Indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
| Sagsnummer: | 591/2023 |
| Dato: | 21-02-2024 |
| Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Bo Østergaard i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22 |
| Klageemne: |
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Indlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var privatkunde i Danske Bank, hvor han havde en NemKonto med tilknyttet Visa/Dankort, MasterCard Debet, netbank og mobilbank.
Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – Forbrugere fremgår blandt andet:
”…
16 Kundeforholdets ophør
Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.
Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.
Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.
…”
Klageren havde to firmaer, F1 og F2, der begge havde konti i et tysk pengeinstitut.
I maj 2022 sendte klageren til banken dokumentation for udenlandske overførsler til hans NemKonto i form af hans lønseddel fra firma F1 for april 2022.
Klageren har oplyst, at han den 25. og 30. maj 2023 overførte i alt 965.590,78 DKK til sin NemKonto fra firma F1’s tyske konto. Baggrunden var, at firma F1 blandt andet overførte løn til sine tre ansatte, der var bosiddende i Danmark. Til det formål blev anvendt et lønsystem, der automatisk indberettede til Skat ved hver lønkørsel for hver enkelt medarbejder. Firma F1 havde imidlertid ikke en dansk konto, hvorfor overførslerne skete fra en tysk konto. Herudover overførte han ikke løn til sig selv hver måned, men derimod i større summer med ujævne mellemrum. Han havde også en række større udlæg, da det tyske pengeinstitut indtil den 1. juli 2023 ikke tilbød debetkort til firmakunder. Han brugte derfor sit private Visa/Dankort i banken til diverse indkøb til firma F1. I en periode på ca. et år overførte han ingen penge fra firma F1 til sin NemKonto, og hans tilgodehavende voksede derfor fra 8.069 EUR til 131.148 EUR. I maj 2023 købte han en ejendom i Danmark, og ønskede derfor at forhøje sin kassekredit, hvilket banken afslog. Han valgte derfor at udligne sit mellemværende med firma F1 ved overførslerne til NemKontoen den 25. og 30. maj 2023.
Klageren har oplyst, at han i starten af juni 2023 blev kontaktet af banken om de to transaktioner, og at han forklarede baggrunden for disse. Banken meddelte ham, at det var fint, men den 28. juni 2023 blev han imidlertid ringet op af en anden medarbejder i banken omkring samme forhold.
Ved e-mail af samme dag bad banken klageren indsende en oversigt over hans skattekonto i perioden 1. januar 2020 til 28. juni 2023 som dokumentation for overførslerne af 25. og 30. maj 2023, så banken kunne forstå hans brug af banken.
I den følgende periode korresponderede banken og klageren omkring dokumentationskravet. Klageren forklarede blandt andet, at han havde haft et tilgodehavende i firma F1, som han havde fået udbetalt, og at der i øvrigt var tale om en anden juridisk enhed, som han ikke ville give banken indblik i. På forespørgsel fra klageren bekræftede en rådgiver i banken ved e-mail af 3. juli 2023, at sagen var lukket ”fra min side”.
Ved brev af 20. juli 2023 anmodede banken klageren om hurtigst muligt, og inden den 3. august 2023, at sende årsopgørelser fra Skat for 2021 og 2022 samt Personlige Skatteoplysninger for 2023 fra Skat, da banken skulle forstå, hvordan dens kunder bruger banken. Hvis klageren ikke sendte oplysningerne inden fristens udløb, ville hans konto, kort og adgang til udenlandske overførsler blive spærret.
Den 27. juli 2023 talte banken og klageren i telefon. Banken har oplyst, at klageren under telefonsamtalen oplyste, at han ikke ville udlevere sine skatteoplysninger, og at de store overførsler fra firma F1 var løn, og at de store overførsler fra firma F2 var lån. Klageren henviste til, at lønnen kunne dokumenteres med lønsedlen fra april 2022 samt revideret regnskab for firma F1.
Klageren har oplyst, at han under telefonsamtalen igen forklarede overførslerne og fik at vide, at hans forklaring var plausibel og troværdig. Han fortalte banken, at den krævede dokumentation var unødvendig, da banken på anden vis kunne sikre sig, at skatten var betalt. Banken var fra lønsedlen fra 2022 klar over, hvilket lønsystem, firma F1 brugte, og at det automatisk indberettede løn til det offentlige. Banken kunne desuden ud fra hans offentligt tilgængelige regnskab se, at der i årsrapporten 2022 fremgik en betydelig gæld til ledelse og ejere. Han bemærkede, at banken med en blank revisorpåtegning kunne gå ud fra, at firma F1 havde betalt skat af de ansattes løn. Han tilbød desuden banken at indhente en separat bekræftelse fra revisoren om, at skatten var betalt, men det ønskede banken ikke.
