Opgørelse af gæld overgivet til inkasso.
| Sagsnummer: | 385/1998 |
| Dato: | 12-04-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol Inkasso - forældelse Forældelse - udlån Inkasso - rentens størrelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld overgivet til inkasso. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører opgørelsen af indklagedes tilgodehavende hos klageren i henhold til et misligholdt lån.
Sagens omstændigheder.
Ved låneaftale af 15. juni 1990 ydede et finansieringsselskab, der er ejet af indklagede, klageren og dennes daværende samlever et lån på 7.000 kr., der skulle afvikles med månedlige ydelser på 228 kr. Af låneaftalen fremgår bl.a.:
"Renten på lånet fastsættes af [indklagede] og beregnes og tilskrives månedligt bagud. Den pt. gældende rentesats fremgår af den udleverede ydelsestabel.
.......
For lånet gælder iøvrigt ALMINDELIGE BESTEMMELSER, som er anført på bagsiden.
Jeg/vi erklærer, at jeg/vi har fået lånet på de vilkår, der er angivet i denne låneaftale, og jeg/vi har fået en kopi af låneaftalen samt ydelsestabel."
Af de almindelige bestemmelser og ydelsestabellen fremgår bl.a.:
"OMKOSTNINGER, GEBYRER, RENTE M.V.
Hvis låntager ikke overholder låneaftalen, kan [indklagede] forlange betaling for evt. ekstraomkostninger i forbindelse med administration af lånet - herunder eventuelle inkassoomkostninger. Endvidere beregnes gebyr, hvis låntager ikke opgiver ny adresse til [indklagede]."
Af ydelsestabellen fremgår, at lånets løbetid med den aftalte ydelse var 48 måneder. I øvrigt fremgår bl.a. omkostninger, rente m.v. pr. 1. november 1989. Renten er angivet til 2,0% pr. måned, "ekstrarente (morarente) pr. måned 2,0% af restancebeløbet".
Efter betaling af ydelsen pr. 1. december 1990 udgjorde lånets gæld ifølge det under sagen fremlagte kontoudtog 6.900 kr.
Lånet blev misligholdt og overgik ultimo 1991 til inkasso hos indklagedes advokat med en saldo på 8.913 kr.
I et møde i fogedretten i Haderslev den 19. februar 1992 afgav klageren og meddebitor, der havde ophævet samlivet, insolvenserklæring. Samtidig blev der indgået en afdragsordning på 248 kr. pr. måned fra og med den 1. april 1992. Gælden blev for så vidt angår klageren i fogedretten opgjort til 11.831,46 kr.
Ved skrivelse af 16. september 1993 afregnede advokaten sagen over for indklagede. Af afregningen fremgår, at aftalen om månedlig afvikling med 248 kr. var misligholdt, og at fordringen måtte anses for uerholdelig. Afregningen var vedlagt en check til indklagede på 250,25 kr. svarende til differencen mellem de samlede indbetalinger på 3.224 kr. (248 kr. x 13) og inkassoomkostninger på i alt 2.973,75 kr. Restgælden blev opgjort til 14.358,56 kr.; heraf var 4.994,94 kr. renter fra den 31. oktober 1991 til den 16. september 1993.
Ved skrivelse af 21. august 1998 rettede indklagede henvendelse til klageren om gælden.
Ved skrivelse af 10. september 1998 til klageren opgjorde indklagede sit tilgodehavende pr. 1. september 1998 til 45.441,55 kr. Beløbet fremkom således:
"Inkassohovedstol kr. 8.913,00 Inkassoomkostninger kr. 3.474,62 Renter kr. 36.277,93 Indbetalt til advokaten kr. 3.224,00"
Ved renteberegningen tog indklagede udgangspunkt i en saldo pr. 16. september 1993 på 13.907,94 kr., svarende til saldoen på 8.913 kr., hvormed lånet var overgået til inkasso, med tillæg af rentebeløbet på 4.994,94 kr., jf. advokatens afregning. Beløbet på 13.907,94 kr. blev tillagt rente 2% pr. måned svarende til en saldo pr. 1. september 1998 på 45.190,93 kr. Dette beløb blev tillagt 250,62 kr. i omkostninger, hvorved beløbet på 45.441,55 kr. fremkom.
Parternes påstande.
