Klage vedrørende indløsning af udenlandske checks modtaget fra anden erhvervsdrivende afvist.
| Sagsnummer: | 75 /1997 |
| Dato: | 25-08-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende indløsning af udenlandske checks modtaget fra anden erhvervsdrivende afvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. april, 6. maj og 21. maj 1991 indløste klageren, der driver en enkeltmandsvirksomhed inden for rejsebranchen, tre udenlandske checks på henholdsvis 6.000 GBP (check I), 12.500 GBP (check II) og 50.000 GBP (check III) i indklagedes Kgs. Nytorv afdeling. Checkene var udstedt af samme person og trukket på et pengeinstitut beliggende i Gibraltar. Checkbeløbene blev omvekslet til i alt 776.872,86 kr. og blev krediteret klagerens kassekredit med maksimum på 50.000 kr. Kontoen blev ført i indklagedes daværende Frihedsstøtte afdeling, nu indklagedes Vesterport afdeling.
Af de kvitteringer, som klageren fik udleveret i forbindelse med indklagedes indløsning af checkene, fremgår bl.a.:
"Køb af en udenlandsk check sker under forbehold af, at den udenlandske bank honorerer den. Gør den ikke det, vil checken blive returneret til Dem og beløbet trukket på Deres konto eller inkasseret hos Dem."
Check I og II blev af indklagede fremsendt til et pengeinstitut i London med henblik på udbetaling. Indklagede har oplyst, at pengeinstituttet i 1991 var indklagedes clearingbank i England, hvortil alle checks udstedt i GBP blev sendt, uanset på hvilken bank checken var trukket. Pengeinstituttet returnerede imidlertid check I og II, da det ville være billigere og hurtigere for indklagede at fremsende checkene direkte til trassatbanken i Gibraltar.
Trassatbanken afviste at honorere de tre checks på grund af manglende dækning, og klagerens konto blev den 22. maj 1991 debiteret 68.132 kr. for så vidt angår check I og den 7. juni 1991 714.255,08 kr. for så vidt angår check II og III.
Om indklagedes ekspedition af checkene er oplyst følgende:
1991 | ||
15. april | Check I indløses hos indklagede. | |
16. april | Check I sendes til England. | |
22. april | Check I returneres af det engelske pengeinstitut. | |
1. maj | Check I sendes til trassatbanken. | |
6. maj | Check II indløses hos indklagede. | |
7. maj | Check II sendes til England. | |
8. maj | Trassatbanken returnerer check I. | |
17. maj | (fredag) | Indklagede modtager check I retur fra trassatbanken.Bogføres af Produktion, Checks, på mellemregningskonto med afdelingen og videresendes til Kgs. Nytorv afdeling. |
21. maj | (Tirsdag efter Pinse). Check III indløses, og check II sendes til trassatbanken. | |
22. maj | Checkbeløbet vedrørende check I debiteres klagerens konto. | |
23. maj | Check III sendes til trassatbanken. | |
28. maj | Check II og III afvises af trassatbanken. | |
4. juni | Indklagede modtager check II og III retur fra trassatbanken | |
7. juni | Checkbeløbene vedrørende check II og III debiteres klagerens konto. |
Efter debiteringen på klagerens konto den 7. juni 1991 var saldoen negativ med 515.345,73 kr. Den 10. juni 1991 honorerede indklagede en check på 21.330 kr. udstedt af klageren ved træk på kontoen, hvorved den negative saldo blev forøget til 536.675,73 kr. Indklagede havde den 6. juni 1991 afvist at honorere checken på grund af manglende dækning.
Den 11. juni 1991 indbetalte klageren 220.807 kr. på kontoen.
Primo januar 1992 påbegyndte klageren en afvikling af overtrækket på kassekreditten på ca. 300.000 kr. med 300 kr. månedligt. Til yderligere sikkerhed for kreditten blev et ejerpantebrev i klagerens ejendom, der var håndpantsat til indklagede, forhøjet med 100.000 kr. til 200.000 kr., ligesom der blev etableret en livsforsikring på 400.000 kr., der ligeledes blev håndpantsat til indklagede. Ydelsen blev i 1993 forhøjet til 500 kr. månedligt. Indklagede standsede renteberegningen på kontoen fra den 1. januar 1992, men forbeholdt sig ret til senere at beregne og tilskrive rente.
Ved Østre Landsrets dom af 25. oktober 1994 blev checkudstederen dømt for bedrageri. Af dommen fremgår, at der i landsretten blev indgået forlig mellem checkudstederen og klageren om erstatningsspørgsmålet.