Banken har oplyst, at den ikke kunne bruge klagerens dokumentation, da lønsedlen fra april 2022 ikke stemte overens med de faktiske indbetalinger på hans NemKonto, og da det kun var de samlede lønomkostninger, der fremgik af de regnskaber for firma F1 for 2021 og 2022, som han henviste til.
Ved e-mails af 10. og 27. august 2023 skrev klageren til banken og rykkede for en tilbagemelding om, hvorvidt sagen kunne lukkes.
Den 31. august 2023 ringede banken til klageren. Banken har oplyst, at den meddelte klageren, at den fastholdt dokumentationskravet, da den dokumentation, den havde modtaget fra klageren, ikke understøttede hans forklaringer.
Ved brev af 1. september 2023 rykkede banken for klagerens indsendelse af dokumentation, som banken havde efterspurgt i brevet af 20. juli 2023. Banken anførte, at det var vigtigt, at klageren sendte dokumentationen inden den 17. september 2023.
Samme dag sendte banken en SMS til klageren om, at hans NemKonto ville blive spærret den 17. september 2023, hvis han ikke sendte den efterspurgte dokumentation.
Ved e-mail af 2. september 2023 klagede klageren over bankens dokumentationskrav og varsel om spærring af hans NemKonto.
Ved brev af 7. september 2023 fastholdt banken dokumentationskravet og spærringsvarslet. Banken skrev blandt andet:
”…
Banken konstaterede i forbindelse med transaktionsovervågningen, at store transaktioner fra selskabet [firma F1] til din Nemkonto. Transaktionerne er beløbsmæssigt meget store og sker ikke regelmæssigt. Banken rakte derfor ud til dig og fik en forklaring på overførslerne. Du har oplyst at der er tale om løn og tilbagebetaling af lån.
…”
Ved e-mail af 15. september 2023 anmodede klageren banken om at udsætte spærringen af hans NemKonto indtil sagen var afgjort ved Ankenævnet. Klageren forklarede omstændighederne omkring de større transaktioner og tilbød igen at lade sin revisor bekræfte, at hans løn var indberettet til Skat.
Klageren indsendte ikke den krævede dokumentation inden fristen, og banken meddelte derfor klageren ved brev af 18. september 2023, at hans NemKonto, Visa/Dankort, MasterCard Debet og adgang til udenlandske overførsler var spærret. Banken varslede desuden opsigelse af klagerens kundeforhold, hvis han ikke sendte den nødvendige dokumentation inden den 18. oktober 2023.
Den 19. september 2023 ophævede banken spærringen af klagerens NemKonto, MasterCard og udenlandske overførsler. Banken har oplyst, at det var en fejl, at den ikke også ophævede spærringen på hans Visa/Dankort.
Ved e-mail af samme dag skrev banken til klageren, at den havde ophævet spærringen af hans konto. Banken gentog dog dokumentationskravet, og at klagerens kundeforhold ville blive opsagt, hvis han ikke sendte dokumentationen inden den 18. oktober 2023.
Ved e-mail af 22. september 2023 anmodede klageren banken om at afvente opsigelse af kundeforholdet indtil Ankenævnet havde truffet afgørelse.
Den 14. oktober 2023 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved brev af 19. oktober 2023 opsagde banken klagerens kundeforhold med tre måneders varsel, da klageren ikke havde sendt den krævede dokumentation.
Ved e-mail af 10. november 2023 gjorde klageren banken opmærksom på, at hans Visa/Dankort fortsat var spærret. Den 15. november 2023 ophævede banken spærringen.
Parternes påstande
Den 14. oktober 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank principalt skal anerkende, at opsigelsen af hans kundeforhold var usaglig, og at kundeforholdet skal genetableres, subsidiært, at Danske Bank har givet så forskellige meldinger under sagen, at kundeforholdet af den grund bør genetableres.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han fremsendte dokumentation, der gjorde det muligt for banken at forstå hans brug af denne. Der forelå således ikke en saglig begrundelse for opsigelsen af hans kundeforhold.
