Nytegning af aktier i februar 1990 i Commercial Holding på grund af aktiebeholdning oprindelig erhvervet i 1988 og 1989.
| Sagsnummer: | 415/1996 |
| Dato: | 16-06-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Nytegning af aktier i februar 1990 i Commercial Holding på grund af aktiebeholdning oprindelig erhvervet i 1988 og 1989. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 23. november 1988 købte klageren gennem et børsmæglerselskab, hvor han var ansat, 100 B-aktier i Commercial Leasing til kurs 660. Den 5. januar 1989 købte klageren 140 B-aktier i selskabet til kurs 795. Klageren har oplyst, at han erhvervede yderligere 80 B-aktier i perioden fra januar 1989 til februar 1990.
I januar/februar 1990 gennemførtes gennem indklagede en omstrukturering af Commercial Leasing, idet aktionærerne blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding.
For klagerens vedkommende medførte omlægningen, at han den 15. februar 1990 ombyttede sine 320 Commercial Leasing aktier til 1.280 Commercial Holding aktier med samtidigt tilkøb ved fortegning af 320 Commercial Holding aktier af kurs 200. Efter ombytningen var beholdningen herefter 1.600 Commercial Holding aktier.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved emissionen i Commercial Holding i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagede tilkendegav, at man ville tilbyde visse aktionærer i Commercial Holding en kulancemæssig erstatning.
Klageren fremsatte i maj 1996 krav om erstatning.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne. Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
Ved skrivelse af 29. juli 1996 tilbød indklagede klageren en kulancemæssig erstatning på 22.500 kr. svarende til kursfaldet på de nytegnede 320 aktier ned til kurs 130.
Klageren har den 28. oktober 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale yderligere erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede rådgav mod bedre vidende ved emissionen i Commercial Holding i februar 1990. Han finder, at indklagedes erstatningspligt også bør omfatte de aktier i Commercial Holding, som blev erhvervet ved ombytning fra Commercial Leasing, idet en investor med kendskab til, at der var oprettet et skuffeselskab til køb af aktierne, må antages at ville have besluttet at sælge sine aktier i selskabet, og at en sådan overvejelse ville gælde den fulde aktiebeholdning og ikke kun den mindre del, som var nytegnet. Den skade, som indklagede forvoldte ved den vildledende fondsbørsmeddelelse, gælder derfor hele aktiebeholdningen. Han finder, at usikkerheden om, i hvilket omfang der ville være sket et drastisk kursfald efter emissionen i 1990, såfremt der var givet en korrekt fondsbørsmeddelelse, bør komme indklagede til skade.
Indklagede har anført, at klagerens aktiepost i Commercial Leasing ikke på erhvervelsestidspunktet blev indkøbt med henblik på ombytning til Commercial Holding aktier. Indklagedes fondsbørsmeddelelse udsendt i forbindelse med nyemissionen kan alene have haft betydning for de ved fortegningen til kurs 200 erhvervede aktier. Beslutning om ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev truffet af klageren og var bindende for denne, forinden fondsbørsmeddelelsen blev udsendt den 1. februar 1990. Der kan ikke kræves erstatning for de under disse omstændigheder ombyttede aktier. Købskursen for 80 aktier i Commercial Leasing er ikke dokumenteret. På trods af det kontinuerlige kursfald, som skete fra emissionstidspunktet i 1990 og frem til suspensionen af aktierne på fondsbørsen, og uanset koncernens dårlige resultater solgte klageren ikke sine aktier. Det er derfor usandsynligt, at klageren havde solgt aktierne, hvis der var kommet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Forud for omstruktureringen af og nytegningen i Commercial Koncernen i begyndelsen af 1990 var klageren indehaver af 320 B-aktier i Commercial Leasing erhvervet i 1988 og 1990.
I forbindelse med omstruktureringen lod klageren de 320 B-aktier i Commercial Leasing ombytte til 1.280 B-aktier i Commercial Holding, ligesom han ved udnyttelse af fortegningsretten erhvervede yderligere 320 B-aktier i Commercial Holding til kurs 200.
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial Koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
3 medlemmer - Peter Blok, Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen - udtaler herefter:
Klagerens aktier i Commercial Leasing var som nævnt erhvervet i 1988 og 1989 og var således ikke erhvervet i forbindelse med omstruktureringen og nytegningen i begyndelsen af 1990. På denne baggrund finder vi, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen af februar 1990 ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren vedrørende de aktier i Commercial Holding, som blev erhvervet ved ombytning af aktierne i Commercial Leasing.
