Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Vedrørende kautionstilsvar, ikke ugyldigt.

Sagsnummer: 79/1988
Dato: 04-11-1988
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn
Klageemne: Forlig - krav om tilsidesættelse
Ledetekst: Vedrørende kautionstilsvar, ikke ugyldigt.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne klagesag angår spørgsmålet om omfanget af klagerens forpligtelser overfor indklagede i anledning af klagerens kaution for sin søns engagement med indklagedes Skibby afdeling.

Den 30. juni 1986 kautionerede klageren for sin søns kassekredit med indklagedes Skibby afdeling. Kreditten, hvis maksimum var 100.000 kr., var tillige sikret ved håndpantsætning til afdelingen af et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i den ejendom, hvori klagerens søn og hans husstand boede, og som tilhørte sønnens hustru.

Den 11. december 1986 blev kassekreditten forhøjet til 250.000 kr. Samme dato underskrev klageren kautionsdokument vedrørende kassekreditten og en fakturabelåningskredit med maksimum 200.000 kr. I dokumentet henvistes til de to nævnte konti, ligesom det var anført, at kautionen tillige omfattede overtræk på de to konti samt ethvert skyldforhold, som klagerens søn måtte have til indklagede.

I forbindelse med klagerens underskrift af dette kautionsdokument blev det af klagerens svigerdatter deponerede ejerpantebrev med dennes tiltræden frigivet til klageren.

Ved skrivelse af 10. april 1987 til klageren opgjorde afdelingen saldiene på de to nævnte konti til henholdsvis ca. 269.000 kr. og ca. 264.000 kr. og anmodede klageren om at bekræfte, at hans kautionsforpligtelse dækkede disse saldi samt yderligere træk til dækning af leveomkostninger.

Ved påtegning af 21. april 1987 bekræftede klageren, at kautionen dækkede de nævnte saldi samt yderligere 25.000 kr.

Ved skrivelse af 21. december 1987 til klageren meddelte afdelingen, at man samme dag havde opsagt engagementet med klagerens søn, og anmodede klageren om at indbetale saldiene på de to nævnte konti, der opgjordes til henholdsvis ca. 311.000 kr. og ca. 275.000 kr., hvortil kom en "retslig inkassokonto i vor Roskildeafdeling", der opgjordes til ca. 188.000 kr., alle beløb med tillæg af renter m.v. fra seneste rentetilskrivningsdato.

Ved skrivelse af 6. januar 1988 til afdelingen meddelte klageren, at han til fuld og endelig afgørelse af kautionsforpligtelsen havde indsat 275.000 kr., svarende til kassekredittens aftalte maksimum med tillæg af de nævnte 25.000 kr., på spærret konto i sit pengeinstitut.

Ved skrivelse af 24. februar 1988 til klageren oplyste afdelingen, at klagerens kautionsforpligtelse ikke omfattede den i skrivelsen af 21. december 1987 nævnte retslige inkassokonto, og opgjorde nu klagerens kautionsforpligtelse til ca. 610.000 kr. inkl. renter til 31. december 1987. Afdelingen oplyste imidlertid, at man var indstillet på at meddele klageren saldokvittering imod dennes indbetaling af ca. 324.000 kr., dækkende kassekreditten med tillæg af renter for 1987.

Den 14. april 1988 afholdtes på begæring af Kreditforeningen Danmark tvangsauktion over den faste ejendom, hvori klagerens søn boede. På auktionen, med hvis afholdelse klageren var bekendt, blev ejendommen overtaget af en kommune som ufyldestgjort pant haver.

Efter forudgående brevveksling mellem klagerens advokat og afdelingen fremsendte klagerens advokat ved skrivelse af 18. april 1988 275.000 kr. i check, hvorefter afdelingen meddelte saldokvittering på klagerens kautionsforpligtelse, som man fortsat opgjorde til ca. 610.000 kr. inkl. renter til 31. december 1987.

Klageren reklamerede herefter påny over afdelingens behandling af kautionsforpligtelsen og har, da indklagede afviste reklamationerne, indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham 250.000 kr. Klageren har herved henvist til, at bestyreren i afdelingen i forbindelse med forhøjelsen af klagerens søns kassekredit til 250.000 kr. mundtligt forsikrede, at kautionen alene omfattede en forpligtelse på 250.000 kr., og at klageren, hvis han havde fået oplyst det omfang, som kautions tilsagnet efter indklagedes opfattelse havde, overhovedet ikke ville have påtaget sig nogen kautionsforpligtelse.

Indklagede har påstået frifindelse og har henvist til, at omfanget af klagerens kautionsforpligtelse fremgår af det den 11. december 1986 underskrevne kautionsdokument. Under drøftelserne forud for dette dokuments oprettelse aftaltes det, at klageren udover at kautionere for kassekreditten tillige skulle kautionere for fakturabelåningskreditten mod at få tiltransporteret det om handlede ejerpantebrev. på trods heraf har afdelingen meddelt saldokvittering, da klageren indbetalte 275.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter forudgående forhandlinger har klagerens advokat den 18. april 1988 på vegne af klageren indbetalt 275.000 kr. til ind klagede til fuld og endelig afgørelse af klagerens kautionsforpligtelse, og indklagede har herefter meddelt klageren saldokvittering. Der findes ikke at være noget holdepunkt for at antage, at det således gennemførte forlig skulle kunne tilsidesættes som ugyldigt, og klagerens påstand kan allerede af denne grund ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.