Ændret afviklingsaftale.
| Sagsnummer: | 32/1992 |
| Dato: | 25-06-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Ændret afviklingsaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagerens skilsmisse blev klagerens og den fraskilte ægtefælles lån på 135.098 kr. med indklagedes Frederikshavn afdeling opgjort pr. 12. december 1988, således at der blev blev udfærdiget 2 nye ligelydende lån på hver 69.700 kr. Til sikkerhed for den fraskilte ægtefælles lån afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring. Det fremgik af lånedokumentet, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.125 kr., første gang den 31. januar 1989.
Klagerens og ægtefællens bolig blev solgt den 1. februar 1989 for 155.691 kr. Af en mellem parterne indgået bodelingsoverenskomst af 1. februar 1989 fremgår det, at klagerens og den fraskilte ægtefælles respektive lån hver skulle nedbringes ekstraordinært med 20.000 kr. fra salget af boligen. Den 2. februar 1989 modtog afdelingen provenuet fra handlen, hvorefter ekstraordinær nedbringelse af begge lån fandt sted. Ydelsen på klagerens lån forblev uændret på 1.125 kr., medens ægtefællens ydelse nedsattes til 850 kr. pr. måned. Ved en fejl blev denne ydelse yderligere pr. 1. maj 1989 nedsat til 790 kr. pr. måned.
Ved skrivelse af 9. oktober 1991 til klageren meddelte indklagede, at den fraskilte ægtefælles lån var i restance med 1.580 kr., hvilket beløb man anmodede klageren om som kautionist at indbetale inden 8 dage. Ved skrivelse af 21. oktober 1991 til klageren meddeltes, at man havde opsagt ægtefællens lån til fuld indfrielse pr. 4. november 1991. Indklagede meddelte endvidere, at differencen mellem hans og den fraskilte ægtefælles lån skyldtes, at ægtefællen i forbindelse med den ekstraordinære indbetaling havde fået nedsat sin ydelse. Man beklagede, at man ikke havde indhentet klagerens accept på dette og oplyste, at man på baggrund heraf alene kunne gøre en kautionsforpligtelse gældende på 29.972 kr. + renter til indfrielsesdagen.
Efter at sagen havde været overgivet til retslig inkasso for det fulde beløb, meddelte indklagede via sin advokat, at man var villig til at indgå forlig med klageren, således at klagerens kautionsforpligtelse alene omfattede en gæld af en sådan størrelse, som ægtefællens gæld ville have udgjort, såfremt hun fortsat havde afviklet lånet med en månedlig ydelse på 1.125 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor ham.
Indklagede har anført, at man er indstillet på at nedsætte klagerens kautionsforpligtelse til et beløb svarende til, hvad ægtefællens lån ville have været nedbragt til, såfremt hun havde fortsat med at betale en månedlig ydelse på 1.125 kr., men har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ved at nedsætte ægtefællens ydelse uden hans accept har foretaget en ændring i grundlaget for kautionsforpligtelsen, der medfører, at denne er ugyldig.
Indklagede har anført, at den aftalte ydelse svarede til en løbetid på 10 år ved en rente på 15% p.a. I forbindelse med, at ægtefællens ydelse blev nedsat til 850 kr. pr. måned, blev der ikke udfærdiget en ny kautionserklæring, da lånets restløbetid herefter ville andrage ca. 7 3/4 år og således fortsat holde sig inden for den oprindeligt aftalte løbetid på 10 år. I forbindelse med ydelsesændringen blev der fejlagtigt ikke indrapporteret en ny udløbsdato på lånet, hvorfor udlånssystemet pr. 1. maj 1989 automatisk tilrettede lånets ydelse til 790 kr., således at den oprindelige løbetid på 10 år ville blive overholdt. Ægtefællen standsede betalingerne på sit lån den 1. september 1991, og klageren blev som kautionist underrettet om restancen den 9. oktober 1991, ligesom han den 21. oktober 1991 blev underrettet om opsigelsen af lånet. Indklagede finder, at klageren fortsat er forpligtet som kautionist for lånet. Da det ikke af bodelingsoverenskomsten eller sagen i øvrigt fremgår, hvorledes der skulle forholdes med låneydelsen efter betaling af det ekstraordinære afdrag, er indklagede imidlertid indstillet på at nedsætte klagerens kautionsforpligtelse til et beløb svarende til, hvad ægtefællens lån ville have været nedbragt til, såfremt hun havde fortsat med at betale en månedlig ydelse på 1.125 kr. som oprindelig aftalt.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har tilbudt at stille klageren, som om den oprindelige afviklingsaftale vedrørende den fraskilte ægtefælles lån var overholdt. Da der ikke i øvrigt findes at være forhold, der kan begrunde, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor klageren, tages klagerens påstand om kautionsforpligtelsens bortfald ikke til følge, således at sagen afgøres i overensstemmelse med indklagedes tilbud.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger nedskrive klagerens kautionsforpligtelse, således at denne alene udgør det beløb, kautionslånet ville have udgjort, såfremt den oprindeligt indgåede afviklingsaftale var overholdt. Klagegebyret tilbagebetales klageren.