Afgørelse

Klage vedrørende gearet investerings forløb og nedlukning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes gearede investering foretaget gennem Sparekassen Faaborg.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

I sommeren 2007 blev klagerne kunder i Sparekassen Faaborg. Deres rådgiver i sparekassen var medarbejderen A, som i nogle år forinden havde været rådgiver for klagerne i deres tidligere pengeinstitut, hvor klagerne havde haft et lånefinansieret investeringsengagement.

Den 3. oktober 2007 underskrev klagerne en investeringsaftale med Sparekassen Faaborg, hvoraf fremgår, at sparekassen ydede klagerne en kredit på 2,7 mio. kr. Kreditten kunne efter aftale med sparekassen anvendes til køb af værdipapirer, som sammen med et ejerpantebrev på 350.000 kr. med pant i klagernes faste ejendom blev lagt til sikkerhed for kreditten. Af investeringsaftalen fremgår i øvrigt:

"…

Stop loss-klausul

Såfremt Sparekassen Faaborgs panteret beregnet i DKK i indeståendet på sikringskontoen og værdipapirdepotets aktiver som følge af kursændringer mv. bliver mindre end 110 pct. over 100 pct. af sparekassen krav ifølge garanterede valutalån, investeringskreditter og/eller erhvervslån beregnet i DKK kan sparekassen kræve supplerende sikkerhed stillet straks og betragte aftalen som misligholdt, såfremt en sådan begæret sikkerhed ikke straks bliver stillet.

…

Sparekassen Faaborg er ikke pligtig til løbende af følge kursudviklingen og orientere kunden, ligesom den ikke er pligtig løbende at kontrollere om ovennævnte sikkerhedsgrænse er passeret og orientere kunden herom. Kunden bærer selv ansvaret for at holde sig orienteret om udviklingen i sit investeringsengagement.

…"

Klagerne indgik samtidig "Rammeaftale om handel med finansielle instrumenter indenfor en vægtet risikoline på kr. 650.000 kr." Risikolinen var fordelt på en forretningsline på 433.333,33 kr. og en tabsline på 216.666,67 kr.

Af rammeaftalen fremgår i øvrigt:

"…

Forretningsline:

Sparekassen foretager en vurdering af dag-til-dag risikoen for negativ kurs-/renteudvikling på de finansielle instrumenter, der kan handles under rammeaftalen. Denne risiko er udtrykt i form af risikovægte. Risikovægtene er oplyst på vedhæftede bilag B. Dag-til-dag risikoen på Kundens forretninger belaster forretningslinen, idet belastningen udregnes som summen af de indgåede forretningers hovedstol multipliceret med Sparekassens risikovægt på forretningerne.

Sparekassens risikovægte og belastningen på forretningslinen er således ikke udtryk for Kundens tabsrisiko på de indgåede forretninger.

…

Tabsline:

På tabslinen belastes dagligt summen af ændringer i markedsværdierne på de indgåede forretninger. Når saldoen er i Sparekassens favør, betegnes den som "negativ markedsværdi" for Kunden.

Markedsværdien er opgjort på baggrund af aktuelle markedskurser på de respektive børser/markeder.

Den negative markedsværdi er alene en af Sparekassen beregnet tabsrisiko, idet Kundens risiko for tab på de indgåede forretninger er ubegrænset.

…"

Klagerne har anført, at i forbindelse med underskrift af rammeaftalen oplyste A, at hvis tabet blev større end 216.666 kr., ville de straks blive orienteret. Sparekassen bestrider klagernes sagsfremstilling.

Den 8. oktober 2007 blev der for midlerne på investeringskreditten købt for ca. 2 mio. kr. investeringsbeviser i SparInvest EU Finansaktier og for ca. 700.000 kr. i SparInvest Value Aktier.

Ved brev af 19. oktober 2007 orienterede sparekassen klagerne om ikrafttrædelsen af MiFID-reglerne pr. 1. november 2007. Af brevet fremgår, at klagerne var kategoriseret som detailkunder.

Omkring den 11/12 december 2007 blev engagementet fra klagernes tidligere pengeinstitut overført til sparekassen. Af kontoudtog for investeringskreditten fremgår, at der fra en konto i det tidligere pengeinstitut blev overført ca. 1,4 mio. kr.

