Sammenlægning af flere lån med forskellige debitorer.
| Sagsnummer: | 47 /1993 |
| Dato: | 23-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Sammenlægning af flere lån med forskellige debitorer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. marts 1990 underskrev klagerne lånedokument, hvorefter Provinsbankens, nu indklagedes Gug afdeling ydede klagerne et fælles lån på 115.481,84 kr. Lånets provenu på 114.424,84 kr. anvendtes til indfrielse af et af klager A hos indklagede optaget lån med en restgæld på 60.955,83 kr. og inddækning af et overtræk vedrørende klager A på 16.100 kr., medens 37.368,95 kr. anvendtes til indfrielse af klager B's to lån hos indklagede. Ifølge lånedokumentet var der ikke aftalt nogen afvikling af lånet, men det var anført, at lånet skulle tages op til behandling pr. 1. december 1990.
Af sagen fremgår, at klager B omkring årsskiftet 1989/1990 havde købt en fast ejendom, idet klagerne, som i oktober 1989 havde ophævet samlivsforholdet, påny flyttede sammen. Klager A drev frem til begyndelsen af 1990 en mindre forretning, som på dette tidspunkt blev lukket. I forbindelse med etableringen af fælleslånet fik klager A henstand for den månedlige ydelse på 2.000 kr. på et lån optaget i 1988 på 40.000 kr. mod kaution. Henstanden vedrørte ydelser pr. 1. marts og 1. april 1990. I oktober 1990 ydede indklagede klager A et lån på 15.510 kr. i forbindelse med installation af el i klager B's ejendom. Lånet skulle afvikles med 2.000 kr. månedligt første gang 1. november 1990. Klagerne anmodede i denne forbindelse om, at fælleslånets afvikling blev udsat til ca. 1. juli 1991. I september 1991 accepterede indklagede, at afviklingen af fælleslånet udsattes til 1. januar 1992.
Efter at klagerne i 1992 havde rettet henvendelse til advokat vedrørende engagementet med indklagede, tilbød klagerne i sommeren 1992 at betale 1.500 kr. månedligt i 10 år mod saldokvittering. I skrivelse af 5. august 1992 meddelte indklagede, at man ikke kunne tiltræde en sådan akkord, men at man var indforstået med, at der foreløbigt indbetaltes 1.500 kr. månedligt. Efter at indklagede i skrivelse af 2. september 1992 havde rykket for afvikling af gælden, opsagde indklagede den 15. oktober 1992 engagementet.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at føre det i marts 1990 etablerede lån tilbage, således at klagerne hver for sig hæfter for, hvad de oprindelig skyldte indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagernes advokat har anført, at klager A efter at være kontaktet af indklagede om aftenen den 15. marts 1990 indfandt sig i afdelingen den følgende dag. På mødet var der uoverensstemmelse mellem klager A og indklagede, som fremsatte trusler. Afdelingen foreslog, at klagernes lån blev lagt sammen, da dette var en fordel. Samme dags eftermiddag deltog begge klagere i et møde i afdelingen. Der blev intet drøftet på mødet, idet lånedokumentet vedrørende fælleslånet uden videre blev forelagt klagerne til underskrift. Indklagede har bevidst ført klager B bag lyset, da det måtte stå indklagede klart, at klager A var i økonomisk uføre, og at man intet kunne inddrive hos klager A. At klager B's økonomi muligt var anstrengt, har ikke betydning i denne forbindelse. Klagernes tilbud om betaling af 1.500 kr. månedligt i 10 år blev fremsat som et forligsforslag med samtidig tilkendegivelse af, at de anså den juridiske holdbarhed af fælleslånet for tvivlsom. Det bestrides, at klagerne efterfølgende ved passivitet har accepteret den solidariske hæftelse for fælleslånet. Klageren påberåber sig aftalelovens § 36 til støtte for påstanden.
Indklagede har anført, at klager B på tidspunktet for købet af ejendommen jævnligt havde fået udbetalt forskud vedrørende understøttelse, og at indklagede ikke havde været inddraget i forbindelse med købet af ejendommen. Efter købet af ejendommen var det indklagedes opfattelse, at der måtte etableres en samlet og realistisk løsning på klagernes engagement, hvorfor man fandt det formålstjenligt at lånene blev lagt sammen. Klagerne blev orienteret af indklagede om den solidariske hæftelse ved fælleslånet. Som vilkår for at meddele klagerne henstand med de hidtidige separate lån betingede indklagede sig en sammenlægning til et fælles lån. Klagerne er efterfølgende blevet orienteret om konsekvenserne af solidarisk hæftelse, ligesom klagerne ved fremsendte årsopgørelser har modtog oplysning om, at begge var debitorer, hvilket klagerne ikke reagerede på. Hertil kommer, at klagerne sammen fremsatte forslag om afvikling af fælleslånet, ligesom klagerne har udvist passivitet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår klart af lånedokumentet, at begge klagere er debitorer på lånet, samt at lånets provenu er anvendt til indfrielse af eksisterende konti, hvoraf nogle tilhørte klager A, mens de øvrige tilhørte klager B. Herefter findes det ikke godtgjort, at nogen af klagerne var i tvivl om forpligtelsernes omfang, hvorfor der ikke er grundlag for at give klagerne medhold i klagen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.