Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med kurssikring.

Sagsnummer: 26 /1999
Dato: 18-05-1999
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Reinholdt, Ole Simonsen
Klageemne: Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Rådgivning i forbindelse med kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens kurssikring af to omprioriteringslån.

Sagens omstændigheder.

I august 1998 tilbød Danske Kredit et 20-årigt 5% obligationslån på 592.000 kr. og et 30-årigt 5% obligationslån på 418.000 kr. i klagerens ejendom. Lånene skulle erstatte et eksisterende lån i ejendommen på ca. 880.000 kr., som var opsagt til indfrielse den 1. oktober 1998. På grundlag af de dagældende kurser ville omprioriteringen medføre et kontant overskud til klageren på ca. 50.000 kr. Klageren undlod at kurssikre omprioriteringslånene.

Den 22. september 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede og indgik fastkursaftale om afregning af lånene til kurs 86,60779 for så vidt angår de 30-årige obligationer og kurs 91,36243 for så vidt angår de 20-årige obligationer.

Samme dag efter indgåelsen af kurskontrakterne steg kurserne på de pågældende obligationer.

Under sagen har indklagede fremlagt to grafer, der viser kursudviklingen på henholdvis 20-årige og 30-årige 5% obligationer i perioden 3. august 1998 - 3. februar 1999. Laveste kurs var i perioden henholdsvis knap 92 og knap 88.

Parternes påstande.

Den 18. januar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om omprioriteringslånene var blevet afregnet til kurserne umiddelbart inden den 1. oktober 1998.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ønskede at anvende provenuet af omprioriteringen til en ombygning af ejendommen. Han var bekendt med risikoen ved at undlade kurssikring, men forventede et relativt højt kursniveau omkring den 1. oktober 1998, på hvilket tidspunkt de store investorer erfaringsmæssigt genplacerer midler. I september faldt kursen på obligationerne, og på baggrund af morgenavisernes omtale af kursfaldet den 22. september 1998 henvendte han sig i panik i afdelingen. Af indklagedes interne information, der kunne aflæses på en computer, fremgik, at kursfaldet formodedes at fortsætte de næste to dage, på hvilken baggrund han besluttede at kurssikre. Allerede samme aften var kursen steget 2 point, og indklagedes direktør udtalte til tv-avisen, at der ikke var grund til panik, og at investorerne om kort tid ville vende tilbage, hvilket var i modstrid med den information, han havde fået om formiddagen. Efterfølgende har han konstateret, at de økonomiske nøgletal ikke gav belæg for indklagedes antagelse om et fortsat kursfald, og at både Nykredit og Realkredit Danmark anbefalede at afvente udviklingen. Ved at kurssikre har han mistet 80-90.000 kr. i forhold til, at han havde ventet 1 uge med at handle. Kurssikringen skete til kurser, der var ca. 1 kurspoint lavere end de på graferne aftegnede kurser.

Indklagede har anført, at man hverken kunne eller burde have kunnet forudse, at kursudviklingen ville vende i løbet af den 22. september 1998 og frem til den 1. oktober 1998. Udtalelserne til tv om aftenen den 22. september 1998 drejede sig om udviklingen over en længere tidshorisont end den i sagen aktuelle. I betragtning af at obligationerne skulle realiseres inden for kort tid, erklærede man sig enig i klagerens ønske om at kurssikre. Da man ikke så noget forsvarligt alternativ til en kurssikring, blev klageren ikke rådgivet om forventningerne til kursudviklingen på sigt. Man er uden ansvar for, at klageren som følge af den efterfølgende kursudvikling kunne have opnået en højere afregningskurs, hvis han havde undladt at kurssikre den 22. september 1998.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin rådgivning af klageren den 22. september 1998 om formiddagen vedrørende spørgsmålet om kurssikring af de to omprioriteringslån. Det bemærkes herved, at markedet på det tidspunkt var præget af usikkerhed, og at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til den kortsigtede kursudvikling kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.