Den 11. december 2007 underskrev klagerne "Investeringsaftale – [M’s navn]". Af aftalen fremgår:

"…

Min generelle risikoprofil

Jeg/vi har besvaret en række spørgsmål om holdning til risiko. Svarene har resulteret i følgende generelle risikoprofil, som udtrykker min/vores balance mellem ønsket om størst muligt afkast og ønsket om mindst mulig risiko for tab på mine/vore investeringer. Den generelle risikoprofil kan fraviges i min enkelte investering.

Generel risikoprofil: Høj

…

Aftalen gælder både [H] og [M] …

Mine investeringer

Investering: Investeringsgearing

Tidshorisont: 0-3 år

Risikoprofil og investeringsstrategi

Fokus på forventning om højt afkast på sigt, også selv om kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, kan være store.

Investeringshorisonten er afgørende for, at hovedparten af investeringerne skal ske i aktier eller i obligationer. Jo længere investeringshorisont, des højere kan andelen af aktier være. En del af aktieinvesteringerne kan ske i områder eller sektorer, hvor man har særlige forventninger, men derudover skal der tilstræbes en behørig spredning. En mindre del af investeringerne kan ske i obligationer, som kan have høj renterisiko, høj kreditrisiko og høj valutarisiko.

…"

Den 12. december 2007 gennemførte sparekassen klagernes køb af:

Samtidig solgte sparekassen bl.a. investeringsbeviser i SparInvest Value Aktier med et provenu på ca. 650.000 kr.

Af kontoudtog fra investeringskreditten fremgår, at kontoens saldo pr. 31. december 2007 var 2.677.805,39 kr. (negativ). Samme dato udgjorde værdien af investeringsbeviserne 3.400.618,33 kr. og værdien af aktierne i Sparekassen Faaborg 186.459,40 kr.

På et møde den 24. januar 2008 blev klagernes investeringsengagement drøftet. Sparekassen har anført, at klagerne på mødet blev orienteret om, at deres aktuelle tab kunne opgøres til ca. 887.000 kr. Drøftelserne vedrørte især SparInvest EU Finans, hvor klagerne havde et urealiseret kurstab på ca. 603.000 kr. Klagerne ønskede ikke at ændre i depotets sammensætning. Klagerne bestrider, at de blev oplyst om et tab på 887.000 kr. eller, at der blev nævnt noget specifikt om SparInvest Finansaktier. De øvrige investeringer udgjorde på grund af spredning ikke noget problem. De blev tilrådet at afvente årsregnskaber fra de større banker i forventning om gode resultater, som kunne vende udviklingen. De kunne forvente midlertidige tab, men investeringen skulle ses over en tidshorisont på 2-3 år.

Sparekassen Faaborg har anført, at i den følgende tid blev M løbende orienteret telefonisk om en vedvarende negativ kursudvikling. Investeringsaftalen var ofte i "gul", og værdien af depotet faldt til 110 % af investeringskredittens saldo. Klagerne bestrider, at sparekassen har orienteret M som anført.

På et møde den 23. april 2008 med M’s deltagelse blev klagernes investeringer drøftet. Sparekassen har anført, at klagernes aktuelle tab på ca. 965.000 kr. blev drøftet. Det blev besluttet at sælge ca. halvdelen af investeringsbeviserne i SparInvest EU Finansaktier (ca. 600.000 kr.) og investere provenuet med 340.000 kr. i Danske Bank aktier, 100.000 kr. i Carlsberg B aktier og 160.000 kr. i Tryg Vesta aktier. Det blev drøftet at etablere en beredskabskredit til brug for opretholdelse af investeringsaftalen, såfremt depotets værdi faldt yderligere, da investeringen aktuelt var i "gul". Klagerne har anført, at hverken det aktuelle tabs størrelse eller at investeringen var i "gul" blev nævnt. På hans spørgsmål om tabets størrelse blev det oplyst, at for hver 100.000 kr., der blev solgt, ville det medføre et tab på 30.000 kr.

Klagerne har anført, at ultimo maj/primo juni 2008 blev de kontaktet af en ny medarbejder B, der oplyste om store tab. Såfremt engagementet blev afviklet straks, havde de mistet deres egenkapital, men der ville ikke være gæld til sparekassen. På denne baggrund beordrede de straks hele engagementet nedlukket. Sparekassen har anført, at klagerne blev stillet over for to muligheder enten tvangssalg af værdipapirerne eller et yderligere indskud. M valgte at se tiden an, og at "beredskabskontoen" skulle igangsættes, således at der blev flyttet 180.000 kr. over på investeringskreditten.

Under sagen er fremlagt kassekreditkontrakt, hvorefter Sparekassen Faaborg bevilgede klagerne en kreditramme på 500.000 kr. Kontrakten er påført "udskrivningsdato: 12-06- .

