Opgørelse af gæld i henhold til lån overgået til inkasso.
| Sagsnummer: | 393/1999 |
| Dato: | 16-02-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Inkasso - forældelse Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol Inkasso - rentens størrelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld i henhold til lån overgået til inkasso. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag omhandler opgørelsen af restgælden på et lån.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 16. april 1986 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle (meddebitor) et lån på 50.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr. første gang den 1. juni 1986. Ifølge gældsbrevet blev lånet forrentet med den af indklagede til enhver tid fastsatte rente- og provisionssats. Lånet blev sikret ved kaution fra tredjemand.
Ved skrivelse af 11. november 1986 rykkede indklagede klageren for restance på lånet på 1.600 kr.
Ved skrivelse af 21. oktober 1987 meddelte indklagede klageren, at lånet var i restance med i alt 9.600 kr., som blev tillagt lånets løbetid, og at meddebitor havde indgået aftale om afvikling med 200 kr. pr. måned første gang den 1. oktober 1987. Aftalen var gældende til den 31. december 1987.
Ifølge oplysninger fra indklagedes advokat blev en inkassosag mod klageren den 16. august 1988 opgivet, idet klageren i forbindelse med en anden sag afgav insolvenserklæring i fogedretten den 7. september 1988.
I foråret 1990 blev meddebitor og kautionisten tilsagt til fogedretten for 25.000 kr. I den forbindelse blev restgælden på lånet pr. 7. december 1989 opgjort til 83.549,04 kr. "hertil kommer renter med p.t. 16% p.a. til betaling sker".
Parternes påstande.
Klageren har den 4. oktober 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte sit krav i henhold til lånet, herunder rentekravet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget har undladt at regulere den i gældsbrevet fastsatte rente på 16% p.a. i overensstemmelse med den faldende markedsrente.
Indklagede har i henhold til egne principper i hvert fald været forpligtet til at nedsætte rentesatsen i perioden 16. april 1986 til april 1990, hvor fordringen gik til inkasso, og at anvende denne rentesats efterfølgende.
Gælden kan højst opgøres til 66.725,43 kr. svarende hovedstolen på 50.000 kr. med tillæg af 5 års rente og med fradrag af meddebitors indbetalinger.
Indklagede har anført, at man i 1990 afskrev 97.097,04 kr. på lånet. Restgælden med tillæg af 5 års rente og med fradrag af meddebitors indbetalinger udgør nu ca. 170.000 kr. Af praktiske grunde har man valgt at begrænse kravet til 50.000 kr. med tillæg af 5 års renter.
Lånet blev frem til 1990 forrentet på normal vis i henhold til de rentesatser, der var gældende for lån på det tidspunkt. I overensstemmelse med indklagedes sædvanlige praksis er renten ikke blevet forhøjet ved overgivelsen til inkasso. I stedet har man bibeholdt den rentesats, der var gældende på det tidspunkt, hvor sagen blev overgivet til inkasso, i dette tilfælde 16% p.a., hvilken sats fremgår af fogedrettens opgørelse i 1990.
Klageren har intet indbetalt på gælden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må efter det foreliggende antages, at klageren ikke har indbetalt på lånet, og at meddebitor og eventuelt kautionisten kun i mindre omfang har fortaget indbetalinger.
Ankenævnet lægger derfor til grund, at de samlede indbetalinger ikke har været tilstrækkelige til at nedbringe hovedstolen på 50.000 kr., men alene har været anvendt til dækning af inkassoomkostninger og/eller forfaldne ikke forældede renter.
Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes krav om betaling af hovedstolen på 50.000 kr. med tillæg af 5 års renter. Det bemærkes, at den af indklagede oplyste afskrevne fordring på 97.097,04 kr. må antages at indeholde renter, som nu er forældede i medfør af 1908-loven.
Indklagedes krav om en forrentning med 16% p.a. indeholder ikke et rentetillæg som følge af misligholdelsen, men er efter det oplyste en videreførsel af den rentesats, som var gældende for lånet på tidspunktet for overgivelsen til inkasso. Ankenævnet lægger til grund, at rentesatsen som anført af indklagede svarede til indklagedes almindelige rentesats for lån af den pågældende art på daværende tidspunkt, og Ankenævnet finder ikke, at rentesatsen er urimelig høj.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.