Sagen drejede sig om transaktionerne den 25. og 30. maj 2023, hvor banken som dokumentation herfor krævede personfølsomme oplysninger, der indeholdt en lang række data, der ikke havde med transaktionerne at gøre, herunder hans brug af andre pengeinstitutter, hans brug af realkreditinstitutter, pension, arbejdsgiver, betaling af kirkeskat, oplysninger om værdipapirer, herunder gevinster/tab på disse, og ikke mindst, hvilke foreninger, han støttede. Ved sidstnævnte kunne banken potentielt få indblik i hans religiøse tilhørsforhold samt seksuel og politisk orientering. Det opleves som stærkt krænkede at skulle udlevere så personfølsomme oplysninger, blot fordi banken ikke forstod to transaktioner, der vedrørte hans køb af en ejendom. Bankens dokumentationskrav burde være så skånsomme som muligt, og banken burde ikke anmode om mere end det, der var nødvendigt for at opfylde formålet.
Banken oplyste ikke, at dokumentationskravet kunne fraviges ved f.eks. at sende screenshots af skattemappen. Det skal ikke ligge ham til last, at han ikke forsøgte kun at indsende dele af den ønskede dokumentation.
I brev af 7. september 2023 skrev banken selv, at det netop drejede sig om de store transaktioner fra firma F1. Der indgik ikke andre større beløb på hans NemKonto i 2023 fra firma F1 end overførslerne den 25. og 30. maj 2023, og banken har også kun påtalt disse to transaktioner i de samtaler, han har haft med banken. Det er således ikke korrekt, når banken anfører, at det også drejede sig om andre transaktioner.
I maj 2022 fik banken dokumentation for udenlandske overførsler i form af en lønseddel, og banken havde ikke yderligere spørgsmål på daværende tidspunkt. Banken havde altså en fin forståelse af hans brug af NemKontoen, lige indtil denne sag.
Banken forholdt sig ikke til hans frivillige tilbud om at lade firma F1’s revisor bekræfte skattebetaling af hans løn. På hans forespørgsel har revisoren udarbejdet en erklæring, hvoraf blandt andet fremgår, at ”Vi har kontrolleret, at [klagerens] løn i [firma F1] i 2021, 2022 og 2023 er blevet beskattet Danmark.” Banken har herved fået tilstrækkelig dokumentation til at kunne forstå hans brug af banken.
Det er normalt, at ejere af mindre virksomheder har et tilgodehavende i virksomheden, der reguleres via en mellemregningskonto. Banken betegnede selv hans forklaring som plausibel, og var bekendt med - og havde accepteret - hans brug af kontoen ved lejlighedsvis udligning af mellemregningskonto på typisk 20.000 EUR. Ved en enkelt lejlighed var beløbet noget større, men da banken var bekendt med baggrunden og nu har en autoriseret revisors ord for, at der var betalt skat af hans løn, er det helt urimeligt at fastholde dokumentationskravet.
En NemKonto er en vigtig del af enhver danskers liv. En bank kan ikke opsige en NemKonto uden en vigtig grund.
Bankens behandling af sagen har i øvrigt været præget af så mange forskellige udmeldinger, at banken alene af den grund bør genetablere kundeforholdet.
Der tegner sig et billede af, at banken ønsker at statuere et eksempel overfor en kunde, der sætter spørgsmålstegn ved bankens dokumentationskrav. Banken udnyttede sin position som den stærke part ved at true med urimelige og unødvendige sanktioner for at tryne ham til at makke ret. Det kan hverken være i hvidvasklovens ånd eller bogstav, når banken stædigt fastholder et overdrevet dokumentationskrav.
Danske Bank har anført, at den i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at forstå kunders brug af banken og være i stand til at godtgøre dette, jf. hvidvaskloven § 11, stk. 1, nr. 4, og § 11, stk. 4. Efter en gennemgang af klagerens transaktioner konstaterede banken, at den ikke forstod hans brug af banken.
Klageren afviste, trods gentagne opfordringer, at sende den ønskede dokumentation. Banken fastholdt dokumentationskravet i hele forløbet, men modtog ikke dokumentation, der understøttede klagerens forklaring vedrørende en række transaktioner. Banken kontaktede klageren i flere omgange omkring transaktioner, som den ikke forstod, herunder blandt andet store indbetalinger fra firma F1 og firma F2. Den sidste korrespondance, som førte til opsigelsen af kundeforholdet, startede den 20. juli 2023 og vedrørte ikke kun de to transaktioner af 25. og 30. maj 2023.