Klagerne har anført, at de modtog kassekreditkontrakt vedrørende konto -942 med brev og underskrev kontrakten den 22. juni 2008. Kontrakten blev afleveret i sparekassen i løbet af uge 26 (23. – 28. juni).

Af kontoudskrift af 12. juni 2008 for investeringskreditten fremgår, at der samme dag blev indsat 180.000 kr., der var overført fra konto -942.

Den 27. juni 2008 kontaktede sparekassen telefonisk M, som accepterede at lukke investeringsengagementet.

Af kontoudtog for investeringskreditten fremgår, at der den 1. juli 2008 er indsat provenuet fra salg af investeringsdepotets indhold. Saldoen er ved dagens slutning 113.650,06 kr. Den følgende dag er kreditten opgjort med positivt indestående på 111.591,66 kr., som samme dag er overført til kredit -942.

På et møde den 2. juli 2008 blev klagernes engagement drøftet. Klagerne har anført, at bankens medarbejder oplyste tabet til ca. 70.000 kr., som sparekassen påtog sig at udrede. Sparekassen bestrider at have givet accept om saldokvittering på ca. 70.000 kr., men man lovede at vende tilbage efter sommerferien.

Ved brev af 22. september 2008 til klagerne redegjorde Sparekassen Faaborg for forløbet af investeringsengagementet. Ved brev af 25. s.m. gjorde klagerne indsigelse.

Parternes påstande.

Klagerne har den 16. december 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at Sparekassen Faaborg skal betale erstatning.

Sparekassen Faaborg har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i forbindelse med etableringen af engagementet ikke blev forespurgt om deres risiko. A vidste fra tidligere, at der var aftalt en tabsgrænse på 250.000 kr. og var bekendt med, at de ikke havde erfaring med aktieinvesteringer. A tilgodeså bankens forretninger og egen karriere.

A oplyste, at såfremt tabet ville blive større end 216.666 kr., ville de straks blive orienteret, hvilket ikke skete.

I tillid til tidligere erfaringer med A og A’s anbefalinger til en høj risikoprofil accepterede de anbefalingen herom.

A anbefalede at investere hovedparten af midlerne i finansielle aktier, selvom der var en igangværende international finansiel krise, som alle inden for bankverden med undtagelse af A havde kendskab til.

De fik ikke udleveret oversigt over, hvad der blev investeret i eller information om, hvilke investeringer A ville foretage. Der var kun en løs snak om muligheder og fordelinger. Først i forbindelse med modtagelse af årsopgørelsen for 2007 omkring midten af januar 2008 fik de kendskab til, i hvilke papirer der var investeret.

Det var en fuldstændig klar aftale med A, at A skulle advisere dem, såfremt tabs­grænsen på 250.000 kr. var aktuel.

I perioden fra midten af december 2007 og frem til mødet den 24. januar 2008 var der et formuetab på 887.000 kr., uden at A fulgte op på investeringerne.

På mødet den 24. januar 2008 fik de ikke oplysning om tabets størrelse. I givet fald ville de straks have nedlukket engagementet og krævet erstatning. På mødet blev de tilrådet at afvente årsregnskaber fra de større banker, idet der forventedes gode resultater. De forlod mødet overbeviste om, at der ikke var grund til bekymring.

På mødet den 23. april 2008 blev der ikke oplyst om det aktuelle tab på 965.000 kr. eller om "gul". A foreslog omlægning af nogle af papirerne. Der var ikke grund til uro eller bekymring omkring investeringerne. Der blev ikke fremlagt udskrifter eller anden dokumentation. Alt var, som det skulle være. Mødet blev afholdt i en positiv atmosfære, hvor A var vært ved en frokost, hvor intet manglede.

I slutningen af maj 2008 blev de kontaktet af en ny medarbejder, B, der oplyste om store tab, og de modtog en redegørelse. Hvis engagementet blev stoppet straks, havde de mistet deres investering, men ville ikke skylde sparekassen yderligere. De beordrede derfor straks engagementet nedlukket og modtog to fremlagte notaer, som overbeviste dem om, at engagementet var under hurtig afvikling som aftalt.

