.000 kr. til landbrugsejendommen. Erstatningen blev imidlertid ikke udbetalt, idet en nærmere undersøgelse foranstaltet af landbrugsministeriet påviste, at klageren og hendes søn ikke havde overholdt betingelserne for udbetaling af erstatningen. I marts 1987 overtog klagerens søn påny landbrugsejendommen.
Klageren tilkendtes efterfølgende erstatning for ophør af mælkeproduktion ca. 910.000 kr., der skulle udbetales med ca. 130.000, årligt, første gang den 1. juli 1987. Ved transporterklæring af 18. april 1989 gav klageren indklagede transport i beløbet 130.000 kr., men transporten tilsidesattes efterfølgende, således at udbetalingen vedrørende 1988, 1989, 1990 og delvis 1991 skete til toldvæsenet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand, der må forstås således, at indklagede tilpligtes at fastsætte kreditrenten på deponeringskontoen til 9% samt at holde sit løfte overfor klageren om, at hun ville kunne blive boende i sit parcelhus.
Indklagede har, forsåvidt angår første led af klagerens påstand nedlagt påstand om frifindelse og forsåvidt angår sidste led nedlagt påstand om afvisning i medfør vedtægternes § 7, stk. 1.
Klageren har anført, at hun i forbindelse med, at provenuet på 1.500.00 kr. fra salg af besætningen indsattes på deponeringskonto i 1985 rettede henvendelse til indklagedes Vamdrup afdeling. Klageren anmodede om, at renten på deponeringskontoen forhøjedestil 9%, og en direktør i afdelingen gav klageren tilsagn herom, mod at klageren overdrog landbrugsejendommen til sin søn. Ved samme lejlighed gav direktøren klageren tilsagn om, at afdelingen ville sørge for at klageren havde mulighed for, at blive boende i sit parcelhus, uanset hvorledes hendes økonomiske situation var.
Indklagede har anført, at de manglende erstatninger har bevirket, at klageren ikke har haft økonomisk grundlag for fortsat at blive boende i sit parcelhus. Til støtte for frindelsespåstanden har indklagede anført, at den tilbudte rente på 8,25% er rimelig, når henses til, at indklagede har anvendt et betydeligt tidsforbrug, til sagens ekspedition.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at det bestrides, at en medarbejder i afdelingen skulle have givet klageren tilsagn om, at hun kunne blive boende i sit parcelhus, uanset hvorledes hendes økonomiske forhold var. En stillingtagen hertil findes, at forudsætte en parts- og vidneafhøring, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagede har givet klageren tilsagn om ydelse af en højere rente på deponeringskontoen, eller at indklagede har givet klageren tilsagn om, at klageren kunne blive boende i sit parcelhus uanset hendes økonomiske forhold.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.