Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ekspeditionstid . Lånetilbud.

Sagsnummer: 9706029/1997
Dato: 03-10-1997
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Leif Nielsen, Bent Olufsen, Keld Christiansen, Leif Mogensen
Klageemne: Lånetilbud - øvrige spørgsmål
Ekspedition - tidsforløb
Ledetekst: Ekspeditionstid . Lånetilbud.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Det indklagede realkreditinstitut afgav den 22. januar 1996 et låneomlægningstilbud til klageren, hvoraf det fremgik, at der skulle indfries blandt andet 4 private pantebreve. De private pantebreve havde i tilbudet en anslået indfrielseskurs på 100. Lånetilbudet var vedlagt en fastkursaftaleblanket og indeholdt de sædvanlige forbehold for beregningerne. Den 4. februar 1996 udfærdigede instituttet et nyt lånetilbud, hvori det var forudsat, at et af de private pantebreve ikke skulle indfries. Klageren protesterede den 11. februar 1996 over for instituttet over forløbet af lånesagen, dels var ekspeditionstiden blevet forlænget som følge af, at sagen var blevet væk hos instituttet, dels var der i januarlånetilbudet ikke taget højde for, at et af de private pantebreve var uopsigeligt, og dels gav februartilbudet et væsentligt nedsat provenu. Den 13. februar 1996 forhøjede instituttet det tilbudte lån til 936.000 kr. Den 15. februar 1996 indgik klageren en prioriterings- og tinglysningsaftale med instituttet. Instituttet beklagede den 20. februar 1996 over for klageren hændelsesforløbet og tilbød at udarbejde enten et nyt og større lånetilbud, således at klagerens provenu ikke formindskedes eller alternativt et lånetilbud på den opståede difference. Af hensyn til det tidsmæssige tilbød instituttet endvidere klageren udsættelse med indfrielsen, ind til det nye lån var tinglyst. Endelig tilbød instituttet at frafalde lånesagsgebyret på 2.000 kr. Låneomlægningen blev gennemført i marts 1996.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte ham tabet som følge af lånesagens bortkomst hos instituttet og den deraf følgende forlængede ekpeditionstid. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at lånesagen var endeligt og bindende afgjort ved parternes forlig, hvorefter indklagede afstod fra at opkræve lånesagsgebyr hos klageren. Nævnet fandt derfor ikke, at klageren kunne gøre yderligere krav gældende mod realkreditinstituttet i anledning af tvisten i denne lånesag, og realkreditinstituttet blev som følge heraf frifundet.