I overensstemmelse med Ankenævnets hidtidige praksis vedrørende aktier i Commercial Holding, som er erhvervet i forbindelse med omstruktureringen og nytegningen i begyndelsen af 1990, har klageren derimod krav på erstatning vedrørende de 320 aktier i Commercial Holding, som klageren erhvervede i februar 1990 ved udnyttelse af fortegningsretten.
To medlemmer - Ole Just og Leif Nielsen - udtaler:
Vi finder ikke tilstrækkeligt holdepunkt for at tillægge det afgørende betydning for ansvarsspørgsmålet, at klageren erhvervede en del af aktierne ved udnyttelse af sin ombytningsret og ikke udelukkende ved udnyttelse af sin fortegningsret. Uanset at klagerens aktier i Commercial Leasing var erhvervet før omstruktureringen og nytegningen i begyndelsen af 1990, finder vi, at klagerens erhvervelse af aktier i Commercial Holding må betragtes som en enhed. Klageren kan derfor kræve erstatning vedrørende ikke alene de aktier, som blev nytegnet ved udnyttelse af fortegningsretten, men vedrørende samtlige aktier, som han erhvervede i Commercial Holding.
3 medlemmer - Peter Blok, Ole Just og Leif Nielsen - udtaler herefter vedrørende opgørelsen af erstatningen:
Indklagede har i sit erstatningstilbud lagt til grund, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen i hvert fald fra foråret 1991, da de utilfredsstillende regnskabsresultater var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til omkring 130, ikke længere kan have spillet nogen rolle for klagerens overvejelser om, hvorvidt han burde sælge aktierne. Med denne begrundelse har indklagede tilkendegivet, at man ikke er indstillet på at dække det kurstab, der indtrådte efter foråret 1991. Vi finder imidlertid, at det afgørende må være, at klageren i foråret 1991 ikke var bekendt med forholdet vedrørende børsmeddelelsen og den heraf følgende mulighed for at rette krav mod indklagede. Efter vor opfattelse er der derfor ikke grundlag for ved tabsopgørelsen at lade klageren bære risikoen for det efterfølgende yderligere kurstab. Klageren blev først i foråret 1996 bekendt med, at indklagede havde afgivet vildledende oplysninger i børsmeddelelsen, og vi lægger som ubestridt til grund, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. Klageren findes herefter at have krav på dækning af det fulde tab ned til kurs 0.
2 af disse medlemmer - Ole Just og Leif Nielsen - udtaler herefter:
Ved vurderingen af, i hvilket omfang klageren kan kræve erstatning, finder vi, at der bør tages udgangspunkt i, at klageren ville have afhændet såvel de ombyttede som de nytegnede aktier, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen. Usikkerheden med hensyn til, hvorvidt klageren faktisk ville have forholdt sig på denne måde, findes under de foreliggende omstændigheder at måtte komme indklagede til skade. I mangel af oplysninger, som eventuelt kunne begrunde en anden vurdering, lægger vi endvidere til grund, at klageren i så fald kunne have afhændet aktierne til en kurs svarende til den gennemsnitskurs på 280, som han selv havde erhvervet dem til.
Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede at betale en yderligere erstatning på 425.500 kr. med renter fra klagens indgivelse. Beløbet er beregnet som 1.600 x 280 kr. eller 448.000 kr. med fradrag af det betalte beløb på 22.500 kr.
1 af disse medlemmer - Peter Blok - udtaler:
Da jeg finder, at klageren alene har krav på erstatning for de 320 nytegnede aktier til kurs 200, stemmer jeg for at pålægge indklagede at betale en yderligere erstatning på 41.500 kr. med rente fra klagens indgivelse til Ankenævnet den 28. oktober 1996.
Beløbet udgør det investerede beløb på 64.000 kr. med fradrag af de modtagne 22.500 kr.
2 medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen - udtaler:
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder vi, at indklagede ikke skal svare erstatning for det tab, der indtrådte efter at de utilfredsstillende regnskabsresultater i foråret 1991 var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til 130.
Klagerens manglende kendskab til forholdene vedrørende børsmeddelelsen den 1. februar 1990 kan ikke antages at ville have været bestemmende for hans beslutning om ikke at afhænde aktierne, efter at der var fremkommet halvårsrapport og senere årsregnskab i 1991, som klart viste selskabets problemer.
Da klageren har modtaget en godtgørelse i overensstemmelse hermed, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen afsiges der kendelse i overensstemmelse med det af Peter Blok anførte.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 41.500 kr. med rente efter renteloven fra den 28. oktober 1996. Klagegebyret tilbagebetales klageren.