Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fuldmagt til ophævelse.

Sagsnummer: 388/1993
Dato: 18-05-1994
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen, Allan Pedersen
Klageemne: Indekskonto - ophævelse
Ledetekst: Fuldmagt til ophævelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I januar 1992 bevilgede et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret, klageren et lån til køb af en brugt bil. Indklagede har oplyst, at klageren havde et ikke ubetydeligt engagement med pengeinstituttet, og lånet blev derfor bevilget på særlige vilkår, herunder at klagerens indekskontrakter med et bruttoindestående på ca. 80.000 kr. skulle opgøres, og provenuet anvendes til nedbringelse af engagementet. I denne forbindelse underskrev klageren den 16. januar 1992 erklæring, hvorefter "indekskonto nr. ... opgøres og afskrives på restgælden på øvrigt engagement".

Ifølge indklagede blev opgørelsen af indekskontrakterne stillet i bero, idet klageren ønskede at opnå en akkord. I denne forbindelse skrev indklagede den 12. november 1992 til den, som forestod akkordforhandlingerne på klagerens vegne:

"Enten modtager vi kr. 60.000,00 til fuld og endelig afgørelse med frigivelse af indekskontrakter, hvortil vi har fuldmagt til opgørelse.

Eller vi opgør og indbetaler indekskontrakterne på engagementet, og [klageren] betaler kr. 600,00 pr. md. i fem år til fuld og endelig afgørelse af engagementet."

Indklagedes henvendelse besvaredes således ved skrivelse af 23. november 1992:

"[Klageren] kan tilbyde kr. 600 pr. md. i fem år, f.g. 1/2-1993 mod til den tid at få saldokvittering.

Med hensyn til [klagerens] indekskontrakter ved vi begge to, at nævnte kontrakter er kreditorbeskyttet, hvorfor de skal holdes uden for aftalen."

Ifølge indklagede strandede akkordforhandlingerne i maj 1993.

Den 4. maj 1993 anmodede klageren via andet pengeinstitut indklagede om at overføre indekskontrakterne. Indklagede afslog den 18. maj 1993 overførselsanmodningen og anførte:

"Anmodning om overførsel af indeks-kontoen kan desværre ikke efterkommes, da vi har en underskrevet erklæring fra [klageren] lydende på, at vi må gøre kontoen op og afskrive på hendes øvrige engagement med os."

Den 25. maj 1993 opgjorde indklagede indekskontoen. Nettoprovenuet, 51.045,42 kr., blev overført til klagerens lån, hvorefter restengagementet på ca. 201.000 kr. blev overgivet til inkasso.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre modregningen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at fuldmagten til ophævelse af indekskontrakterne senere er tilbagekaldt. Hun var ikke bekendt med, at indekskontrakter var undtaget for kreditorforfølgning, hvorfor indklagede ikke handlede korrekt ved at lade hende underskrive den oprindelige erklæring, som gav indklagede adgang hertil.

Indklagede har anført, at klageren ikke tilbagekaldte fuldmagten indeholdt i skrivelsen af 16. januar 1992, ligesom det ikke var hensigten at omgå pantsætningsforbudet for indekskontrakter. Forsinkelsen med hensyn til opgørelsen af indekskontrakterne har alene beroet på klagerens egne forhold. Indklagede vil dog pr. kulance godtgøre klageren merrenteudgiften påført ved den senere opgørelse af indekskontrakterne.

Ankenævnets bemærkninger:

Da klagerens erklæring af 16. januar 1992 om ophævelse af indekskontrakterne må anses for tilbagekaldt ved skrivelsen af 23. november 1992 eller i hvert fald ved overførselsanmodningen primo maj 1993, har indklagede ikke været berettiget til at foranstalte indekskontrakterne ophævet den 25. maj 1993.

Herefter

Indklagede bør inden fire uger tilbageføre modregningen, genoprette klagerens indekskontrakter og overføre dem i overensstemmelse med klagerens anmodning herom. Klagegebyret tilbagebetales klageren.