Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod ekspeditionstid ved salg af værdipapirdepoter ved overførsel til forsikringsordning.

Sagsnummer: 229/1998
Dato: 18-12-1998
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann
Klageemne: Pensionskonti - overførsel
Ledetekst: Indsigelse mod ekspeditionstid ved salg af værdipapirdepoter ved overførsel til forsikringsordning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet, om hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med realisation af individuelle depoter tilknyttet klagerens pensionskonti hos indklagede og overførsel af ordningerne til en forsikringsordning.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der i en årrække havde haft pensionskonti hos indklagede med tilknyttede individuelle depoter, anmodede i april 1998 gennem forsikringsselskabet C indklagede om at overføre pensionsordningerne til C. Klageren havde med indklagede indgået aftale om porteføljepleje af depoterne. Af "Regler for pensionsInvest - Individuel investering" fremgår, at for "bankvalg", som klageren havde valgt, kunne indklagede efter eget skøn og uden forudgående accept eller meddelelse til klageren placere de omfattede midler i værdipapirer. Endvidere fremgik:

"Ændring eller opsigelse af aftalen

9.

"Aftale om PensionsInvest - Individuel Investering" kan fra deltagerens side ændres eller opsiges med 1 bankdags skriftligt varsel regnet fra modtagelsen i banken. Igangsatte handler m.v. vil blive gennemført uanset ændringen/opsigelsen.

Banken kan opsige "Aftale om PensionsInvest - Individuel Investering" med 3 måneders skriftligt varsel til udgangen af en måned.

Ved opsigelse af aftalen vil depotet, indtil en eventuel anden aftale træffes med banken, alene blive behandlet efter bankens generelle "Depotbestemmelser" og "Regler for Kapital-/Ratepension"."

Den 16. april 1998 modtog indklagedes Horsens afdeling, der var kontoførende for pensionskontiene, overførselsanmodningen fra C. Af anmodningen fremgik, at værdipapirdepoterne skulle realiseres, og at C, såfremt overførslen ikke kunne ske inden for en måned, anmodede om oplysning om, hvornår et provenu kunne forventes overført.

Klageren har anført, at han i marts måned 1998 efter at have modtaget tilbud fra C om vilkårene for en forsikringsordning henvendte sig til indklagede for at høre, om indklagedes forsikringsselskab ville forbedre et tidligere udarbejdet tilbud om overtagelse af pensionsordningerne. Indklagedes forsikringsselskabs tilbud forblev uændret, og han meddelte derfor, at han ønskede at overføre ordningerne til C. Indklagedes medarbejder forespurgte, om de nuværende depoter skulle realiseres, og hertil svarede han, at det skulle ske, når opsigelsen kom fra C, medmindre han gav besked om andet. Ifølge indklagede forespurgte medarbejderen om værdipapirerne, da overførslen til C var besluttet, nu skulle sælges, hvilket klageren besvarede benægtende.

Den 22. april 1998 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede og rykkede for realisation af depoterne. Indklagede har anført, at klageren heller ikke ved denne henvendelse gav instruktion om strakssalg af værdipapirerne.

Efter modtagelsen af overførselsanmodningen fra C, ekspederede indklagede denne således, at papirerne i klagerens depoter efter indlæggelse i handelssystemet fredag den 24. april 1998 blev solgt dels denne dag, dels mandag den 27. april 1998. Baggrunden for, at nogle papirer først blev solgt om mandagen, var, at disse papirer ikke kunne strakshandles. I depoterne beroede 40 fondskoder.

Ved skrivelse af 28. april og 3. maj 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende ekspeditionstiden for indklagedes salg af værdipapirerne. Klageren gjorde gældende, at han som følge af for lang ekspeditionstid havde lidt et tab på omkring 100.000 kr. som følge af et faldende kursniveau. Indklagede afviste klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. juli 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning, således at han stilles, som om værdipapirerne i hans pensionsdepoter var blevet solgt den 17. april 1998, subsidiært den 23. april 1998.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det følger af pkt. 9 i de regler, der gjaldt for den aftalte ordning, at han kunne opsige aftalen med én bankdags skriftlig varsel. Han havde i marts måned meddelt indklagede, at depoterne skulle ophæves, når overførselsanmodningen fra C blev modtaget. Indklagede modtog overførselsanmodningen den 16. april 1998, og det fremgik, at depoterne skulle realiseres. Realisationen burde således være sket den 17. april 1998 til de for denne dag gældende kurser. Indklagede bør derfor svare erstatning i overensstemmelse hermed. Subsidiært bør han stilles, som om realisationen var sket dagen efter hans telefoniske rykker den 22. april 1998.

Indklagede har anført, at det er korrekt, at klageren med én dags varsel kunne udtræde af den indgåede aftale om individuel pleje af værdipapirerne i klagerens pensionsdepoter. Bestemmelsen tager sigte på, at en kunde med kun én dags varsel kan opsige indklagedes adgang til at træffe dispositioner om sammensætningen af værdipapirer, når der er truffet aftale om "bankvalg". Efter en opsigelse kan indklagede ikke længere disponere selvstændigt over depoterne. Overførselsanmodningen til C blev ekspederet uden ugrundet ophold og inden for rammerne af normal ekspeditionstid. Klageren havde ikke på noget tidspunkt instrueret indklagede om strakssalg af værdipapirerne. Heller ikke ved henvendelsen den 22. april 1998 modtog man instruktion om strakssalg. Hvis en sådan var blevet afgivet klart, kan det næppe antages, at indklagede misforstod eller undlod at efterkomme denne. Subsidiært gør indklagede gældende, at klagerens tab, som klageren anslår til 100.000 kr., langt fra udgør et sådant beløb. Tabet udgør i forhold til salg den 17. og 20. april 1998 ifølge indklagedes beregninger 54.469,22 kr. og i forhold til salg den 23. og 24. s.m. 18.754,45 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Pkt. 9 i indklagedes "Regler for Pensionsinvest - Individuel Investering" om opsigelse med et varsel på 1 bankdag må forstås således, at den alene angår spørgsmålet om opsigelse af den indgåede aftale om porteføljepleje, derimod ikke spørgsmålet om salg af de i depotet beroende værdipapirer. Bestemmelsen indebærer således ikke, at det påhvilede indklagede at realisere værdipapirerne i klagerens depoter straks efter, at man den 16. april 1998 havde modtaget overførselsanmodningen fra forsikringsselskabet. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren forud mundtligt havde instrueret indklagede om, at salg af værdipapirerne skulle ske straks efter modtagelsen af overførselsanmodningen, og heller ikke denne indeholder instruks herom. Klagerens principale påstand kan derfor ikke tages til følge.

Det er ubestridt, at klageren den 22. april 1998 rykkede indklagede for realisation af værdipapirerne, og Ankenævnet finder, at salgene herefter burde have været gennemført den 23. og 24 april 1998. Klagerens subsidiære påstand tages herefter til følge, således at tabet i overensstemmelse med indklagedes opgørelse fastsættes til 18.754,45 kr. Beløbet bør forrentes som nedenfor bestemt.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger til klagerens pensionsordning hos forsikringsselskabet indbetale 18.754,45 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 2. juli 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.