Kassekreditkontrakten vedrørende kredit -942 er udskrevet den 12. juni 2008 samme dag som kontoudskriften for investeringskreditten. De formoder, at rådgiveren på dette tidspunkt opdagede manglende sikkerhed. A havde således bragt sig i en situation, hvor han var tvunget til at afvente deres underskrift og stoppede derfor nedlukningen af engagementet. For at sløre handlingen og fremskynde deres underskrifter blev der fremsendt en yderligere kassekreditkontrakt vedrørende deres private betalingskonto. De underskrev dokumenterne og afleverede dem i uge 26. Først derefter var grundlaget til stede for at igangsætte salget af papirerne.

Det bestrides, at de er erfarne investorer med flere års investerings- og spe­ku­lations­aktiviteter. Det drejer sig alene om to år, hvor A suverænt bestemte og organiserede alt.

De mener, at sparekassen har tilsidesat bestemmelserne i god skik reglerne i forbindelse med engagementets etablering og efterfølgende forløb.

Sparekassen Faaborg har anført, at klagernes risikoprofil i forbindelse med engagementets indgåelse blev drøftet. Profilen blev senere bekræftet i forbindelse med MiFID-reglernes indførelse. Særligt M ønskede en så høj risiko som muligt.

Klagerne havde i flere år haft et investeringsengagement i et andet pengeinstitut, hvor A da betjente dem. Investering for lånte midler var således ikke nyt for klagerne. Klagerne traf selv beslutning om flytning af engagementet til sparekassen. Det var H, der kontaktede A, og det må formodes, at klagerne havde været tilfredse med netop A under A’s ansættelse i tidligere pengeinstitut.

Det bestrides, at der blev meddelt klagerne en tabsgrænse på 250.000 kr. En sådan ville være umulig for sparekassen at håndhæve i praksis. Af rammeaftalen fremgår, at de i dokumentet nævnte lines ikke er udtryk for kundens tabsrisiko, men at kundens risiko for tab er ubegrænset.

Klagerne kunne via netbank følge udviklingen i investeringerne.

De første investeringer skete i oktober 2007, hvor omfanget af finanskrisen ikke var kendt endnu. På mødet den 24. januar 2008 blev investeringsengagementet drøftet og vendt. Resultatet blev, at klagerne ønskede at fortsætte med uændret strategi.

Klagerne var inden mødet orienteret telefonisk om engagementets forløb.

På mødet den 23. april 2008 blev det drøftet, om klagerne stadig havde samme holdning til investeringsengagementet, selvom tabene nu var på omkring 1 mio. kr. Det blev aftalt at foretage en delvis omlægning af SparInvest Europæiske Finansaktier til tre enkeltaktier. Det blev oplyst, at hvis kurserne faldt yderligere, ville man tvangssælge eller kræve yderligere indskud.

Værdien af klagernes investeringer faldt yderligere, og primo juni 2008 blev klagerne forelagt to valgmuligheder: tvangssalg eller yderligere indskud.

Det var M’s opfattelse, at der lå mange udenlandske pengeinstitutaktier i SparInvest Europæiske Finans aktier, men da M fik oplyst den aktuelle sammensætning, valgte M at se tiden an. M valgte således, at beredskabskontoen skulle igangsættes. Det aftaltes, at der skulle etableres et bevilget overtræk på beredskabskontoen og fra denne overføre 180.000 kr. til investeringskreditten.

Det bestrides, at klagerne skulle have været i kontakt med en ny rådgiver i maj 2008, da denne først blev ansat pr. 1. juni 2008. Medarbejderen havde i øvrigt ikke direkte kundekontakt de første dage af sin ansættelse.

Som følge af yderligere fald i investeringernes værdi blev klagerne kontaktet den 27. juni 2008, hvor M accepterede, at alle papirer blev solgt bedst muligt i et marked, hvor der var flere sælgere end købere.

Klagerne har selv truffet beslutningerne omkring investeringerne og har modtaget fondsnotaer på fondshandler. Herudover har der været telefonisk kontakt og afholdt møder.

Klagerne var klar over, at investeringerne skulle ske i forskellige investeringsforeninger, idet sparekassen ikke kunne tilbyde konstant overvågning af investeringsaftalen.

Sammenfattende er det sparekassens opfattelse, at man ikke kan klandres for, at klagernes investering ikke gik som ønsket. Ved spekulation må man være indstillet på, at der både kan tabes og vindes, hvilket klagerne var bekendt med gennem deres flerårige investerings- og spekulationsaktiviteter.

Klagernes investering skulle ses over en periode på fem år og ikke på kort sigt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at Sparekassen Faaborg har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen med klagerne samt under forløbet af investeringsaftalen. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagernes påstand til følge.

Klagen tages ikke til følge.