Afgørelse

Tinglysningsaftale. Rådgivning. Gebyr.

Klageren havde en ejendom, hvori der indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet afgav i september 2001 et tilbud til klageren på et 20-årigt 6 pct. obligationslån på 57.000 kr. med prioritet efter det indestående lån. Af lånetilbudet fremgik blandt andet, at klageren kunne indgå en tinglysningsaftale med instituttet, og at klageren som Kernekunde ville opnå en rabat på instituttet ekspeditionsgebyr. Klageren indgik herefter en tinglysningsaftale, i henhold til hvilken instituttet skulle forestå tinglysning og udbetaling af det tilbudte lån hurtigst muligt. Det fremgik af aftalen, at klageren forinden underskrivelsen af pantebrevet og tinglysningsaftalen var gjort bekendt med, at gebyret for sagens gennemførsel var aftalt til 2.100 kr. Instituttet fremsendte i oktober 2001 en udskrift af afregningskontoen til klageren, hvoraf det fremgik, at der i gebyr for tinglysningsaftalen var betalt 2.100 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagebetale gebyret på 2.100 kr., fordi hun ikke havde fået oplyst, at hun selv kunne klare tinglysningsekspeditionen. Instituttet påstod frifindelse med henvisning til, at sagen var ekspederet i overensstemmelse med klagerens ønsker, og at gebyret var fremgået af den af klageren underskrevne aftale.

Flertallet i Nævnet henviste til, at det af instituttets lånetilbud fremgik, at instituttet mod gebyr kunne påtage sig tinglysningsekspeditionen. Af tinglysningsaftalen, som var underskrevet af klageren, fremgik det, at instituttets gebyr for at tinglyse var 2.100 kr. Det fremgik endvidere af sagen, at klageren ønskede lånet udbetalt hurtigst muligt. Flertallet fandt derfor, at det ikke kunne lastes instituttet, at klageren i forbindelse med låntagningen ikke var opmærksom på, at det ikke var en betingelse for låntagningen, at hun indgik en tinglysningsaftale med instituttet. Flertallet fandt endvidere ikke grundlag for at fastslå, at et fast gebyr på 2.100 kr. for tinglysning i sig selv var urimeligt. Mindretallet stemte for at give klageren medhold i klagen. Det ene nævnsmedlem med den begrundelse, at gebyret på 2.100 kr. for tinglysning generelt var for højt, og at gebyr af en sådan størrelsesorden i øvrigt skærper kravene til oplysning om gebyret. Det andet nævnsmedlem med den begrundelse, at gebyret ikke modsvarede den ydelse, som klageren havde modtaget – særligt under hensyn til, at der var tale om et lån på kun 57.000 kr. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev frifundet.