Afgørelse

Medhold klager


I januar 1988 ansøgte klageren og hendes ægtefælle gennem indklagedes Padborg afdeling om et ombygningslån på 86.000 kr. i Nykredit. Kort tid efter ophævede klageren og hendes ægtefælle samlivet og søgte skilsmisse.

Som følge heraf anmodede klageren i marts måned afdelingen om at stille lånesagen i bero.

Den 13. april 1988 hjemtog afdelingen kreditforeningslånet, og provenuet på 84.289,53 kr. blev indsat på en konto tilhørende klagerens ægtefælle, hvorover alene ægtefællen kunne råde, og på hvilken der på indsættelsestidspunktet skyldtes ca. 81.000 kr.

Efter brevveksling mellem afdelingen og klageren har klageren indbragt sagen for ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale hende et beløb på 23.938,27 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at da begge ægtefæller hæftede for lånet til Nykredit og ejede den pantsatte ejendom i lige sameje, tilkommer halvdelen af provenuet hende. Da begge ægtefællers bodele er negative, har hun ingen mulighed for ved bodelingen at få kompensation for det ved indklagedes medvirken for meget udbetale låneprovenue til hendes tidligere ægtefælle. De over for Nykredit opgivne moderniseringsudgifter udgør 138.850 kr., men herfra skal fradrages en opgiven udgift til gasfyr på 32.437 kr., som ikke blev afholdt, samt 70.000 kr. til modernisering af køkken, som blev afholdt af et lån på dette beløb, for hvilket begge ægtefæller hæftede. Af den konto tilhørende ægtefællen, på hvilken provenuet af kreditforeningslånet blev indsat, er der således højst afholdt 36.413 kr. til modernisering af ejendommen. Klageren har herefter opgjort kravet således:

hvoraf klageren har krav på halvdelen 23.938,27 kr.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at kreditforeningslånet er anvendt til at dække en skyldig saldo på en klagerens ægtefælle tilhørende konto, som havde fungeret som byggelånskonto, inden kreditforeningslånet blev hjemtaget. Der har ikke været udleveret checkhæfte til dennes konto, men hævninger på kontoen er sket ved overførsel til ægtefællens checkkonto, hvorfra regninger vedrørende ombygningen er betalt. Det skyldige beløb på kontoen er således anvendt til ombygning af ægtefællernes fælles ejendom, og det var aftalt, at kontoen skulle indfries med provenuet af kreditforeningslånet.

Klagerens tabsopgørelse omfatter alene de moderniseringsudgifter, der er opgivet overfor Nykredit, og ikke de yderligere udgifter til køb af hårde hvidevarer m.v., der er afholdt, ligesom tabsopgørelsen ikke omfatter låneomkostninger. Af klagerens tabsopgørelse fremgår det, at af ombygningsudgifterne er 70.000 kr. betalt via klagerens budgetkonto, efter at låneprovenuet på 67.690 kr. den 12. oktober 1987 var overført fra ægtefællernes fælles udlånskonto. Imidlertid er alene 59.850 kr. af låneprovenuet anvendt til modernisering. Restbeløbet beror på klagerens konto.

Det fælles udlån på 70.000 kr. er indfriet den 11. juli 1988, idet ægtefællerne hver har indbetalt halvdelen af restgælden.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ikke godtgjort, at der med klageren var indgået aftale om, at provenuet af kreditforeningslånet skulle anvendes til nedbringelse af gælden på den omhandlede konto tilhørende klagerens ægtefælle. Indklagede har herefter ikke været berettiget til trods klagerens instruks om, at lånesagen skulle stilles i bero, at hjemtage lånet og indsætte hele provenuet på ægtefællens konto. Klageren har herefter som udgangspunkt krav på, at indklagede godtgør hende halvdelen af låneprovenuet, 42.144,77 kr., og der er ikke grundlag for at foretage fradrag i dette beløb i videre omfang end accepteret af klageren. Dennes påstand tages derfor til følge, hvorved bemærkes, at beløbet efter omstændighederne findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.

Som følge heraf