Dankort, misbrug.
| Sagsnummer: | 365/1991 |
| Dato: | 30-12-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - ikke ansvar for tab
|
| Ledetekst: | Dankort, misbrug. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 10. juli 1991 til klageren meddelte indklagedes Lyngbyvej afdeling, at klagerens konto i afdelingen med tilknyttet dankort var overtrukket med 5.058,44 kr. Klageren blev i den forbindelse opmærksom på, at hans dankort var bortkommet, hvorefter kortet blev spærret.
Det viste sig efterfølgende, at der i perioden fra den 8. juli 1991 til 12. juli 1991 ved 5 hævninger å 2.000 kr. i kontantautomater var hævet i alt 10.000 kr. på kontoen, hvilke hævninger klageren ikke kunne anerkende som foretaget af ham.
Ved skrivelse af 15. juli 1991 til afdelingen oplyste klageren, at han sidst havde anvendt kortet den 7. juli 1991 ca. kl. 13.00, da han hævede 500 kr. i DK-Kontanten på Vesterbrogade. Klageren var ved den lejlighed i selskab med en bekendt, som klageren ydede et lån på 400 kr. af de hævede 500 kr. Koden var ifølge klagerens oplysninger noteret diskret på klagerens sygesikringsbevis, der sammen med klagerens dankort var placeret i klagerens kortbog. Klageren oplyste i skrivelsen, at den pågældende bekendt var den eneste, der eventuelt kunne have set koden og have tilegnet sig dankortet.
Efter at indklagede har meddelt klageren, at man alene vil dække 5.000 kr. af det hævede beløb, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for nogen del af det hævede beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han finder det sandsynligt, at kortet er tabt i forbindelse med hævningen den 7. juli 1991, og at koden er tilegnet af en uvedkommende blandt de mange mennesker, der færdedes på Vesterbrogade på hævetidspunktet. I forbindelse med hævningen så klageren momentant på koden. Klageren finder ikke, at der er tale om en uforsvarlig opbevaring, der kan begrunde, at klageren selv hæfter for 5.000 kr. af det hævede beløb.
Indklagede har anført, at det overfor indklagede er oplyst, at den pågældende bekendt, klageren var i selskab med den 7. juli 1991, er narkoman, og at klageren har oplyst, at han på grund af sit personlige forhold til denne ikke har ønsket at anmelde dankortmisbruget til politiet. Da det fremgår af klagerens forklaring, at denne bekendt har haft mulighed for at gøre sig bekendt med koden, må det lægges til grund, at klagerens bekendt har tilegnet sig kortet og efterfølgende foretaget de uberettigede hævninger. Koden har af klageren været benyttet på en sådan måde, at andre har kunnet gøre sig bekendt med den, ligesom kortet har været opbevaret på en sådan måde, at gerningsmanden straks herefter har kunnet tilegne sig det. Det er derfor indklagedes opfattelse, at klageren bør hæfte for de 5.000 kr. af tabet både efter gældende ansvarsregler og efter de nye foreslåede regler.
Ankenævnets bemærkninger:
Den 23. oktober 1991 er der fremsat forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v. indeholdende bl.a. forslag til ændret affattelse af § 21 om hæftelse for tab som følge af andres uberettigede brug af et betalingskort. Indklagede har erklæret sig indforstået med, at disse regler anvendes på det foreliggende tilfælde i det omfang, de stiller klageren gunstigere end de hidtidige - fortsat gældende - regler i § 21.
Efter de nye reglers § 21, stk. 1, hæfter kortindehaveren for op til 1.200 kr. af tabet, når den til kortet hørende PIN-kode har været anvendt. Efter stk. 3, nr. 2, hæfter kortindehaveren dog for op til 8.000 kr., såfremt det godtgøres, at han "ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug".
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at betingelserne efter den sidstnævnte bestemmelse er opfyldt i det foreliggende tilfælde, og finder derfor, at indklagede under alle omstændigheder bør godtgøre klageren yderligere 3.800 kr. af tabet.
Ankenævnet finder, at afgørelsen af, om klageren efter de gældende regler har krav på godtgørelse af det fulde tab, dvs. de resterende 1.200 kr., må bero på, om grov uagtsomhed ved omgang med PINkoden kan anses for omfattet af de gældende reglers § 21, stk. 1, nr. 1. Da der verserer retssag om dette spørgsmål, finder Ankenævnet det mest hensigtsmæssigt at udsætte sin stillingtagen hertil, således at nærværende klagesag på Ankenævnets foranledning vil blive genoptaget, såfremt spørgsmalet ved endelig dom besvares benægtende.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger på klagerens konto indsætte 3.800 kr. med valør den 12. juli 1991. Klagegebyret tilbagebetales klageren.