Afgørelse

Spørgsmål om rådgivning ydet ved foretagelse af garantindskud.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav i forbindelse med indskud på garantbeviskonto.

Sagens omstændigheder.

Den 6. november 2007 blev klageren garant i Sparekassen Spar Mors med et indskud på 200.000 kr. på en garantbeviskonto.

Klageren har anført, at baggrunden for indskuddet var, at hun havde 880.000 kr. stående på en aftalekonto, hvilket var uhensigtsmæssigt på baggrund muligheden for at hæve. Hun bad sin ægtefælle M om at forespørge sparekassen, hvordan placeringen af midlerne kunne ændres. Sparekassen foreslog indsættelse af 200.000 kr. på en garantkonto og resten på en såkaldt g-konto. M forespurgte, om det var forbundet med risiko at indsætte midlerne på disse konti og fik oplyst, at det ikke var tilfældet. Morsø Bank, der i slutningen af oktober 2008 overtog sparekassens aktiver men ikke forpligtelserne over for garanterne, har anført, at sparekassens medarbejdere ydede en ordentlig og redelig information omkring garantikapitalens status som ansvarlig kapital samt konsekvensen heraf i tilfælde af sparekassens konkurs.

Af en kvittering af 6. november 2007 til klageren fremgår, at der på klagerens konto
-105 var udbetalt 200.000 kr., idet der er anført: "Posteringstekst: ovf til garantibevis".

Morsø Bank har fremlagt kopi af indkaldelse af 16. oktober 2008 til garant/valgmøde den 31. oktober 2008 med angivelse af dagsorden for mødet.

Under sagen er endvidere fremlagt kontooversigt for 2007 med angivelse af konto/aftaleoplysninger. Klageren havde således Garantibevis nr. … og g-konto nr. …. Kontooversigten har nederst en tekst "… Bliv garant i din lokale sparekasse Spar Mors og få medindflydelse. Du får en høj indlånsrente p.t. 4,5 % og 5 % samt mulighed for Garantkassekredit ...".

Parternes påstande.

Klageren har den 13. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 200.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke modtog nogen information om vilkårene gældende for indskud på garantbeviskontoen og således ikke fik oplyst, at der var tale om ansvarlig kapital.

Hun modtog ikke nogen skriftlig information, der oplyste eller indikerede, at der var tale om ansvarlig lånekapital.

Indkaldelsen til garantmødet omtaler ikke garantkapitalens særlige stilling.

Hun har ikke modtaget sparekassens vedtægter, der heller ikke var tilgængelig på sparekassens hjemmeside.

Sparekassens manglende/mangelfulde rådgivning er ansvarspådragende, hvorfor Morsø Bank skal betale 200.000 kr. mod overdragelse af indeståendet på garantbeviskontoen.

Sparekassen tilsidesatte bestemmelserne i god skik bekendtgørelsen om redelig og loyal handlemåde, ligesom den har udeladt væsentlige informationer og ikke givet oplysninger om produktets karakteristika. Hertil kommer manglende skriftlighed og sparekassens interesse i rådgivningens resultat.

Sparekassen disponerede i strid med reglerne i bekendtgørelse om investorbeskyttelse. Hun bestrider, at et garantbevis ikke skulle være omfattet af MIFID-reglerne. Morsø Banks synspunkt er, at kunden ud fra en række ydre omstændigheder, der ikke omtaler de væsentlige ord ansvarlig lånekapital, skulle kunne gætte sig til, hvilken risiko investeringen var forbundet med. Dette er uholdbart.

Hun har ikke haft anledning til at søge information om forhold, som hun ikke havde noget kendskab til.

Morsø Bank har anført, at efter det for banken oplyste, er der af sparekassen blevet ydet rådgivning i forbindelse med indskud på garantbeviser. Efter det for banken oplyste, var der i sparekassens instruks om i forbindelse med kapitalindskud i garantbeviser at yde en ordentlig og redelig information omkring garantkapitalens status som ansvarlig kapital samt konsekvenserne heraf i tilfælde af konkurs.

Klageren blev i egenskab af garant blevet indbudt til garantmødet i oktober 2008. Såfremt klageren ikke var bevidst om sin status som garant, kunne der forventes en reaktion fra hendes side, da hun for første gang igennem sit mangeårige kundeforhold - 73 år - modtog indbydelse til et garantmøde. Klageren reagerede imidlertid ikke herpå, hvilket alene kan skyldes, at hun var bevidst om sin status som garant og indskyder af ansvarlig kapital.

Det bestrides, at god skik reglerne ikke skulle være overholdt.

Med hensyn til overholdelse af MIFID-regler henholder sparekassen sig til Finanstilsynets rapport fra 24. marts 2009, hvoraf det fremgår, at garantbeviser ikke opfylder definitionen i MIFID-direktivet om at være et værdipapir.

Tilskrevne renter af garantbeviset blev overført til en særlig konto, g-konto. Dette viser en klar adskillelse mellem kontiene, og at der ikke for garantbevisernes vedkommende var tale om almindelige indlån.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

To medlemmer – John Mosegaard samt Erik Sevaldsen, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1 er tillagt to stemmer – udtaler:

Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital, som hun risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Vi har herved lagt vægt på, at hun indsatte 200.000 kr. på en konto benævnt "Garantbevis", hvilket navn svarer til de garantbeviser, der traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse. Klageren har ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i sin rådgivning om garantkapitalens status.

To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til, om der er ydet klageren den fornødne rådgivning om, at der var tale om ansvarlig kapital.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.