Ved skrivelse af 20. marts 1996 rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede med krav om erstatning for tab ved tilbageførslen af de tre checks. Klageren opgjorde tabet til 450.400,08 kr. svarende til tilbageførslerne på i alt 782.387,08 kr. med fradrag af senere opnået refusion fra to selskaber på i alt 331.987 kr. Klageren tog forbehold for udgifter til rente, overtræksprovision, advokat, tinglysning af pantebreve og tegning af livsforsikring.
Indklagede afviste klagerens krav om erstatning.
Ved klageskema af 21. februar 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive restgælden på kassekreditten og at frigive ejerpantebrevet og livspolicen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at checkene var betaling for rejser m.v., som hun havde solgt til checkudstederen. Hun var ikke var bekendt med forholdene omkring modtagelse af checks trukket på udenlandske pengeinstitutter. Ved indleveringen af checken på 6.000 GBP den 15. april 1991 spurgte hun indklagedes medarbejder: "Hvad sker der nu med denne check, og hvornår får jeg valør?" Medarbejderen svarede "Det får du i morgen". Ved indleveringen af checken på 12.500 GBP den 6. maj 1991 spurgte hun, om der havde været problemer med den første check, hvilket medarbejderen besvarede benægtende. Ved alle tre ekspeditioner blev hun ekspederet af de samme to medarbejdere. På trods af hendes forespørgsler undlod medarbejderne at tage forbehold for checkenes honorering, og hun fik derfor den opfattelse, at beløbenes indsættelse på kontoen var lig med endelig betaling. Indklagede har herved foranlediget hende til at fortsætte forretningsforholdet til checkudstederen, hvorved hun led tab. Navnlig når der henses til hendes manglende kendskab til udenlandske checks og checkbeløbenes størrelse, burde indklagede på tydelig måde have orienteret om dækningsforbeholdet. Endvidere burde indklagede have indhentet en dækningsoplysning hos trassatbanken og have sendt checkene til inkasso, således at der hurtigt kunne opnås sikkerhed for checkenes honorering. På tidspunktet for indløsningen af check II var check I modtaget retur fra England, og ved indløsning af check III var check I modtaget retur fra trassatbanken. Indklagede burde i hvert fald have gjort hende opmærksom på problemerne vedrørende check I i forbindelse med indløsningen af check II og/eller check III. Checken på 21.330 kr. burde ikke være honoreret, idet kontoen var i overtræk. Hun har indbetalt 220.807 kr. i 1991, 3.600 kr. i 1992 og 6.000 kr. i hvert af årene 1993-96, i alt 248.407 kr. Indklagede bør eftergive restsaldoen. Indklagede kan ikke påberåbe sig, at hendes krav, der alene modregnes med indklagedes tilgodehavende, er forældet.
Indklagede har anført, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at redegøre for, hvad der blev sagt under ekspeditionerne i 1991, eller hvilke overvejelser der blev gjort i forbindelse med honoreringen af checken på 21.330 kr. For så vidt angår denne hæftede klageren som udsteder over for modtageren. For så vidt angår indklagedes køb af de tre checks fremgår indklagedes forbehold for checkenes honorering i trassatbanken tydeligt af de udleverede kvitteringer. Udenlandske checks tages kun til inkasso, såfremt en kunde fremsætter udtrykkelig anmodning herom, idet metoden er både kostbar og langsom. Pr. måned afkøbes ca. 20.000 udenlandske checks. Heraf tages 8-10 stk. til inkasso. Indklagede har ikke mulighed for at indhente dækningsoplysning hos en udenlandsk bank. Check II og III blev afkøbt før debiteringen af check I på klagerens konto. Indklagede fik først kendskab til returneringerne ved modtagelsen af de fysiske checks, idet ingen af returneringerne blev adviseret på forhånd, hvilket heller ikke er praksis. Primo 1992 blev der indgået en afviklingsaftale med klageren, ligesom klageren stillede yderligere sikkerhed for gælden. Klageren har overholdt afviklingsaftalen i fem år uden indvendinger og har først i 1996 fremsat krav mod indklagede. Hertil kommer, at klageren i 1994 har indgået indenretligt forlig med checkudstederen om erstatningsspørgsmålet og først har rettet henvendelse til indklagede, da det viste sig, at forliget ikke blev opfyldt. Det er indklagedes opfattelse, at et eventuelt krav er forældet, eller at klageren ved at erkende skyldforholdet og ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre kravet gældende.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagen vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold og angår spørgsmål af en karakter, som normalt ikke vil opstå i et privat kundeforhold. Ankenævnet finder derfor, at klagen falder uden for nævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.