Banken er forpligtet til at træffe ”passende foranstaltninger” for at imødegå risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, hvis banken bliver bekendt med, at indhentede oplysninger om en kunde er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, jf. hvidvaskloven § 15. Banken var derfor berettiget til at opsige kundeforholdet, da den ikke var betrygget i, at den forstod klagerens brug af banken, hvormed den ikke kunne opfylde kravene i hvidvasklovens kapitel 3 ved fortsat at opretholde kundeforholdet.
Banken er enig i, at dokumentationskravet skal være så skånsomt som muligt, og at der ikke skal anmodes om mere end nødvendigt for at opfylde formålet. Banken mente derfor heller ikke, at den kunne forlange, at klageren skulle dokumentere skatteindbetalinger ved at betale en revisor for at lave en revisorerklæring, hvorved han blev pålagt en væsentlig udgift, når han kunne dokumentere forholdet ved at give adgang til sin skattemappe eller sende screenshots af dele af sin skattemappe.
At banken fik tilbudt en revisorerklæring, var ikke det samme som, at den blev tilbudt dokumentation, som den vidste, ville betrygge den i at forstå klagerens brug af banken. Banken kunne ikke på forhånd vide, om revisorerklæringen var tilstrækkelig.
Klageren nægtede at give adgang til sin skattemappe, da den indeholdt personfølsomme oplysninger. Klageren specificerede ikke, hvilke personfølsomme oplysninger, det drejede sig om, hvorfor banken var af den opfattelse, at det også drejede sig om skattebetalinger - som også er personoplysninger. Under sagen for Ankenævnet har klageren specificeret, at det ikke drejer som om skattebetalinger, men andre oplysninger. Han har dog ikke forklaret, hvorfor han ikke tidligere indsendte de efterspurgte skatteoplysninger, uden at give indblik i de personoplysninger, som han nu nævner, at han ikke ønskede, at banken skulle få indblik i, f.eks. ved at indsende screenshots af de relevante dele af skattemappen.
At klageren under Ankenævnssagen har fremlagt en revisorerklæring, der betrygger banken i, at den forstår de to transaktioner, som erklæringen omhandler, er derfor ikke relevant for bedømmelsen af sagen.
Efter Ankenævnets faste praksis er det op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation og forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken.
I henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser pkt. 16 kan banken opsige et kundeforhold, hvis banken vurderer, at den ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven. Bankens opsigelse af klageren var således sagligt begrundet og skete i papirformat eller på andet varigt medium i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5.
Ønsker klageren igen at blive kunde i banken, har han mulighed for at ansøge herom. Det vil dog fortsat være væsentligt for banken, at klageren er samarbejdsvillig og indsender den dokumentation, som banken anmoder om for at opfylde sine forpligtelser i henhold til hvidvaskloven.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter, § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en NemKonto med tilknyttet Visa/Dankort, MasterCard Debet, netbank og mobilbank.
Klageren havde firma F1 og firma F2, der begge havde konti i et tysk pengeinstitut.
I starten af juni 2023 blev klageren kontaktet af banken om to overførsler til hans NemKonto af 25. og 30. maj 2023. Klageren forklarede banken, at baggrunden for transaktionerne var udbetaling af løn og udlæg.
Ved brev af 20. juli 2023 anmodede banken klageren om inden en angiven frist at sende nærmere angivne dokumenter med henvisning til, at banken skulle kende sine kunder og deres brug af banken.
Ved brev af 18. september 2023 orienterede banken om, at klagerens NemKonto og betalingskort var blevet spærret og varslede samtidigt opsigelse af kundeforholdet, hvis den ikke havde modtaget den nødvendige dokumentation inden den 18. oktober 2023.
Banken ophævede spærringen af klagerens konto, da der var tale om en NemKonto.
Ved brev af 19. oktober 2023 opsagde banken klagerens kundeforhold til ophør den 19. januar 2024. Banken anførte blandt andet, at den vurderede, at den fortsat ikke havde den nødvendige indsigt til at forstå og dokumentere, hvordan klageren brugte banken.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.