Den 13. november 1993 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte kravet.
Indklagede har erklæret sig indstillet på at begrænse rentekravet til 5 års renter. Indklagede har den 18. december 1998 i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lånet blev anvendt til køb af møbler, som meddebitor overtog i forbindelse med samlivsophævelsen mod at afvikle gælden. Han var ikke bekendt med omkostningsoversigten af 1. november 1989. Han har siden afgivelsen af insolvenserklæringen hverken hørt fra indklagede eller modtaget kontoudtog vedrørende gælden. Indklagedes opgørelse af gælden på oprindelig 7.000 kr. til nu 45.000 kr. er urimelig. Det er i strid med god pengeinstitutskik at fastholde en rente på 2% pr. måned i et marked med stærkt faldende renteniveau og derudover beregne yderligere 2% pr. måned i morarenter. Disse rentesatser er helt ude af trit med samfundets normale rentesatser, således som disse fremgår af renteloven.
Indklagede har anført, at ydelsestabellen med oversigten over omkostninger, gebyrer, rente m.v. uddeles standardmæssigt i forbindelse med oprettelse af lån, og at klageren med sin underskrift på låneaftalen har bekræftet at have modtaget en sådan. Rentebestemmelserne skal forstås således, at den til enhver tid værende skyld inklusive restancer forrentes med i alt 2,0% pr. måned. Klagerens gæld er således alene tilskrevet 2% pr. måned i rente. Renteoplysningerne er efterfølgende omskrevet. Klageren hæfter for gælden på lige fod med meddebitor. En anmodning fra meddebitor om frigivelse af klageren blev afslået i september 1991, og sagen blev efterfølgende foretaget i fogedretten. Man var ikke været forpligtet til at sende rykkerskrivelser eller kontoudtog til klageren. Rentesatsen fremgår tydeligt af lånedokumentet, og man er ikke forpligtet til at nedsætte renten eller det skyldige beløb. Gælden er vokset på grund af misligholdelsen, der har medført øgede renteomkostninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Renten på 2% pr. måned, som indklagede har beregnet sig efter lånets overgivelse til inkasso, er en videreførsel af den ifølge låneaftalen gældende rente. På denne baggrund finder Ankenævnet - uanset det efterfølgende fald i det almindelige renteniveau - ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at renten overstiger det rimelige i en sådan grad, at der er grundlag for nedsættelse.
Lånet på 7.000 kr. er alene undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4. Der er således ikke indtrådt forældelse for så vidt angår dette beløb. Renter af beløbet er derimod omfattet af forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen er 5 år. Det bemærkes herved, at det ikke kan antages, at indklagede ved opgørelsen i fogedretten den 19. februar 1992 har opnået et særligt retsgrundlag som nævnt i 1908-loven § 1, stk. 2, for påløbne renter.
Det er i Ankenævnets praksis, jf. 169/1998, fastslået, at forældelsen i henhold til 1908-loven i en sag som den foreliggende afbrydes ved pengeinstituttets nedlæggelse af frifindelsespåstand under klagesagen, såfremt pengeinstituttet, når Ankenævnets afgørelse forligger, uden unødigt ophold forfølger sagen til opnåelse af forlig eller dom m.v.
Af det foran anførte følger herefter, at renter af kravet på 6.900 kr., der er forfaldet mere end 5 år forud for den 18. december 1998, på hvilken dato indklagede nedlagde frifindelsespåstand under klagesagen, må anses for forældede.
For så vidt angår inkassoomkostningerne, som ikke kan kræves forrentet, bemærkes, at det i overensstemmelse med advokatens afregning den 16. september 1993 må lægges til grund, at indbetalingerne på i alt 3.224 kr. i perioden 1. april 1992 - 1. september 1993 er anvendt til dækning af inkassoomkostningerne på i alt 2.973,75 kr., og at det overskydende beløb på 250,25 kr., som blev afregnet til indklagede, er afskrevet på forfaldne ikke forældede renter.
Indklagedes tilgodehavende hos klageren kan således højst kan opgøres til 6.900 kr. med tillæg af renter 2% pr. måned fra den 18. december 1993.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at tilgodehavendet hos klageren højst kan opgøres til 6.900 kr. med tillæg af renter 2% pr. måned fra den 18. december 1993. Klagegebyret tilbagebetales klageren.